Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstningsarbeide ... - Ordbøgerne: K - kolerine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Fæstningsarbeide—Fæstningsstraf
750
af fiendtlige projektiler ved tykke tvervolde, saakaldte
traverser, hvori anordnes bombesikre ram for
ammunition og betjening. Indenfor og lavere end voldgangen
løber oftest en bred voldgade, udstyret med
jernbanespor. F.s-graven udenfor volden er enten tør eller
fyldt med vand, vaadgrav. Den tørre grav har gjerne
8 m.s bredde og indtil 8 m.s dybde under terrænlinjen;
dens forside, kontreeskarpen, har altid lodret
mur-klædning, hvilket ogsaa kan være tilfældet med bagsiden,
eskarpen, der gaar i ét med ydre brystvernskraaning;
ofte fmdes dog istedet langs eskarpen en fritstaaende
mur. Den vaade grav gjøres meget bredere og sættes
gjerne ved et sluseverk i forbindelse med en elv, saa
den efter behag kan fyldes og tømmes (f. eks. Fredrikstad).
G r a v f 1 a n k e r i n g e n sker nu, som sagt, fra
bombesikre kaponièrer, der ved en hvælvet gang, potérne, staar
i forbindelse med f.s indre. Ovenpaa kontreeskarpen
lober ofte en dækket vei for patruljetjenesten. Fra den
sker overgangen til det naturlige terræn ved en slak
skraaning, gla c i set, der i sin helhed maa kunne
bestryges fra hovedvolden. Under glaciset er undertiden
anordnet minesystem, et net af lange gange,
mine-gallerier, der udgaar fra kontreeskarpen, og ender i
miner, hvorved beleireren tvinges til at optage den
underjordiske krig, naar hans sappearbeider nærmer sig
minerne. Paa gravbunden ligesom fremme i forterrænet
anordnes pigtraadnet og andre passive
hindrings-midler. — De her beskrevne anordninger har i den senere
tid, særlig ved detacherede forter, undergaaet endel
forandringer som følge af indførelsen af brisantgranater og
stadig sværere beleiringsskyts. Derved er nemlig
anbringelsen af skyts paa aaben voldgang blevet altfor
risikabel, samtidig som bombesikkerhed alene kan
op-naaes ved anvendelse af beton istedetfor murverk. Skytset
anbringes nu i dreibare, ofte tillige sænkbare
panserkupler, monteret i vældige betonblokke eller massivt
fjeld; over dette sees alene panserkalotten med kanoner,
medens maskineri og betjening er dækket nede i
fundamentet. (Ved vore landbefæstninger har vi nogle faa
panserkupler.) Samtidig har forterne, der før ofte havde
form af en lynét (s. d.), faaet meget forskjelligt
grundrids. Typiske, moderne forter er konstrueret af
nutidens mest fremragende fæstningskonstruktør, den
belgiske ingeniørgeneral Brialmont (s. d.). — Som
nødvendige led i et moderne befæstningssystem indgaar telegraf,
telefon samt en jernbanelinje bag fortrækken og fra denne
ind til centralfæstningen. Endelig maa forterrænet ogsaa
om natten kunne holdes belyst ved lyskastere
(projektører). Kyst-f., der skal optage kamp mod grovt
skibs-skyts, maa være sterkere bygget og armeret end land-f.
For ikke at domineres fra fartøiernes dæk bør et aabent
batteri ikke ligge lavere end 30 m. over sjøen
(Oscars-borgs hoved batteri 22 m.) Ved lavere beliggenhed maa
skytset monteres i pansertaarne eller forsvindingsaffutager.
Skytset samles ikke i enkelte store verker, men spredes
i mindre batterier, undertiden endog hver kanon
for sig; de lægges derhos i forskjellig høide over havet.
Ved en flerhed af vore kystbatterier er kanonerne
placeret i aabne gruber, indsprængt i fjeldet. Blandt skytset
maa altid indgaa haubitser og morterer for at
virke mod fartøiernes mest saarbare del, dækket. I de
kolerine—kollern
indløb, som skal forsvares, udlægges under f.s armering
flere rækker stød- og s i g t e m i n e r (s. d.), hvorhos her
gjerne er anlagt torpedobatterier paa land. Som
den mest aktive del af forsvaret vil kyst-f. altid
disponere over endel marinematerie], fremfor alt
under-vandsbaade. Da en kyst-f. kan blive anfaldt langt
hurtigere efter krigserklæringen end en land-f., maa de
første være mere krigsberedte og have sterkere
sikker-hedsbesætninger. Om besætningen paa vore kyst-f. se
Fæstningsartilleriet.
Fæstningsarbeide, se Fæstningsstraf.
Fæstningsarrest, se Arrest og Frihedsstraffe.
Fæstningsartilleriet omfatter hos os det personel,
der er fast knyttet til kyst- og landbefæstningernes
batterier, signal- og mineafdelinger m. v. Efterat der før
kun havde eksisteret et fæstnings- og bjergartillerikorps,
henhørende under feltartilleriet og bortseet fra
bjergbatterierne hovedsagelig bestemt som artilleribesætning
paa Oscarsborg, blev 1 april 1900 f. oprettet som eget
vaaben med en general som chef, til hans stab hører en
minedirektør. Trods megen modstand fra marinens side
henlagdes f. under arméen ; men spørsmaalet om dets
overføring til marinen, fremdeles dog som egen etat, er
i disse dage atter vakt til live ved overlægningerne
an-gaaende ny hærordning. F.s afdelinger er saaledes
fordelt: ^ Oscarsborg med Svelvik, 1ste og 2den
fæst-nlngsbataljon, en signal- og en mineafdeling samt en
underofficersskole som sikkerhedsbesætning. Tønsberg
befæstninger, et artillerikompani, en signal- og en
mineafdeling samt en korporalskole. Odderoen med
To pdalsfj ordens (Kristiansands) befæstninger, 3dje
fæst-ningsbataljon, en signal- og en mineafdeling samt en
korporalskole. Bergens befæstninger, 4de
fæstnings-bataljon, en signal- og en mineafdeling samt en
under-officersskole. Agdenes befæstninger, 5te
fæstnings-bataljon, en signalafdeling og en korporalskole.
Fredrikstad mineforsvar, en mineafdeling.
Landbefæstningerne ved Kongsvinger, Sarpsborg og i det
trondhjemske, 6te fæstningsbataljon à tre kompanier.
Vardøhus har hidtil havt et lidet artilleridetachemcnt;
antagelig vil det blive sløifet og erstattet med en
infanteri-korporalskole, der tænkes flyttet fra Vadsø, og hvis chef
da bliver kommandant.
Fæstningsfirkant bruges undertiden som betegnelse
for en gruppe af fire fæstninger, saaledes beliggende, at
de gjensidig kan understøtte hinanden, og at en slagen
armé under deres beskyttelse kan samle kræfter til
ny virksomhed. Mest kjendt er f. Mantua—Legnago—
Verona—Peschiera i Italien. Fæstningernes indbyrdes
afstand er her 40 km.
Fæstningskrig, se Beleiring.
Fæstningsstraf. Strafarbeide (s. d.) afsonedes
tidligere, navnlig hvor det gjaldt længere tid, af mænd i de
i fæstningerne anbragte strafanstalter (alm. kaldt
slaveri er, hvorfor fangerne ogsaa hyppig betegnedes som
slaver), af kvinder og mænd for kortere tid i tugthusene
(s. d.), hvortil senere kom Bodsfængslet (s. d.). Efter
kriminalloven af 20 aug. 1842 kap. 2 § 6 var ordningen,
at man ikke, som tidligere, dømtes til fæstningsarbeide,
men at mænd over 18 aar, som idømtes strafarbeide i
over 6 aar, skulde udholde straffen i de i fæstningerne
kolerine - ® Cholerine f —
@ cholerine, British cholera — (f)
cholérine f.
kolerisk - ® cholerisch - @
choleric - ® cholérique, bilieux.
kolibri - (t) Kolibri m - ©
colibri, humming bird — ©
colibri m.
kolik — ® Kolik f - (g) colic,
gripes - ® colique f.
kolje - ® Schellfisch m - ©
haddock — (jp aiglefin m.
Kolk (D m, (tnolJe)dani.
Kolkbeerstrauch (t) m,
henved, krossved.
Kolleg ® n, kollegium;
fore-læsning(er).
kollega - ® Kollege m.- ©
colleague, brother official - ®
collègue, • confrère m.
kollegial - ® kollegial(isch)
— © brotherly - ® de collègue,
de confrère, confraternel ; (k.t, adv)
en (bon) collègue.
kollegium - ® Kolleg(ium) n
— © council, board; college - ®
corps des professeurs; conseil m.
kollekt - ® Kollekte» f - ©
collection; (bøn) collect — ®
collecte (ogs. bøn), quête f.
kollektiv - ® kollektiv; (sb)
Kollektiv(um), Sammelvvort n - (e)
collective; collective noun - ®
collectif (m).
Koller ® n, (heder)køllert,
-ky-rads; trøie.
Koller ® m, kuller; vanvid,
raseri, raptus.
kollern ® klukke, pludre
(kalkun); rulle, rumle, lyde dumpt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
