Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadara ... - Ordbøgerne: K - Konfluenz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
769
Ga^dara—Gade
770
for ved pavehoffet at modarbeide Danmark, og da han
atter kom hjem, var han en prøvet mand, forfaren i
intriger og politik. 1501 blev han biskop i Linköping,
men blev aldrig indviet, da paven 1502 fratog ham
bispestolen. Desuagtet vidste G. at hævde sin stilling. Han
blev sjælen i den unionsfiendtlige politik, samlingsmerket
for Danmarks fiender. Efter Ditmarskertoget vakte G.
reisningen i Sverige og ledede personlig Stockholms
beleiring. Efter Sten Stures død støttede han kraftig Svante
Nilsson. Skjønt truet af banstraalen for han voldsomt
frem som kriger og indtog Kalmar et par gange (1503,
1506). Freden 1509 skuffede ham dybt, og da han ikke
for alvor kunde gjennemføre en fortsat krigspolitik,
forlod han landet. Hjemkommen efter Svantes død fandt
han sin magt i dalen, ja mistede endog sin bispestol,
som indtoges af Hans Brask (1513). 1518 var han blandt
de af Kristian H bortførte gidsler, og i Danmark foregik
der et merkeligt, gaadefuldt omslag i hans optræden.
Fra hadsk, ubændig modstander blev han nu Danmarks
talsmand og virkede ivrig for Stockholms overgivelse til
Kristian H. Derefter arbeidede han for dennes sag i
Finland, men rammedes her brat af kongens
mistænksomhed og henrettedes udenfor Raseborg slot.
Ga^dara, by i Øst-Jordanlandet, hørte til Dekapolis
og var en blomstrende hellenistisk by. Matt. 8, 28
omtaler G. (efter andre læsemaader Gergesa); dens omraade
dannede Galilæas østgrænse og stødte op til Gennesaretsjøen.
Gaddi, florentinsk malerfamilie i 14 aarh. 1. Gad do
G., sandsynligvis mester for mosaikerne (den nedre del)
paa façaden af S. Maria Maggiore i Rom. — 2. Tad de o
G. (ca.l300—66), søn af foreg, Giottos betydeligste elev.
Efterligner sin mester og søger at gaa videre end ham
i rumkomposition: anvender i sine temmelig uorganiske
landskabers baggrunde tre dimensioner istedetfor de
tidligere to. Hovedverker: Fresker med Marias liv i
Cappella Baroncelli i S. Croce i Florens. — 3. Angelo
G. (d. 1396), søn af foreg. Madonna i akademiet i
Florens og i Berlin, fresker med det hellige kors’ legende
i S. Croce i Florens og Marias liv i domkirken i Prato.
Gade, Fredrik Georg (1855—), n. læge og legatstifter.
Redigerede 1893—96 « Norsk magazin for lægevidenskaben »,
var fra 1896 i nogle aar ogsaa fast censor ved med.
embedseksamen. Udgav «Mikroskopet og den mikroskopiske
teknik» (Kra. 1899) og opnaaede 1900 den med. doktorgrad
med afhandlingen «De pathologisk-anatomiske
forandringer i vævene af neuropathisk oprindelse» 1906 skjænkede
G. 150 000 kr. til udstyr og drift af et patologisk-anatomisk
laboratorium ved Bergens sygehus eller et vordende
universitet sammesteds G. er (1909) formand i
Normands-forbundet, i hvis oprettelse han har taget ledende del,
og redigerer dets tidsskrift. (Se Normands forbundet.)
Gade, Fredrik Herman (1871—), n.-amer. advokat,
konsul, søn af konsul Gerhard G. ( 1834—), der i en aarrække
var amer. konsul i Kra. Reiste 1888 til Amerika, hvor han
siden 1895 har været advokat i Chicago. 1905 udnævnt
til norsk konsul. Var 1903—06 borgermester i Chicagos
forstad Lake Forest, 1906 en af norsk-amerikanernes
repræsentanter ved kroningen. Foreslog paa
delegeretmødet i Chicago 22 feb. 1908 med enstemmig tilslutning
indsamling blandt norske i Amerika af et gavefond til
17 mai 1914, stort 150 000 $, hvoraf 50 000 $ til opførelse
Konfluenz—König
af et hjem for Normandsforbundet (s. d.) i Kra., resten
som bidrag til det norske tuberkulosefond.
Gade, Niels Wilhelm (1817—90), d. komponist, søn
af en instrumentmager, elev af Wexchall og Berggreen,
slog i 1840 fuldstændig igjennem med «Ossianouverturen»,
hvis hovedtema er fra «Raimund-visen», og ved hvilken
han enstemmig vandt musikforeningens ærespris. Opholdt
sig i fire aar i Tyskland, hvor han blev nøie knyttet til
Schumann og særlig Mendelssohn, efter hvem han blev
dirigent i Gewandhaus i Leipzig. Ved krigens udbrud
i 1848 vendte han hjem og udfoldede siden en meget
betydelig og frugtbringende virksomhed til fremme af
musiklivet, navnlig som leder af musikforeningen i Kbh.
G., der var meddirektør ved konservatoriet, organist ved
Holmens kirke og æresdoktor ved universitetet, var ved siden
af Hartmann den betydeligste repræsentant for den danske
romantik, hvori han kulminerede med «Ossianouverturen»
og korverket « Elverskud ».
Forresten 8 s^^mfonier, 5
orkesterouverturer,
balletten «Et folkesagn »(med
Hartmann), mange
koncertkantater (hvoriblandt
«Korsfarerne», staar høit
ogsaa i udlandet), et lidet
korverk «Viborg
domkirke», endel
klaverstykker, akvareller,
albumblade, en samling
fortrinlige romancer, sange
og salmer (k Knud Lavard»,
« H vorfor svulmer
Weich-selfloden», «Holger
Danskes sange», «Paa Sjølunds
fagre sletter», «Før var
der knapt skrevet», «Grøn
er vaarens hæk», «Gjen
nem moser og raslende
siv», «Udrust dig, helt»,
«Paaske vi holde» m. m. [Litt.: Spitta i «Zur Musik»
(Berlin 1892): Panum og Behrend, «Musikhistorie», II;
«Optegnelser og breve» ved Dagmar G. (1892); Walter
Niemann, «Die Musik Skandinaviens».]
Gade (oldn. gata betegner enhver oparbeidet vei, særlig
ogsaa landevei) er en færdselsvei i en by eller et bymæssig
bebygget strøg. G. har i regelen større bredde og er
bedre udstyret end landeveie. En bys g.-net bestemmes
som regel ved reguleringsbeslutninger (se
Gaderegulering). For den gaaende trafik i en g. anlægges fortaug,
i alm. ét langs hver husrække. Den øvrige trafik
henvises til kjørebanen. Bredere g. udstyres ogsaa med
specielle ride- og cyklebaner. Paa fortaugene plantes ofte
trærækker. G. forsynes med veidække, som regel
for-skjelligt for kjørebane og fortaug. De alm. anvendte
veldækker for kjørebaner er følgende: 1. Alm.
makadamiser in g, har sit navn efter englænderen McAdam,
som i begyndelsen af forrige aarh. først anvendte denne
fremgangsmaade. Dækket bestaar af puksten (10—20 cm.
tykt), der komprim’eres ved en valse under paaføring af
sand og grus under samtidig sterk vanding. Meget
benyttet her i landet, men ikke synderlig holdbart. —
Niels Wilhelm Gade
Konfluenz ® f, sammenløb,
aamot.
Konföderation ® f, forbund,
konform ® ligelydende,
overensstemmende (med).
konfrontere — (t)
konfrontieren — (e) confront - (f)
confronter.
konfus ® forvirret,
konge - (t) König m — © king
— ® roi m; (i keglespil) dame f.
k.brev — ©Königsbrief,
Heiratsschein m — (e) marriage license —
(f) permis (m) de mariage; (acheter)
les bans m pl. k.dømme, -rige
- ® Königtum, -reich n - (e)
monarchy; kingdom; realm — (f)
royaume m. k.hus - ®
Königshaus; das königliche Haus - @
royal house; dynasty — (f) maison
royale; dynastie f.
kongelig - ® königlich - @
royal, regal, kinglv — (f) roval, de
(du) roi.
kongle - (t) Zapfen m — ®
cone, strobile — (f) pomme (f) de
(sa)pin; cône m.
kongres — ® Kongress m —
(e) congress — ® congrès m.
kongruens - (t) Kongruenz f
— (ê) congruity — (î) coïncidence f.
kongruent — ® kongruent —
(e) congruent - (f) coïncident.
König ® m, konge. K.apfel
m, rainette; ananas. K.blume
m, pæon. K.häher m,
paradisfugl. K.kerze f, (bot.)
kj.-errlng-rok; kongelys. K.schlänge f,
boa constrictor.
Illustreret norsk konversalionsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
