Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadara ... - Ordbøgerne: K - Konfluenz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Königin—konkurs
771
Gadebelysning—Gadesten
772
2. Tjæremakadamisering udføres paa tilsvarende
maade som ovenfor nævnt, men bindemidlet sand og
grus erstattes af stenkulstjære. Benyttes i stor
udstrækning i udlandet og er ogsaa forsøgsvis anvendt her i
landet.— 3. Brolægning er et veidække af stene eller
træklodser sat tæt mod hinanden. Efter materialets art
skjelnes mellem: ii. Kampestensbrolægning af
util-huggen naturlig sten sat paa sandunderlag. Anvendt i
stor udstrækning i ældre tider. I de fleste af Norges
byer findes endnu g. brolagt paa denne maade. b.
Brolægning af huggen naturlig sten. Materialet er som
regel granit eller ogsaa andre haarde stenarter.
Brolæg-ningsstenens bredde er alm. 10—15 cm., længde 15—24
cm., høide 15—19 cm. Stenen sættes saa tæt som mulig,
fugerne fyldes med sand, cementmørtel eller bituminöse
stoffe. Som underlag anvendes enten kun et sandlag eller
et valset stenlag, undertiden ogsaa et betondække.
Stenbrolægning er meget anvendt saavel i udlandet som her
i landet, c. Brolægning af kunstige stene. I alm.
anvendes slaggsten, der fabrikeres af slagg fra jern- eller
kobberverker; klinker (se Teglsten) benyttes ogsaa,
særlig i Holland og Nordamerika. Ikke anvendt her i
landet, d. Træbrolægning bestaar af træklodser, som
sættes med endeveden op. Materialet er som regel furu,
impregneret med kreosot, haardere træsorter, specielt
australske eucalyptusarter, anvendes ogsaa. Klodsene
sættes direkte paa et afpudset betonunderlag. Fugerne
fyldes med cementmortel eller bituminöse stoffe.
Træbrolægning danner et særdeles behageligt og
lyddæ^m-pende veidække og er anvendt i stor udstrækning i
udlandets større byer, særlig Paris og London. Er ogsaa
udført her i landet. — 4. Asfaltering bestaar af et ca.
5 cm. tykt dække af pulveriseret asfaltsten. Pulveret
bredes varmt ud over et betonundcrlag og komprimeres
med opvarmede valser og stempler. Der benyttes ogsaa
asfaltplader af samme materiale, komprimeret i fabriken.
Veidække af asfalt er lyddæmpende, byder liden
modstand mod kjørselen og er let at holde rent, men kan
ikke benyttes i stigninger. Anvendt i overordentlig stor
udstrækning i udlandet, men ikke udført her i landet. —
5. Beton. Kjørebanen dannes af afpudset beton.
Veldækket har liden anvendelse. — For at bortlede
regnvandet gives kjørebanerne altid en hvælvning, saaledes
at vandet rinder hen i de langs fortaugene anbragte
rendestene. 1 rendestenene er i passende afstande anbragt
nedfaldsaabninger, slug, hvorigjennem vandet ledes ned i
kloaken. — Fortaugene begrænses mod kjørebanen som
regel med en huggen sten, kantsten, bordursten, og hæves
derved 10 à 20 cm. over rendestenen. For vandafløbets
skyld gives fortauget et fald af 1: 40 til 1: 30 fra husvæggen.
De alm. anvendte veldækker for fortaug er følgende:
1. Grusdække bestaar af et gruslag (singels), der bredes
ud over fortauget. De er billige i anlæg, men kostbare
at vedligeholde. Er meget anvendt her i landet. — 2.
Brolægning. Der anvendes smaa utilhugne stene
(mosaikbrolægning), heller af huggen sten, heller af beton, fliser
af cement eller brændt 1er, mursten. Hellerne lægges
enten tæt i tæt eller i rader adskilt med alm. brosten.
Brolagte fortaug har stor anvendelse. — 3. Asfaltdække,
der dannes af støbeasfalt (asfaltmastiks blandet med
jordbeg). Massen smeltes og bredes 2—4 cm. tykt ud over
et betonunderlag. Asfalterede fortaug er holdbare, gode
at gaa paa og lette at holde rene. Er meget anvendt
ogsaa her i landet. — 4. Helstøbt beton. Dækket
dannes af beton, der afpudses. Betonfortaug er billigere
end asfaltfortaug, men i alm. ikke saa holdbare. Er
adskillig anvendt her i landet. — 5. Tjærebeton af
ganske fm puksten eller singels blandet med tjære og
ofte med nogen tilsætning af kalk. Dækket spredes ud
over et stenunderlag og valses med en let valse. Er
adskillig anvendt i udlandet og forsøgsvis her i landet. —
Til g. horer forøvrig forskjellige sorter ledninger for vand,
gas, elektricitet m. V. samt kloaker. Se pi. Tversnit af
moderne gade og huse i Kra.
Gadebelysning, herved forstaaes den offentlige
belysning af gader og pladse i byer eller bymæssig
bebyggede strøg. Den mest primitive belysning, som endnu
benyttes i mindre byer og i udkanterne af større, er
oljelygter, hvortil nu som regel anvendes petroleum. I
den nyere tid er denne belysning forbedret ved
petrole-umsbrændere forsynet med glødehætter (auerhætter), hvis
lys kommer op imod sterke gaslampers. I byer, hvor
der findes gasverk, anvendes i stor udstrækning gas til
g. Gaslygterne anbringes som regel paa fortaugene langs
kantstenen i en afstand varierende efter brænderens
styrke og efter de fordringer, der stilles til belysningen.
Som brændere benyttes nu omtrent udelukkende
«auer-brændere». I den senere tid anvendes meget presgas
saavel i staaende som hængende lamper. I den nyeste
tid er forsøgsvis anvendt automatisk tænding og
slukning af gaslygterne, her i landet ved et lidet apparat
(«fiat lux»), der anbringes paa brænderen, og som ved
en kortvarig øgning af gastrykket i ledningsnettet
bringes i aktion. I 1907—08 indførtes fiat lux-apparater
ved samtlige lygter i Kristiania. Elektrisk g, anvendes
ogsaa i stor udstrækning. Dels benyttes buelamper,
der anbringes paa fritstaaende stolper eller paa
liner udspændt mellem husvæggene, dels glødelamper,
der i alm. anbringes paa samme maade som gasWgter.
Ordnet g. indførtes i Paris, London og Berlin i
slutningen af det 17 aarh. 1 Kristiania omtales g. først i første
halvdel af det 18 aarh., idet der i 1735 blev ansat en
lygteinspektør, samtidig med at der blev opsat 75 nye
lygter. Gasbelysning blev første gang anvendt i London
1814, i Kra. 1848. Elektrisk g. i Paris 1877, i Kra. 1893.
Gadebusch, by i Mecklenburg-Schwerin med 2402
indb. (1905); i slaget ved G. (1712) beseirede svenskerne
under Magnus Stenbock en dansk hær.
Gades, se G â d i z.
Gadesten (brolægningssten); herved forstaaes mere el.
mindre tilhugne naturlige stene, der anvendes til
brolægning (se Gade). Som materiale benyttes særlig
granit eller ogsaa andre haarde stensorter som basalt,
dio-rit og diabas (grønsten). Sandsten er ogsaa anvendt.
Hugning af g. sker i alm. for haand. Stenene kiles
op i skiver af tykkelse som g.s hoide. disse skiver
spaltes i smaa stykker af stenens bredde og disse kløves saa
til enkelte stenemner. Den videre tilhngning af stenen
er forskjellig efter de fordringer, der stilles til
brolægningen, og influerer i høi grad paa stenens kostende. G.
betales i alm. pr. m.’^ Fremstilling af g. har her i
landet udviklet sig til en betydelig industri, og der ekspor-
Königin (t) f, dronning-,
königlich (t) liongelig.
Königschaft® f,
liongcværdig-lied.
Königtum ® n,
kongeværdig-hed, kongedømme, -rige.
konjektur — ® Konjektur,
Mutmassung, Vermutung f - © &
® conjecture f.
konjugation — ® Konjnga-
tion f - (e) conjugation - (f)
conjugaison f.
konjugere — ® konjugieren
- ® conjugate - ® conjuguer.
konjunktion — (t)
Konjunktion f, Bindewort n -
©conjunction - (f) conjonction f.
konjunktiv — ® Konjunktiv
m - © the subjunctive mood —
® subjonctif m.
konjunktur - ® KonjunlUur f
— © conjuncture; state of affairs
(of the market) — ® conjoncture f.
konkav — ® konkav - © &
® concave.
konkret — ® konkret — ©
concrete - ® concret.
konkubinat — ® Konkubinat
n, Kebsehe f - © & ®
concubinage m.
konkurrance — ® Konkurrenz
f ~ © competition — ®
concurrence f ; concours m.
konkurrent — ® Konkurrent
m — (ej competitor — ®
concurrent m.
konkurrere — ® konkurrieren
— © compete — ® faire
concurrence (à); concourir (pour).
konkurs — ® Konkurs m, Fal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
