Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galle ... - Ordbøgerne: K - korsar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Galle—Galler
794
korsar—kort
hvor han vandt ry som kometopdager, men især ved
opdagelsen af Neptun 23 sep. 1846, efterat Leverrier
havde udregnet den ukjendte planets sted paa himmelen.
G. var universitetsprofessor og direktør for observatoriet
i Breslau fra 1851—97, flyttede derpaa til Potsdam, hvor
han endnu (april 1909) lever.
Galle, en som regel langsomt opstaaende, ikke varm
eller øm, forøget vædskeansamling i seneskeder eller led
hos hesten. Meget alm. er g. i de nederste seneskeder
omkring taaens bøiesener bag kodene (g. i daglig tale);
ikke sjelden er g. i haseleddet (haseleds-g., «vandspat»,
«bløde haser»). G. antages væsentlig at opstaa ved
overanstrengelse af hesten. G. kan holde sig uforandret i
aarrækker uden at genere dyret; bliver g. derimod spændt
eller fast og tykvæggct, bliver gangen oftest ømtaalig,
eller dyret bliver halt.
Gallée, Johan Hendrik (1847—), holl. sprogforsker,
fra 1882 professor i oldgermansk og, sammenlignende
sprogvidenskab i Utrecht. Har bl. a. skrevet «Bijdrage
tet de geschiedenis der dramatische vertooningen in de
Nederlande» (1873), en «Altsächsische Laut- und
Flexionslehre» (1878), første del af en sammen med Behaghel
udgivet «Altsächsische Grammatik» og «Altsächsische
Sprachdenkmäler» (1895).
Gallé-glas, se Ga lié, É.
Gallego [galjégâ], Juan Nicasio (1777—1853), sp.
antiromantisk digter; først prest og skriftefader ved
hoffet; siden ivrig politiker, liberal; fængsledes efter
reaktionens seire og forvistes, frigaves, men maatte atter flygte,
indtil han endelig 1845 blev senator paa livstid. 1 sin
digtning er han den glødende patriot; forfattede oder,
elegier og sonetter til fædrelandets pris. Den berømteste
af hans sange er «El dos de mayo» en klassisk klagesang
over landsmænd faldne i kampen mod Napoleon.
GallegO [galjégå], en 175 km. lang bielv til Ebro,
munder ud ved Zaragoza og er ikke seilbar.
Galleïn (G20H10O7) er et ftalein (s. d.), der faaes ved
ophedning af ftalsyreanhydrid med pyrogallussyre og
forekommer som metalglinsende mørkegrønne krystaller
eller en fiolet deig. G. farver beiset bomuld fiolet.
Ophedet med koncentreret svovlsyre gaar g. over til det
værdifulde grønne farvestof c ør ul ein (s. d.).
Gallén, Axel Valdemar (1865—), finsk maler.
Studerede i Helsingfors (1881—84) og Paris (fra 1884).
Begyndte som fuldblods realist. Fra 1891 behandlede
han emner fra Kalevalasagnenc, først i realistisk
udførelse, siden stiliseret. Hans første «idémalerier»
skriver sig fra 1894. Det hjem, han selv byggede sig i
Finland blev banebrydende for finsk arkitektur (se
Finland, kunst). Han udførte freskerne til den finske
paviljon paa verdensudstillingen i Paris 19Ô0 og freskerne
i det Juselinske mausoleum ved Björneborg (1901 — 03).
G.s stiliserede verker tilstræber dekorativ virkning. De
røber stor fantasi og en betydelig kunstnerpersonlighed.
Han er en af vor tids originaleste kunstnere. Ogsaa
med kunstindustriens forskjelligste grene har han
befattet sig. Han gjorde saaledes tegningerne til et helt
rums udstyr paa verdensudstillingen i Paris 1900 (nu i
Hamburgs kunstindustrimuseum).
Galle^nga, Antonio Carlo Napoleone (1810—
95), ital.-eng. forfatter. Var som ung ivrig mazzinist og
indviklet i sammensvergelser, som 1831 tvang ham til
udlændighed. 1839 kom han til London, blev 1843 lærer
ved University college og 1846 eng. borger. Dog besøgte
han flere gange hjemlandet og havde sæde i det sardinske
og senere i det ital. parlament (1854—64). Fra 1859 var
G. korrespondent for «Times», i hvilken egenskab han
bl. a. besøgte Danmark (1864), hvis ulykke han skildrede
med sympati i en række breve (overs, paa dansk 1864)
og i «The invasion of Denmark» (2 bd., 1864). En mængde
skrifter skyldes hans pen: «Italy past and present»
(1841), «Italy in 1848» (1850), «Two years of the Eastern
question» (2 bd., 1877), «The pope and the king» (2 bd.,
1878) o. fl.
Galler, se Gallien og Kelter.
Galler (ceddier), hypertrofiske misdannelser hos
planterne, som skjoldes forskjellige slags angreb af dyr,
dyre-g., «zoocecidier», eller af snyltesoppe, sop-g.,
«mykocecidier». G. kan optræde under talrige former,
de kan være lokale, vel begrænsede udvekster, eller
de kan bestaa i mere eller mindre gjennemgribende
forandringer af plantedelene, som indrulling af
bladranden, opsvulmning af organet, sammenfoldning eller
krusning af blade etc. — De g.-dannende d y r er enten
insekter eller midder og rundorme. Her skal nævnes
nogle eksempler paa dyre-g. De høiest organiserede
g. er de, som frembringes af galhvepsene (s. d.);
disse kan findes hos mange vekster, saaledes hos roser,
valmuer, murearter o. a.,
men mest bekjendt er
de, som forekommer som
«galæbler» hos ek. lait er
der fundet over 60 arter
galhvepse paa ek. De
danner her g. ikke bare
paa bladene, men ogsaa
paa roden og
stamme-systemet, paa knopper,
blomsterstande og frugter.
Eke-g. kan have
forskjellig form; de er saaledes
kugleformede,
linseformede eller blærelignende,
ligesom ogsaa graden og
arten af deres behaaring veksler; farven kan være livlig
rød, fiolet, brun o. 1. Galæblerne har en høit udviklet
anatomisk bygning; de bestaar af tre lag, en ydre,
paren-kymatisk bark, gjerne rig paa garvestoffe, et midtre, af
stenceller sammensat beskyttelseslag og et indre lag,
som indeholder næringsstoffe (sukker, eggehvide, fedt).
Arter af siegten rhodites frembringer g.
paa roser; meget udbredt er de saakaldte
b e d e g u a r-g, der opstaar paa saavel
grene, blomster og frugter som paa
bladene. De er mangekamrede udvekster,
udvendig beklædt med talrige fint grenede
traade, som er tæt indfiltrede i hinanden.
Et stort antal g.skyldes galmyg (s.d.); disse
optræder under meget forskjellige former;
herhen hører f. eks. de spidse, ofte røde g.
paa bøkeblade, «pileroserne» paa pilearter,
de lange, træagtige og cylindriske topskud
Galæbler paa ek, foraarsaget af
cijnips kollari. Tilhøire en galle
gjeniiemskaaret.
crossed — (f) croisé, k.îieb —
(zool.) — (t) Kreuzschnabel m —
@ cross-bil], red-back — ® bec
croisé m. k.ryg (anat.) — ®
Lenden pl — © loins, reins pl
-(f) reins m pl. k.tog - ®
Kreuzzug m — (e) crusade — (Fj croisade
f. k.trold (zool.) - ® Seestern
m — © cross-(star )fish - ® étoile
de mer, astérie f. k.vei — ®
Kreuzweg m (ê) cross-road — (f)
carrefour m.
korsar — ® Korsar m — (ê)
corsair. — (f) corsaire, pirate m.
korse: k. sig - ® sich
(be)-kreuzer i - (g) cross oneself, make
the sign of the cross — (f) faire le
signe de la croix, se signer.
’Korse ® m, korsikaner.
korset — ® Korsett, Schnür-
leibchen n — (e) corset, bodice,
stays pl — ® corset m.
kort — ® Karten pl - (e) cards
pl - ® cartes f pl. k.kunst
-® Kartenkunst f — © trick with
cards — ® tour (m) de cartes.
k.Spil - ® Kartenspiel n — ©
card-playing ; card game — (î) jeu
(m) de cartes.
kort adj — ® kurz; (komme
til k.) zu kurz kommen - © short ;
(k. sagt) in Short; (k. og godt) in
so many words, curtly; (komme
til k.) come off a loser — (fj court ;
petit; peu de temps (avant);
(komme til k.) ne pas trouver son
compte (à qc); avoir le dessous ;
(k. sagt) en un mot, enfin, bref,
k.fattet — ® kurzgefasst - ©
concise, brief, succinct — (^ som-
Bedeguar-galle
paa rosenblad,
frembragt af
rhodites rosæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
