Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galle ... - Ordbøgerne: K - korsar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
795
Galleri—Gallien
796
korte—kosmetik
Ploiiimegreii med to
plommepunge.
Birketræ (betula odo
med heksekoste
ata)
Greil af svartor med
«ore-tunger » paa konglerne.
paa tagrør etc. Gal midder
frembringer g.-dannelse paa
en mængde planter,
saaledes paa bladene af birk,
løn og lind i form af
filt-flekker, eller som
opsvulmede
knopper hos hassel,
ribs og birk;
skadelige er de som
«middeskurv»
optrædende midde-g.
paa pæretrær. Af
s o p-g. skal her
kun nævnes nogle
temmelig
iøinefal-dende og
forholdsvis vel kjendte,
saaledes de paa
plommetrær og
heg optrædende
«plommepunge».
De angrebne
frugter faar hverken
skal eller kjerne,
de bliver
læderagtige, lange og
sammentrykte og
ligner af udseende
belge, hvorfor
sygdommen ogsaa benævnes bønnesyge. Plommepungene
(se fig.) dannes af soppen taphrina pruni. En
nær-beslegtet art, taphrina amentorum, frembringer «ore-
Kaalbrok,
tunger», d. e. 1—3 cm. lange, gulagtige eller rødlige,
tunge-formede udvekster paa konglerne af or (se fig.). Andre
taphrina-2ivieY foraarsager dannelsen af «heksekoste» paa
forskjellige trævekster som kirsebær, or, birk o. fl. (se
fig.). Forøvrigt kan sop-g. fremkaldes af de
forskjelligste soparter, fra de laveste algesoppe, som
chyhidi-aceer til rustsoppe og brandsoppe og arter som
exoba-sidiiim vaccina (s. d.); den sidste frembringer g. paa
lyngarter og endel andre planter af lyngfamilien, som
alperoser (rhododendron) (se fig.), paa hvis blade den
danner kugleformede g. Ogsaa nogle s 1 i m s o p p e
danner g. ; saaledes fremkaldes den saakaldte kaalbrok (se fig.)
af plasniodiophora brassicæ. Denne angriber rødderne
af flere korsblomstrede, især kaal, men ogsaa reddiker,
levkøi o, a, og foraarsager, at disse svulmer op til
formløse klumper eller bliver besat med kugleformede
udvekster. Paa rødderne af or, pors, sølvblad o. a.
optræder korallignende knolde, dannet af frankia subtilis.
Galleri. 1. Overdækket gang i et øvre stokverk, som ved
en arkade aabner sig mod det fri eller mod et større rum,
f. eks. emporer i en kirke. — 2. Et langt, smalt rum i et
større bygverk, ofte anvendt til opstilling af
kunstver-ker. Deraf i overført betydning — 3. En kunstsamling
(«billedgalleri»). — 4. I teatre o. 1. lokaler de øverste,
billige bænkerader nærmest taget. — 5. Det publikum,
der benytter disse pladse («spille for g.»). — 6. Paa ældre,
større orlogsskibe en prydelig udbygning over agterspeilet,
oftest indrettet for skibets chef. — 7. Ved de minesystemer,
som ofte findes ved større udenlandske fæstninger, kaldes
de lange gange, som fra fæstningsgraven fører ud til
minerne, for lytte-g.
Galli (lat.), romersk navn for presterne for Attis og
Kybele (s.d.).
Gallici^sme^ en for fransk eiendommelig
sætningsbygning eller talemaade, som er optaget i andre sprog.
Gallien, i oldtiden navnet paa det af gallerne (se
Kelter) beboede land, d. e. det nuværende Frankrige,
Belgien, det meste af Schweiz, de vest og syd for Rhinen
liggende dele af Tyskland og Holland samt det nuværende
Nord-Italien indtil Rubico (s. d.). Nord-Italien kaldtes
Gallia Gisalpïna, det nuværende Frankrige Gallia
Trans-alpïna. — 1. Det cisalpinske G. var tidligere beboet
af etruskerne (s. d.), men omkr. 400 trængte gallere ind,
fortrængte omtrent helt etruskerne og satte sig fast i landet.
Foruden enkelte etruskiske kolonier fandtes i det
cisalpinske G. ogsaa veneter og ligurer (s. d.). De vigtigste
galliske stammer var insubrerne, cenomanerne, bojerne
og senonerne. Flere stammer fra cisalpinske G. hjalp
samniterne og etruskerne mod romerne; disse angreb
derfor efter den første puniske krig det cisalpinske G. og
erobrede det î aarene 225—222 f. Kr. og søgte at sikre
besiddelsen deraf ved at anlægge kolonier (Placentia og
Cremona) og landeveie, som muliggjorde raske
militærbevægelser. Da Hannibal faldt ind i Nord-Italien 218,
sluttede det cisalpinske G. sig til ham og støttede ham
kraftig, og først efter den anden puniske krigs afslutning
fik romerne sikret sig det cisalpinske G. (193—92).
Landet blev hurtig romaniseret, og indbyggerne s. f. Po fik
rom. borgerret 89 f. Kr., hele det cisalpinske G. fik rom.
borgerret af Cæsar 49 f. Kr., bekræftet senere af Octavian.
I keisertiden var det cisalpinske G. Italiens mest blom-
moire, bref, k.sigtig (om veksel)
— ® kurzsichtig - (e)short(-dated)
— ® de courte éctiéance. k.synet
— (t) kurzsiclrtig — (e) stiort-sigtited
— d) à (qui a la) vue borne, étroite,
k.varig se kort.
korte (tiden) - ® (ab)kürzen
— (^ shorten — ® raccourcir,
kortevarer — ® kurze Waren
— hardware ; haberdashery —
(D menues marchandises f pl ;
mercerie f.
korthed: fatte sig i k. — (t)
sich kurz fassen - @ be brief —
(f) être court.
korvet - ® Korvette f — (ê)
corvet, sloop of war — (f)
corvette f.
koryfæ — ® Korvphäe m —
(e) leader — (f) coryphée m.
koscher ® (jødisk og bibelsk)
ren; tilladt.
kose: k. sig — (t) es sich
bequem machen — (g) make oneself
comfortable — © se meUre à son
aise. Se ogs. hygge.
koselig — (t) behaglich,
heimisch, heimlich — @ snug, cosy —
® agréable; tranquille, paisible;
confortable.
kosen (t) passiare (lunt), san
tale (bvggelig, fortrolig); kjæle (hve;
andre).
Kosename (^ m, kjælenavn.
Koserei ® f, (lun) pkssiar, (foi
trolig) samtale; kjærtegn.
kosig (t) kjælen; hyggelig, foi
trolig.
kosmetik — ® KosmeUk f
-(e) cosmetic — ® cosmetique f.
Gren af rhododendron
hirsu-tuni med exobasidiuni-galler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
