Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallienus ... - Ordbøgerne: K - kosmopolit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799
kostbarheder—Kot
3. By i Italien, prov. Lecce (Apiiiien), paa en ø paa
østsiden af Tarantobugten; 7915 indb. (1901). Oldtidens
Kallipolis.
Gallipolis [gælip^lis], by i de Forenede stater, ved
Ohios vestre bred; 5432 indb. (1900). Kulgruber,
jern-og træindustri.
Gallîsëring kaldes en metode i vinfabrikationen,
be-staaende i at forringe mostens syreindhold ved fortynding
med vand, idet man samtidig tilsætter sukker for at
op-naa, at forholdet mellem syre og sukker i mosten bliver
det erfaringsmæssig heldigste.
Gallium (kem. tegn Ga, atomvegt 70) er et sjeldent
grundstof, der undertiden ledsager zink. Sølvhvidt, sprødt
metal. Egenvegt 6, smeltepunkt kun 30.5 Dets
forbindelser ligner meget aluminiets. G. er merkeligt af
den grund, at dets eksistens og vigtigste egenskaber blev
forudsagt af Mendelejeff ved hjælp af hans naturlige system.
Gallo, Ni cool o (1849—1907), ital. statsmand og
forfatter. Blev 1882 sin fødeby Girgenti’s repræsentant i
kammeret, hvor han tilhørte venstre. 1897—98 var han
undervisningsminister under Rudini, 1900 kammerets
formand. Juni 1900—febr. 1901 var han atter
undervisningsminister i Saraccos kabinet. En række skrifter,
hvoriblandt to tragedier, «Cola dl Rienzo» og «Fiore»,
skyldes hans pen.
Gallocyanin, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (015113^2^205), er et farvestof, som
dannes ved ophedning af gallussyre med
nitrosodimetyl-anilin. Farver krombeiset uld meget egte fiolet. Bruges
ogsaa i bomuldsfarveriet.
Gallomän, en der lider af gallomani, sværmeri for
hvad der er fransk.
Gallon [gæl9ii], enheden for det nuværende eng.
rum-maal, imperial g., der ved 30 eng. tommer
barometertryk og 62 ° Fahr, indeholder 10 pund (avoirdupois
vegt) destilleret vand veiet i luften = 4.54358 liter.
Gallori, Emilio, ital. billedhugger. Begyndte som
kras realist. Udførte senere udmerket
monumentalskulptur: Metastasios statue i Rom (1886) og
Garibaldi-monumentet i Rom (afsløret 1905).
Galloway [gœldwë], landskab i det s.v. Skotland n. f.
Solway fjorden, omfatter grevskabet Kirkcudbright og
Wigtown. Gaar i s.v. ud i odden Mull of G., hvor der
er ruiner af gamle forsvarsverker bygget af nordboer.
Gallus, den hellige (d. omkr. 646), irsk missionær
ledsagede Columba paa hans missionsreiser i Frankrige
og levede senere som eneboer i en bjergegn ved
Boden-sjøen. Her opstod senere det efter ham opkaldte kloster
St. Gallen.
Gallus, Gaius Cornelius (omkr. 70—26 f. Kr.), rom.
digter, f. i Forum Julii i Gallien i ringe kaar; begyndte
tidlig at digte; berømte var hans elskovselegier, som nu
er tabt; han stod i venskabsforhold til Vergil, Asinius
Pollio, Varus og andre fremragende mænd, udviste stor
tapperhed paa Octavians side i kampen mod Antonius,
blev 30 statholder i Ægypten, men paadrog sig
Augustus unaade og dræbte sig da selv.
Gallussyre, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (G^HøOrJ, er en syre, som findes udbredt i
mange planters blade, blomster, frø eller rødder. Den
fremstilles af garvesyre, som ved en gjæringsproces eller
Gallipolis—Galocher
800
ved kogning med fortyndet saltsyre forener sig med vand
til g. Fine, silkeglinsende naale, tungtopløselig i koldt
vand, let i varmt vandt og i alkohol. Virker i alkalisk
opløsning reducerende og kan derfor bruges som
fremkalder i fotografien. Med jernklorid giver g. et blaasort
bundfald. G. anvendes især til fremstilling af pyro-g.,
der opstaar, idet g. ved ophedning afspalter kulsyre, samt
ved fabrikationen af visse farvestoffe.
Galmei, se Zinkspat.
Galmidder (phyioptus, eriophyes), mikroskopisk smaa
midder med langstrakt krop og kun de to forreste
benpar udviklet. Talrige arter, der lever paa de
forskjelligste planter og ved sin sugen bevirker mange slags
galdannelser paa dem. De paa bladene af diverse
løvtrær forekommende flekker af «haarfilt» (erineum), der
tidligere blev anseet for soppe og beskrevet som
saa-danne, hidrører fra g.s irritation af overhudcellerne i
bladet, hvorved disse vokser ud til abnorme
haardan-nelser. Ligesaa de smaa kugle- eller hornformede
«punggaller » (cephaloneon, ceratoneon) paa bladene f. eks. hos
or, løn, lind, beg, der dannes ved udposninger af bladets
overside med tilsvarende fint indgangshul paa undersiden.
Videre det bekjendte koppelignende udslæt paa
pærebladene, ofte forvekslet med «skurv», men hidrørende
fra pære-g. (p. pir i). Opsvulmede og misdannede
knopper paa solbær, hassel, birk m. fl. samt foldninger eller
misdannelser af bladene paa mange slags planter
forekommer ogsaa mere og mindre hyppig som følge af
g.s sugen.
Galmyg (cecidomgidæ), bitte smaa og spæde myg,
der paa faa undtagelser nær frembringer galler paa
forskjellige plantedele: blade, knopper, blomster, frugter og
stængler, paa de forskjelligste planter, baade urter og
trær, og af høist forskjelligt udseende, fra
bladsammenfoldninger til lukkede galler med et eller flere rum,
hvori de i alm. giilagtige eller rødlige smaa larver lever.
Skadelige for landbruget er især hvedemyggen
(ceci-domyia tritici) og den h ess i ske myg (c. destructor],
der herjer kornåkrene. Paa løvtrær, især pil, lever mange
arter, og paa naaletrær kan nævnes ener-g. (c.
juni-perina), der paa ener frembringer de saakaldte «kigbær»,
som har været benyttet mod kighoste. — G.s udvikling
er merkelig derved, at der allerede i larven kan dannes
eg, der uden befrugtning udvikler sig videre i moderens
legeme, og efter moderlarvens død kan de n3’e larver
enten paany frembringe nok en larvegeneration paa
samme maade eller udvikle sig til myg {pædogenesis, s. d.).
Galnebær (atropa belladonna), en indtil meterhøi,
grenet urt af søtviderfamilien, udmerker sig ved sine
enkeltvis siddende, klokkeformede og brunfiolette
blomster og de saftige, sorte, blanke og mangefrøede bær.
Bladene er helrandede og egformede og sidder et stort
og et lidet sammen. Alle plantens dele er giftige og
indeholder atropin.
Galnemandag kaldes af kystbefolkningen i det
vesten-og nordenfjeldske Norge den uh^kkelige stormdag 11 mars
1822, der forvoldte store tab af menneskeliv og eiendom.
Galocher (galoger, galoscher, kaloscher, kalosjer) (af
lat. gallicœ), en gallisk undersko, brugtes i middelalderen
af læder med træsaaler, efter 1500 med korksaaler; endnu
saa sent som i midten af 19 aarh. brugte damerne i Kbh.
kostbarheder — ®
Kostbarkeiten pl — © articles of value,
precious things — ® objets de
prix, trésors m pl.
koste — ® kosten ; (trans.)
anwenden, verwenden; beköstigen —
@ cost; (k. en saa og saa meget)
stand in; (trans.) spend — (fj
coûter; (trans.) payer, dépenser;
faire des dépenses pour; (k. sig)
acheter, se payer qc.
kostelig - (t) köstlich, herrlich,
vortrefflich — precious;
(morsom) delightful — (D précieux,
magnifique, superbe.
kosten (t) smage (kjende) paa;
smage, prøve; nyde.
Kosten ® pi, udgift(er),
omkostninger; kostende, pris ; bekostning.
koster se tyvekoster,
köstlich (t) deilig, nvdelig,
delikat; kostbar, værdifuld, ubetalelig.
Köstlichkeit ® f, kostelighed;
kostbarhed.
kostume — ® Kostum n ~ (§)
costume; (in) character — ®
costume m.
kostumere — ® kostumieren
— @ dress — ® costumer.
kot — (t) enger Verschlag m —
@ cot, narrowcloset — ® loge,
alcôve f.
Kot ® n, (husmands)plads,
hytte; andel i saltverk; (sjøudtr.)
agterskarpe, løb.
Kot (t) m, søle, skidt, smuds.
K.abfuhrf, renovation. K.abzug
m, kloak. K.blechn, hjulskjerm^
K.lache f, pøl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
