Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galoger ... - Ordbøgerne: K - kotelet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
Galoger—Galtung
802
kotelet—krabbeln
træ-g., medens herrerne brugte læder-g., som fastholdtes
med fjære. Gummi-g., som nu udelukkende er i brug,
er opr. indført fra Nordamerika.
Galoger, se Galocher.
Galois [galwå], Evariste (1811 — 32), fr.
matematiker. Han opstillede den nødvendige og tilstrækkelige
betingelse for den algebraiske løsning af algebraiske
ligninger. Hans tidlige død, voldt ved en duel, var et stort
tab for videnskaben.
Galoner, baand eller snore, indvævet med guld- og
sølvtraad; g. bruges især paa uniformer. Galonere er
at besætte med g.
Galopp. I g. bevæger hesten sig i en uafbrudt række
af jevne ligeartede sprang, hvorunder den ene sides ben
griber foran den anden sides. G. benævnes efter den
fremgribende side høire-g. eller venstre-g. Den
frem-gribende side kaldes indvendige, den anden udvendige;
denne betegnelse er hentet fra dressurarbeidet, hvorunder
hesten i g. svagt bøies om indvendige schenkel. —
Heste i veddeløbsgalop (jockeyerne G. Stern og J. Reiff i sadelen).
I hestens naturlige g. sættes benene i marken i følgende
orden: 1. udvendige bagben, 2. indvendige bagben og
udvendige forben samtidig (eller næsten samtidig), 3.
indvendige forben (fig. 1). Hvis takten enten afkortes til
samlet g. eller øges,
saa-CffJ’A. CHBb. ledes at hvert ben maa
Zv.Fb. Cv.Bb. O^-Fb. deltage i fremskyvningen
Qsm. X 08^. X 0.8^ X (se fig. 2), bliver der et be-
I^jcy 1 stemt ophold mellem ned-
CVFb.
CHJ’b.
Fig. 2.
ZflBb.
CV. Bh.
sætteisen af indvendige bagben og udvendige forben.
Der vil da høres fire adskilte tramp. Hos den uædle
hest falder bagbenenes nedsætning næsten sammen og
forbenenes næsten sammen, saa at man virkelig talte om
et to-takts g. (firsprang), før den moderne fotografiteknik
oplyste det sande forhold. — Gaar hesten under ridning paa
en bue tilhøire mod rytterens vilje i venstre-g., siges den
at gaa i falsk g.; sker det derimod med rytterens vilje,
og hesten bøier om venstre schenkel, siges hesten at gaa
i kontr a-g. Griber hestens venstre forben foran høire og
høire bagben foran venstre, siges hesten at gaa i kryds-g.
— Alt efter hastighedsgrad og bensætning skjelnes mellem
samlet g. (ca. 220 m. i min.), kort g. (250 m.), eksercer-g.
(350 m.), forsterket g. eller jagt-g. (500—600 m.), kanter
og veddeløbs-g. (hvis største hastighed er maalt til ca.
18 m. pr. sek.).
Galopp, galopade, rask runddans i takt; indført
som selskabsdans omkr. 1820.
Galo^pchangement, overgang fra et galop til det
modsatte, foregaar alm. ved overgang til trav og fatning
af nyt galop. 1 den høiere skole (s. d.) sker overgangen
uden mellemliggende travslag umiddelbart fra høire galop
til venstre galop eller omvendt (changement à tempo).
Galoperende tæring, se Tæring.
Galoscher, se Galocher.
Galt [gælt], John (1779—1839), skotsk romanforfatter,
grundlagde en kjøbmandsforretning i London, men maatte
opgive den og begav sig paa en udenlandsreise. Efter
hjemkomsten begyndte han sin forfattervirksomhed med
«The Ayrshire legatees». I denne og senere fortællinger,
navnlig «The annals of the parish» (1821), «LawrieTodd»
(1830), giver han udmerkede skildringer af livet i skotske
smaabyer. Desuden har hau efterladt nogle biografier,
navnlig <A life of Lord Byron» og en selvbiografi.
Galt, Peder (1581—1644), d. admiral, forfatter af
digte og juridiske skrifter. Han deltog i slaget paa
Kolbergheide og understøttede tappert Kristian IV. Som
leder af en mislykket blokade af den svenske flaade i
Kielerfjord blev G. dømt til døden og henrettet kort efter.
Galt, by i Canada, Ontario, 50 km. v. f. Toronto;
7866 indb. (1900). G. har fabriker for maskiner, papir;
møller.
Galte (oldn. gqltr, galti), galt, han-svin, bruges i nyere
dansk særlig om et kastreret han-svin. G r a-g. (raane),
den ikke kastrerede han.
Galten, fiskevær og handelssted med dampskibsanløb,
rigstelefon og poststation, paa nordsiden af Sørøen,
Hasvik herred, Finmarken. Været har særlig betydning for
sommerfisket. I 1907 opgives 828 fiskere at have
opfisket 1027 tusen stkr. skrei. Havnen er noksaa god, i
sin ytre del er den dog temmelig aaben for vestlige
vinde. I fiskeværet er en kapelkirke.
Galton [gå’ltdn], Francis (1822—), bekjendt eng.
antropolog og reisende. Darwins fætter, nu bosiddende
i London. Foretog i sin ungdom forskningsreiser i det
nordlige og sydlige Afrika og udgav beskrivelser herfra;
har senere særlig arbeidet med antropologi og arvelighed
og foretaget epokegjørende statistiske undersøgelser. Han
har fremsat et eget arvelighedssystem («Natural
inheritance», 1889) og udgivet arbeider om antropometri. (Jfr.
Daktyloskopi.)
Galtönia ca^ndicans, en fra Kaplandet stammende,
meterhøi løgvekst, med hvide porcellænsagtige blomster
i lang klase. Dj^kes som prydplante.
Galtung, n. adelig siegt, der optræder ved midten
af det 14 aarh. med ridderen Gaute Eriksson, der var
sysselmand i Skien og eiede jordegods baade i Norge og
Sverige. Siegten gik efterhaanden over i bondestand,
indtil Laurids G. (d. 1661) som admiral og befalingsmand
over Lister len for herredagen i Oslo 1648 fremlagde
beviser for sin afstamning og derpaa 23 aug. s. a. fik
stadfæstelsesbrev paa sin adel. Siegten, der i Norge endnu
lever i bondestand og tildels i embedsstand, eier
fremdeles den gamle ættegaard Torsnes i Hardanger.
kotelet - ® Kotelett n - (e)
cutlet, chop — d) côtelette f.
koteri — (t) Koterie, Klicke f
— (e) coterie, clique, fraternity,
ring - ® coterie, clique f.
Köter ® m, kjøter; efterrive.
kotig (t) skidden, smudsig,
kotiilon - ® Kotillon m - @
cotillon, cotilion — (?) cotillon m.
Kötner, Kotsasse ® m,
husmand.
Kotze ® f, vadmel; loddent
teppe, lodden kappe; kurv; (med.)
brækning(er).
kotzen (t) kaste op, brække sig.
kotzerlich ® ekkel, væmmelig,
es ist mir k. jeg har kvalme =
mir kotzert.
kove se kot.
kraake - (t) Krähe f - (e) crow
— (f) corneille f. k.maal — (t)
Kauderwelsch n - (e) gibberish
-(D baragouin, jargon n,.
kraas — ® Oekröse n — @
crop, craw - if) gésier m.
krabat — ® Bursche, Bube m
- (e) chap, fellow - ® gaillard;
drôle m (de corps).
krabbe (zool.) — ® Krabbe f
- (e) crab – ff;) crabe m.
krabbe - ® kriechen, klimmen
— (e) crawl — ® ramper.
Krabbe ® f, krabbe; unge.
krabbelig ® kravlende; bitte
liden.
krabbeln ® krabbe, kravle;
famle paa; klø; kradse, smøre,
gnidre.
26 — Illustreret norsk konversationsleksikon
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
