Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galoger ... - Ordbøgerne: K - kotelet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
Krach-kraft
Galuppi, Baldassare (ant. 1706—85), ital. komp.,
elev af Lotti, kapelmester ved Markuskirken i Venedig,
virkede ogsaa i London og især i St. Petersburg. 50—100
operaer, deriblandt hovedverket «Didone abbandonata»,
meget kirkemusik, klaververker.
Galväni, Lui gi (1737—98), ital. læge og naturforsker,
professor i anatomi, siden ogsaa i fødselsvidenskab i sin
fødeby Bologna. Arbeidede først med forskjellige dyrs,
særlig fugles anatomi og fysiologi. Opdagede 1780
tilfældig trækninger i froskemuskler ved berøring af dem
eller deres tilhørende nerve med en metaltraad og henførte
dette fænomen til en egen art elektricitet, som fandtes i
dyrenes nerver og muskler; opdagede senere aarsagen til
de elektriske fænomener hos de elektriske rokker.
Galvanisation, behandling af sygdomme med
galvanisk strøm. Jfr. Elektroterapi.
Galvanisere, anvende galvanisation (s. d.).
Galvanisk batten, forbindelse af flere galvaniske
elementer, saaledes at de i forening sender en strøm
gjennem en ydre ledning. Elementerne siges at være
forbundet i række eller serie, naar den positive pol
af hvert element er forbundet med den negative pol af
det næste. Isaafald er batteriets spænding lig summen
af de enkelte elementers spændinger. Ogsaa batteriets
indre modstand er lig summen af de enkelte elementers
indre modstande; men er modstanden i den ydre ledning
stor i forhold til elementernes indre modstand, som f.
eks. ved telegrafledninger, vil denne forbindelse alligevel
give sterkest strøm. En anden lorbindelse er
parallelforbindelsen, hvorved alle positive poler er indbyrdes
forbundet, og ligesaa alle negative. Da er batteriets
spænding den samme som spændingen i et enkelt element,
men batteriets indre modstand saa mange gange mindre
end det enkelte elements spænding som antallet af
elementer. Denne forbindelse giver sterkest strøm, hvor
modstanden i den ydre ledning er liden. Jfr.
Akkumulatorbatteri, Voltas søile, Zambonis søile.
Galvanisk eleme^nt, apparat til frembringelse af
elektrisk strøm ved hjælp af kemisk energi og beroende
paa den elektriske spændingsforskjel, som to ledere
antager, naar de berører hinanden (jfr. Spæn di n gsrække).
Voltas bægerelement bestaar af plader eller stænger
af kobber og zink, som staar i vand eller svovlsyre uden
at berøre hinanden. De ender af metalstykkerne, som
rager ud af vædsken, kaldes elementets poler og har
en elektrisk spændingsforskjel, som kan maales (i volt)
med et elektrometer, og kaldes elementets
elektromotoriske kraft (s.d.). Forbindes polerne med en ledning,
f. eks. en kobbertraad, opstaar en elektrisk eller, som.
den i dette tilfælde er kaldt, g. strøm, som i ledningen
gaar fra kobber til zink. Kobberpolen kaldes derfor
elementets positive, zinkpolen den negative pol.
Under strømmens gang afsættes vandstof ved kobberet
(jfr. Elektrolyse), og dette vandstof bevirker en
saa-kaldt polarisation, hvorved forstaaes en
elektromotorisk kraft, som virker modsat elementets oprindelige og
derfor nedsætter strømstyrken. I de polarisationsfrie
eller, som de ogsaa kaldes, konstante elementer
hindres vandstoffet fra at udskilles ved passende kemiske
midler, saakaldte depolarisatorer. — I Bunsens
flaskeelement bestaar den positive polplade af gaskul
Galuppi—Galvanograf 1
804
(retortkul) og syren af en opløsning af kromsyre, som
oksyderer vandstoffet. Et meget konstant element er
Daniells element (s. d.) og dets afændring Meidingers
element. Groves element bestaar af zink i fortyndet
svovlsyre og platina i sterk salpetersyre, som betinder
sig indenfor en i svovlsyren stillet uglasseret, porøs
lerkrukke. Her oksyderes vandstoffet af salpetersyeren.
Bunsens element adskiller sig fra Groves ved, at platina
er erstattet med gaskul, I Leclanchés element, som
Bunsens element. Leclanchés element. Bunsens llaske-elem.
alm. benyttes til telefon og dørklokker, danner en kulstav "
med brunsten som depolarisator den positive polplade
og zink den negative. Vædsken er en sterk opløsning af
salmiak. — Hellesens tørelement er et
Leclanclié-element, hvor vædsken er erstattet med en med
salmiakopløsning fugtet masse af gips, kridt, 1er o. 1. Denne
masse fyldes i et zinkkar, som tillige tjener som negativ
polplade. De nævnte elementer er primære elementer,
idet den elektriske energi leveres i og med de
bestan-dele, hvoraf elementet er sammensat; zinken forbruges,
efterhvert som elementet leverer strøm, og maa erstattes
med ny zink. — I modsætning til disse elementer er de
sekundære elementer reversible; naar den kemiske
energi er forbrugt, kan den igjen indbringes ved hjælp
af elektrisk energi (jfr. Akkumulator). Ved de
saakaldte normalelementer, f. eks. Clarks element (s.d.)
og dets modifikation, Weston-elementet, tilsigter man
at holde en aldeles bestemt elektromotorisk kraft til
brug ved elektriske maalinger. Om g. e.s
elektromotoriske kraft, s. d.
Galvanisk kjede, galvanisk element (s. d.).
Galvanisk strøm, se Galvanisme og Elektrisk
strøm.
Galvani^sme var den af A. Volta indførte betegnelse
for elektricitet fremkaldt ad kemisk vei, som i det
galvan i ske element (s. d.). Man troede først, at denne
elektricitet var af anden natur end den, som frembringes
ved f. eks. en elektrisermaskine. Efterat Faraday havde
vist, at al elektricitet er af samme natur, af hvad
oprindelse den end er, og at den forskjellige virkning
skyldes forskjellig spænding og mængde, er betegnelser som
g., galvanisk o. s. v. i mange forbindelser gaaet af brug
og erstattet med elektricitet, elektrisk o. s. v.
Galvano, se Galvanoplastik.
Galvanografî kaldes en af Franz von Kobell i
München 1842 opfunden maade at fremstille trykplader.
Tegningen udføres paa en forsølvet kobberplade med
pensel og tyk farve, og over hele pladen udfældes der-
Krach (t) m, knæk, knald, brag;
krise, fald. mit Ach und K.
med nød og neppe.
krachen (t) knække, knage,
brage.
Krachmandel ® f,
krak-mandel.
krächzen (t) skrige; stønne;
harke.
Krack ®m, spalte, tiule, kløft.
Kracke ® f, sjøuhyre, krake;
fillegamp, øg.
kradse — ® kratzen - ©
scratch, claw, scrape; scribble
(wool) - ® gratter; (rive)
égratig-ner; (med klør) griffer; (uld)
carder.
kradsen, kradsnîng - ®
Kratzen n - @ scratching – (f)
grattage, cardage m.
kradser — ® Kratzer, Krätzer
m – (e) scratcher, scraper — (f)
gratteur; tire-bourre m.
krafse — ® kratzen, scharren
— (e) scrape, scramble - ®
gratter; racler, ratisser; creuser.
kraft — ® Kraft, Stärke f; (i
k. af) kraft (m. gen.) - (e) strength ;
(evne) power; force ; vigour ; energy;
(af alle kræfter) with might and
main; (i k. af) in, by virtue of;
(træde i k.) come into operation,
take effect, operate; become
available - (D force; (liv.s ) vigueur;
(handle ) énergie; (lovs) validité f;
(virkning) effet m, efficacité f;
(lægemiddels) vertu; (løbe af alle
kræfter) courir à toutes jambes;
(med fuld k.) à toute vapeur,
k.-fo(de)r - ® Kraftfutter n - (e)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
