Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garderobe ... - Ordbøgerne: K - kristen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
kro-Krollerbsen
Under indtrykket heraf undfangede G., hemmelig støttet
af Gavour, idéen til sit navnkundige tog til Sicilien, som
da var i oprør. I mai 1860 førte to dampskibe ham
med omtr. 1000 «rødskjortede» frivillige fra Genua til
Sicilien, hvor han steg iland 11 mai ved Marsala. 15
mai seirede han ved Galatafim, 27 mai holdt han under
jubel sit indtog i Palermo. Folk strømmede til ham,
overalt blev han modtaget som befrier: han erklærede
sig for diktator. 20 juni seirede han ved Milazzo,
hvorefter Messina faldt. Sicilien var frigjort, turen kom nu
til Neapel. 20 aug. gik skarerne over strædet, 7 sep.
var G. i hovedstaden. Hans tog havde eventyrets glans,
lynsnart og kjækt som det var, haaret frem af folkets
begeistring. En stor del af de neapohtanske tropper gik
over til ham, 1—2 okt. seirede G. ved Volturno, og ved
de norditalienske troppers komme var Neapels skjæbne
beseglet. Efterat en folkeafstemning havde vedtaget
forening med Sardinien, kunde G. som triumfator med
Victor Emanuel ved sin side holde indtog i byen (7
nov.). G. nedlagde diktaturet og afslog med storartet
uegennytte enhver form
for belønning.
Fortrydelig over, at verket ikke
fuldendtes ved Roms
erobring, trak han sig
tilbage til Caprera. 1862
besluttede han at handle
paa egen haand og førte
i aug. 3000—4000 mand
gjennem Gaiabrien mod
Rom, men blev stanset
af de kongelige tropper.
Saaret førtes han som
fange til Spezzia, men
løslodes 5 okt. mod at
drage til Caprera. Nogen
tid forholdt helten sig
i ro. 1864 besøgte han
England, hvor alle
samfundslag kappedes om
at hædre ham. Krigen
1866 kaldte ham atter
til handling, og som chef
for 20 frivillige bataljoner kjæmpede han paany i Alperne,
denne gang dog med mindre held. Tanken om Roms
erobring ulmede imidlertid stadig i G.s sind, og 1867
slog den atter ud i lue. Men af fr3^gt for diplomatiske
forviklinger med Frankrige var de italienske
myndigheder paa post, og i sep. fangedes G. og førtes til Caprera.
Undvegen herfra stod han i okt. med sine skarer i Roms
nærhed, og pavehæren led nederlag ved Mønte Rotondo.
Da lykkedes det 3 nov. den franske hjælpehær at slaa
G. afgjørende. Forsøget var atter strandet, G. slap efter
en maaneds fangenskab atter løs, men hans uheld havde
nu gjort ham bitter og mere revolutionær. Efter
keiserdømmets fald 1870 viede han Frankrige sin klinge og
førte om Dijon en tapper, men virkningsløs guerillakrig.
Efter freden optoges han i den franske
nationalforsamling, men trak sig krænket tilbage til Caprera, som nu
ved kongens gave helt var hans. Som Roms
repræsentant i kammeret talte han kraftig for en regulering af
Garigliano—Garn
832
Giuseppe Garibaldi,
Tiberen og opdyrkning af Campagnen. 1876 modtog han
af staten en aariig understøttelse paa 100 000 lire. Hans
død vakte landesorg, og hans lig jordedes paa Caprera
paa statens bekostning og under store liøitideligheder.
G. var en merkelig personlighed, ubændig, fremfusende
og barnlig naiv som politiker, men eventyrlig tapper og
kjæk, uegennyttig i sjelden grad, følgende, ofte uoverlagt,
sit ædle hjertes indskydelser. Glødende patriot og
frihedsmand flammede han op i harme ved synet af vold
og uret, som han var rede til at bekjæmpe overalt.
Re-tegnende er f. eks, hans tilbud om hjælp til Polen 1863
og til Danmark 1864. ^
Garigliano [gariljånå], elv i Syditalien^ udspringer
paa Abruzzerne ø. f. Rom, kaldes i sit øvre løb Li ri og
falder ud i bugten ved Gaëta, 158 km. lang, hvoraf kun
de sidste 8 km. er seilbar.
GarizTm, et 868 m. høit fjeld i Palæstina, ved
Nablus, det gamle Sikem. Her havde samaritanerne 330
f. Kr. bygget et tempel, der erobredes og ødelagdes 130
f. Kr. af Johannes Hyrcanus.
Garkobber var et før i handelen almindelig
forekommende kobberprodukt, som ikke nu længer fremstilles.
Garland [gåldnd], H am lin (I860—), amer, forfatter.
Var opr. farmarbeider, guldgraver og lærer. Hans
arbeider indeholder karakteristiske skildringer navnlig fra
prærierne. Foruden «Crumbling idols» (1893), «Captain
of the gray horse troops» (1902), «Tyranny of the dark»
(1905) og digtsamlingen «Prairie songs» (1894) kan nævnes
«A little Norsk» (1892).
Garm er i gammel norsk mytologi et bundet uhyre
i Hel; den bliver løs ved Ragnarok.
Garmann, F r e d r i k T o r p (1850—1907), n. skuespiller,
f. i Bergen, debuterede 1869 i Kristiansund uden særligt
held og var knyttet til forskjellige omreisende og faste
selskaber, indtil han 1876 fik engagement ved den
gjen-oprettede Nationale scene i Bergen. Her fik hans sterke
evner anledning til at udfolde sig, og han blev en af dette
teaters bedste mænd. I 1889 gik han over til Chra.
theater og i 1899 til Nationalteatret. G. var en
karakterskuespiller af rang med evne til skarp udmeisling af
skikkelsen, energisk, hvas og saftig, rig paa lune og
fantasi, et sterkt temperament og en udpræget kunstner
i stadig stræben fremover. Han har skabt eiendommelige
og livfulde skikkelser baade inden Holbergs komedier og
det moderne drama. Af hans betydeligste roller kan
nævnes Daniel Heire i «De unges forbund», dr.
Stock-mann i «En folkefiende», titelrollen i «John Gabriel
Borkmann», professor Tygesen i «Geografi og kjærlighed»,
og i ældre skuespil Herman von Bremen i «Den politiske
kandestøber», Vielgeschrey i «Den stundesløse», løitnant
von Buddinge i Hostrups «Gjenboerne» m. m. fl. [Litt.:
F. T. Garmann, «En skuespillers oplevelser» (1900).]
Garn og traad. De forskjellige tekstilfibre, saasom
bomuld, lin, hamp, uld o. s, v., har ikke tilstrækkelig
længde og styrke til at kunne benyttes enkeltvis. Man
sammenføier derfor et større antal fibre, som delvis lægges
ved siden af hinanden, delvis i hinandens forlængelse,
saa man erholder en fortløbende bundt. Denne gives
større styrke ved, at fibrene under sammenføiningen
dreies om bundtens længdeakse (tvindes), saa at fibrene
kommer til at ligge efter skruelinjer. Dette arbeide kaldes
kro I (paa fugl) — (t) Kropf m
— (e) craw, crop — (f) jabot m.
kro II - ® Krug m, Schenke f,
Wirtshaus n — (e) inn; public
(house), alehouse, tavern — ®
auberge f; cabaret m.
kro vb: k. sig - ® sich
brüsten (blähen, spreizen) — @ swell
the craw; (fig.) plume oneself,
look big — (f) se rengorger.
krog I (vraa) - (t) Ecke f, Winkel
m — @ corner, nook — (f) coin m.
krog II (omvei) - ®
Krümmung f — (e) round-about way,
detour - (?) détour m. k.veie
(fig.) — (t) Schleichwege,
Winkelzüge pl — (e) (use) indirect
(underhand) means - (f) biais,
faux-fuyant m ; (gaa k.veie) prendre des
détours; biaiser.
krog III — (g Haken m; (fiske )
Angel f; (bide paa k.en) anbeissen
— (e) hook, crook; (bide paa k.en)
catch (swallow) the bait - (f)
croc(het)m; (fiske-) hameçon; (bide
paa k.en) mordre à l’hameçon.
kroget — ® krumm, gekrümmt,
gebogen, gebeugt - (e) crooked
-(D courbe, (re)courbé ; crochu.
krokere - ® krockieren ; (tegne)
krokieren — @ croque, croquet ;
(tegne) sketch - (f) toucher (la
boule de q); (tegne) croquer.
kroket - (Ç Krocketspiel n —
(e) croquet - (f) (jeu (de)) crocket m.
krokodille — ® Krokodill n
- (g) & (g crocodile m.
krollen (t) krølle; kruse.
Krollerbsen (t) f pl, pilerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
