Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garn ... - Ordbøgerne: K - krone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
Garn—Garnere
834
spinding og produktet garn el. traad. Betegnelsen
g. benyttes, naar det danner en enkelt streng og leveres
i løs form særlig anvendeligt til tricotage (f. eks.
strømpe-strikning), medens betegnelsen traad anvendes, naar
produktet er dannet ved sammentvinding af flere
enkelt-traade til én traad, leveres opviklet paa sneller for at
anvendes til vævning eller søm. Sprogbrugen er dog i
denne henseende noget vaklende. — Spinding foregaar
paa forskjellige maskiner (se Spinding), hvorfra g. el.
traaden leveres opviklet enten paa spoler (vinge- og
ringspindemaskiner) eller som et traadlegeme (cop)
fremstillet ved op vikling paa en glat spindel, hvorfra det er
afskjøvet (selfactormaskiner). Efter spindingen
sammentvindes ofte flere traade til en tykkere traad, som kan
bestaa af 2, 3, 4, 6, 8 o. s. v. enkelttraade. Det færdige
g. blir som oftest hespet (opvundet, saa det danner en
stor ringformet bundt) ved hjælp af en hespel. Man
lader dennes omkreds være et bestemt maal, for bomuld
f. eks. 1.5 yard eng. Man behøver da blot at tælle
antallet af omdreininger for at kjende den opviklede
traad-længde. En bestemt g.-længde afdelt til en bundt
(80 traade) kaldes en hespe. Ved en paa tvers af
traa-dene indført skilletraad deles hespen op i fed el. dukker
indeholdende et bestemt antal traade (mest 7). Ofte er
det g.s finhed, som bestemmer prisen. Traadfinheden
bestemmes ved forholdstallet mellem længde og vegt, og
finhedsnummeret angiver ved alle g.- og traadsorter
(undtagen silken) længden af en bestemt vegtsmængde.
Sedvanlig benyttes det engelske system, hvor nr. angiver
det antal hesper à 840 yards, som tilsammen veier 1 eng.
pund, eller det antal længder à 1690 m., som tilsammen
veier 1 kg. Naar undtages til grove lampevæger anvendes
sjelden grovere g. end nr. 6 eller finere g. end nr. 240
eng. Silketraads finheds-nr. angiver vegt i gram af en
10 km. lang traad. Tvindingsgraden angives ved antallet
af tvindinger pr. længdeenhed (25 mm.). Styrken angives
i brudlængde, d. e. den traadlængde, som frithængende
bevirker afslidning. I styrkeprøvemaskinen maaler man
den kraft, hvormed et bestemt antal traade overslides,
og ved hjælp af traadnummeret omregnes kraften i
brudlængde. — G.s farvning (s. d.) foregaar ofte ved
haand-arbeide i hespet form, men ogsaa i maskiner, hvor
farve-vædsken presses gjennem g.-bundten. Traad kan ogsaa
gives vekslende farve ved sammentvinding af
forskjellig-farvede traade eller^ ved paatrykning af farve.
Garn (sjøudtr.), d. s. s. kabelgarn (s. d.).
Garn (fiske-g.) fremstilles af traad af varierende
tykkelse, der fortløbende sammenknyttes til et net af
firkantede masker ved den saakaldte g.-k nude. Denne
knytning eller g.-binding sker enten for haand eller i
senere tid almindeligst ved særskilte maskiner. Det ved
bindingen fremkomne rektangelformede net benævnes
g.-busen eller linet. For at beregne maskernes
størrelse angiver man, hvor mange «omfar» eller knuder der
gaar pr. meter. Busens dybde angives i masker og dens
længde i meter eller favne, strakt maal. Naar et fiske-g.
skal forarbeides af saadan bus, bliver langsiden af linet
fældt eller skudt til en snor, den saakaldte skottelne.
Hver maske bliver ved en egen knude forbundet med
skottelnen. Den saakaldte indskydning bestaar i, at
afstanden mellem disse knuder gjøres ca. kortere end
krone—krop
maskens længde. Indskydningen kan gjores sterkere eller
svagere, alt efter g.s formaal. Naar saavel den øvre som
nedre langside af busen er skudt paa hver sin skottelne,
bliver denne forbundet med sterkere langsgaaende taug.
Det taug, der følger g.s overside, kaldes overtelne eller
korketelne og forsynes med flottører af kork, træ eller
glaskavl. Den nedre kaldes undertelne eller stentelne
og forsynes med synker af sten, bly eller sandsække.
Undertiden sløifer man skottelnen og skyder maskerne
direkte til over- og undertelne. De to korte sider af
nettets rektangel benævnes brystet og skydes ogsaa pna
svage teiner, der forbinder over- og undertelne. — Alle
fiske-g. (et begreb, der ikke maa forveksles med nøter,
ruser, bund-g. og kilenøter) er beregnet paa at fange
fisken derved, at den sætter sig fast i og under sin kamp
for at komme fri indvikler sig i nettets masker. Den
passende maskestørrelse for en fisk er den, der saavidt
tillader fisken at faa hovedet ind i masken saa langt, at
traaden bliver hængende over gjellelaagene eller andre
ujevnheder paa hovedet. Alt efter formaalet anvendes i
fiske-g. meget forskjellig traad og meget forskjellig
maskevidde, ligesom g.s dybde, længde og grader af linets
skydning til telnerne afhænger af formaalet. Hos os bruges
g. til fangst af mange forskjellige fiskearter, og de
almindeligste former er torske-g., sei-g., hyse-g., flyndre-g., uer-g.,
sild-g., ørret-g. og makrel-g. Af disse g. kan der
adskilles to typer, eller man kan ogsaa sige to
anvendelses-maader for g., om end distinktionen betinger ogsaa nogen
forskjel i konstruktionen. G. anvendes enten som sætte-g.
eller driv-g. Sætte-g. forankres enten paa bunden eller
Drivgarn (skematisk).
oppe i vandet, alt efter fiskens gang, og denne
anvendelse finder sted ved fangst af alle vore fiskesorter.
Driv-g. anvendes hos os kun efter sild, makrel og laks,
naar disse fiske gaar i vandets øverste lag langt fra bund.
Man forbinder da gjerne et stort antal g. (for sild og
makrel optil 80 stkr.) til en lænke. G. er enten direkte
knyttet til hverandre, eller ogsaa er de forbundet med
en kabel. G. sættes i en lænke, der ved bøier eller kork
holdes flydende i eller nær vandets overflade, og kabelen
er fastgjort til et fartøi, som enten ved lidt seil eller ved
sin egen drift holder g.-lænken strakt. Saavel g. som
fartøi driver med strømmen, og fisken indvikler sig i g.s
masker. Til laks anvendes som regel et eller to meget
lange g, af tiis. ca. 300 favnes længde. Fiske-g
konserveres som regel ved at koge eller bløde dem i et eller
andet barkemiddel, oftest en laag tilberedt af bark.
Almindeligst er i vore dage kogning i katechu. Blaasten
og ligeledes tjære anvendes ogsaa som konserveringsmidler.
Garnaat, lokalbetegnelse for gammarus piilex.
Garnere, garnering (fr. garnir af gammelhøitysk
ivarnon, verne, beskytte), besætte, kante, indfatte, pryde,
om klæder, madretter, juveler o. s. v.
krone — ® Krone f ; (paa mynt)
Kopf m - (e) crown; (pave-) tiara ;
(greve-) coronet; (paa et træ) ogs.
top ; (biomster-) corol(la); (paa
kindtand) corona — ® couronne ; (pave-)
tiare; (træ ) ogs. cime, tête;
(blomster*) corolle; (paa mynt) croix,
face f. kronaar — (t)
ausgezeichnetes Jahr n — (e) excellent year
— ® année (f) d’or. kronblad
— (t) Kronenblatt n — @ petal
-(g pétale f. kronhjort — (t)
Edel-, Kronhirsch m — (e) royal
stag - © grand cerf m.
kron-prins — ® Kronprinz m — ©
prince royal, crown-prince, (i
England) prince of Wales — ® prince
(m) royal, kronprinsesse - ®
Kronprinzessin f — © princess
royal, crown-pi’incess — ® prin-
n. m.
cesse (f) royale, kronrage — (t)
die Tonsur geben — (e) shave the
crown of — (f) tonsurer.
krone — ® krönen — (e) crown
— (f) couronner.
krönen (t) krone, (be)kranse.
kroning — ® Krönung f — (e)
coronation — (f) couronnement m.
kronisk – ® chronisch — (e)
chronic — (f) chronique.
kronologi — ® Chronologie f
— @ chronology — © chronologie f.
kronologisk — ©
chronologisch — © chronological - ©
chronologique.
kronometer — ® Chronometer
m (n) — © chronometer — ©
chronomètre m.
krop - © Körper, Leib; (uden
hoved) Rumpf m - ©body; (uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
