Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garn ... - Ordbøgerne: K - krone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
krop-krüllen
Garnering (sjøudtr.), plankeklædning paa indersiden
af spanterne i et træskib.
Garnett [gä’dnit], Richard (1835—1906), eng.
forfatter og litteraturhistoriker. Ansat ved British museums
bibliotek 1851—99. Blandt hans arbeider kan nævnes:
«Primula^, «Jo in Egypt», «The twilight of the gods»,
samt de udmerkede litteraturhistoriske arbeider «Relies
of Shelley», «Life of Garlyle», «Life of Emerson» og
«William Shakespeare». Sammen med E. Gosse udg. af
«English literature» (1903—04).
Garnier [garnjé], Jean Louis Charles (1825 —
1898), fr. arkitekt, mesteren for den store opera i Paris.
Efter endt uddannelse ved École des beaux arts bereiste
han i flere aar Italien og Grækenland, hvor han gjorde
indgaaende arkæologiske og kunsthistoriske studier. 1860
deltog han i konkurrancen om den nye operabygning i Paris
og vandt første pris. Den vældige bygning, verdens største
teater, blev færdig 1874, udmerker sig ved en mesterlig
klar plan og overdaadig pragtfuld udsmykning; den er
det andet keiserdømmes mest repræsentative,
monumentale bygverk. G. opførte desuden Monte Carlos Casino,
observatoriet i Nizza, byggede paa verdensudstillingen i
1889 den retrospektive udstilling af menneskeboligens
udviklingshistorie. Hans litterære arbeider omfatter bl.
a. et stort verk om hans operabygning.
Garnier [garnjé], Joseph Clément (1813 — 81), fr.
nationaløkonom. Paavirket af frihandelslæren i England
tog han sammen mpd Bastiat o. a. initiativet til
grundlæggelse af en fr. frihandelsforening. Han ivrede ogsaa
for fredssagen. Valgtes 1876 til senator. Skrev den
klare og greie haandbog «Traité (el. oprindelig «Éléments»)
d’économie politique» (1845, senere i mange oplag), om
frihandelsbevægelsen i England «Richard Cobden, les
ligueurs et la ligue» (1846) og «Traité des finances»
(1862). Nye idéer finder man ikke hos G.
Garnier [garnjé], Marie Joseph François, kjendt
som Francis G. (1839—73), fransk sjøofficer og
op-dagelsesreisende. Var med paa en ekspedition til det
indre s.ø. Asien (1866 — 68) og naaede Talifu, hovedstad
i Jynnan, hvorfra han drog mod ø. til Sjanghai. Senere
foretog han en kortere reise til øvre Jangtsekiang. I
1873 erobrede han Hanoi, hovedstad i Tonkin, men faldt
senere i en strid med sjørøvere.
Garnier [garnjé], Robert (1534 — 90), fr. dramatiker,
forfattede som Jodelle tragedier efter klassisk mønster.
Han eier poetisk sving, er rig paa billeder og gode vers,
en forløber for Corneille, men mangler dramatisk sans.
Den bibelske tragedie «Les Juives» ansees for hans bedste;
hans «Bradamante» hører til de saakaldte tragikomedier.
Garnieri’t, en vigtig nikkelerts, som især brydes i Ny
Kaledonien, hvor den forekommer i en serpentinbergart.
Ertsen er amorf og har temmelig vekslende
sammensætning (oftest 20 —40 pet. nikkel og forøvrigt kiselsyre,
magnesia og vand). Farven er i regelen smukt grøn. I liden
mængde ogsaa paavist i en serpentinbergart i Foldalen.
Garnier-Pagès [garnjé-pazæ’s], Louis Antoine
(1803–78), fr. politiker. Kom som ung til handelen og
deltog i julirevolutionen 1830. 1841 deputeret, yderste
venstre, ivrig for stemmeretsudvidelse. 1848 medlem af
den provisoriske regjering og af den grundlovgivende
forsamling, men traadte s. a. ud af det offentlige liv og
Garnering—Garonne
836
gav sig af med industriel og litterær virksomhed. 1864
medlem af den lovgivende forsamling som republikaner.
4 sept. 1870 medlem af den provisoriske regjering.
Modstander af Gambetta. Skrev «Histoire de la révolution
de 1848» (1860—62, 8 bd.), «Hist. de la comm. exécutive»
(1869—72, 3 bd.), «L’opposition et l empire» (1872, 2 bd.).
Garnison, den troppestyrke, der udgjør den stadige
besætning (garnisonerer) i en fæstning eller by. Som
g.s chef er der i alm. en kommandant, der regulerer
g.s-tjenesten ved bestemmelser om f. eks, vagt, arbeider,
assistance for politiet under uroligheder. G.-steder er
hos os alle fæstninger samt brigadestandkvarterer.
Garnisonskirke. Fra gammel tid har slotskirken
paa Akershus været g., kirke for garnisonsmenigheden
i Kra. Kirken har plads til ca. 550 personer.
Altertavlen og prækestolen er norsk arbeide fra midten af
18aarh. — Kirkens begravelsesplads er Christ kirkegaard
paa Hammersborg.
Garniture [garnity’r) (fr.), tilbehør, besætning, beslag;
sæt af ensartede smykker, bestik af knive og gafler,
bordservice; beslag paa skjæftet af et gevær.
Garnmaal, se Garn.
Garnrui er en trærui af varierende længde og
diameter (maksimum dog ca. 12 cm. diameter). Denne rul
hviler ved tapper i lagere anbragt i opstaaende arme
eller dokker, der anbringes paa æsingen eller rækken af
baad eller fartøi. For at hindre slitage drages garnene
over denne roterende rul. Ofte er denne g. ogsaa
forsynet med opstaaende kortere ruller nær enderne, saak.
andøvere, der hindrer garnene fra at glide udenfor den
liggende rul og indfiltres i lagerne.
Garnsæk, et ikke alm. anvendt fiskeredskab,
bestaa-ende af et til en aflang firkantet jernramme fæstet
sækformigt garn. Ved hjælp af en række næsten
horisontale stænger anbringes det i en fos saaledes, at
ned-gaaende fisk af strømmen føres udover stængerne ned i
g. Kaldes ogsaa «fiskesæk».
Garofalo, eg. Ben ven uto Ti si, kaldt G. efter sin
fødeby (1481—1559), ital. maler af skolen i Ferrara. Fra
1492 elev af Domenico Panetti i Ferrara, fra 1499 af
Boccaccio Boccaccini i Cremona, derefter muligvis af
Giovanni Baldini i Rom; videre udviklet under
paa-virkning af Lorenzo Costa i Bologna og af Rafael i Rom
(ca. 1510—12). Arbeidede væsentlig i Ferrara. Kaldt
den «ferrariske Rafael». Hans tidlige arbeider er rent
ferrariske og viser beslegtethed med de venetianske
kolorister. Under paavirkning af Rafael søgte han at
danne sig en strengere, idealere stil. Han magter dog
ikke at fylde sin form med følelse, hans patos er hul,
figurernes hoveder blottet for aandeligt indhold. Bedst
i sine smaa koloristiske genrebilleder fra sin tidlige tid.
Af hans talrige kirkebilleder findes de fleste i Ferrara.
Garo Hills [gåro hilz], distrikt i den brit. indiske
provins Assam; 8156 km.^ med 121 570 indb. (1891).
Landet er opfyldt af store skoge, meget fugtigt og regnfuldt.
Garoerne har enstavelses sprog, er smaa, tapre og gjestfrie.
Garonne [garå’n], elv i Frankrige, udspringer i
Pyrenæerne ved Punto de Pallas paa spansk grund,
gjennem-strømmer Vallée d’Aran og Pyrenæerne, løber ind i
Frankrige, mod nord til Montréjeau, mod n.ø. til Toulouse,
saa mod n.n.v. til Tarn’s iløb og mod n.v. forbi Bordeaux
ekstremiteter) trunk, barrel; (slagtet)
carcase — ® corps; (uden hoved
og lemmer) trone ; (statue-) torse m.
krop (sygdom hos heste) — ®
Kropf m — @ strangles pl — ®
gourme f.
Kropf (t) m, (fugle)kro; krop
(hestesygdom); hals, svelg. K.ader
f, aareknude.
kropfen, kröpfen ® fylde,
stoppe; krumme, bøie; æcle, fylde
kroen.
Kröpfer (t) m, kropdue =
Kropftaube f.
Kropfgans (t) f, pelikan,
kropfig, kröpfig @ som har
krop ; bølet i ret vinkel ; forvokset,
vantriven.
Kropfleute ® pl, kretinere,
kröschen ® brase, riste, brune.
Kröte ® f, (skrub)tudse;
(spøgende) unge.
krötig, krötisch (t) stivsindet ;
giftig.
krucifiks — ® Kruzifix n
-(e) & (f) crucifix m.
Krücke (t) r, krykke(haandtag).
krudt — d) Pulver,
Schiesspulver n - (g (gun-)powder - (f)
poudre f (à canon).
Krug (t) m, krukke, dunk; støb,
krus; udskjænkning, vertshus.
Krüger ® m, (skjænke)vert.
krukke - ® Krug m. Kruke;
(hos apotekere) Büchse f — (g
pitcher, jar; (apoteker-)
gallipot-(?) cruche f; pot m; (apoteker-)
boîte f.
krüllen ® (ror)krøl]e; pille
(erter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
