Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garwhal ... - Ordbøgerne: K - Kruste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
843
Gas
844
krybsky tteri—kry dsn in g
ildsted, i hvilket der brændes koks. De almindeligste
retortovne indeholder fra 7—9 horisontale retorter af
ovalt eller/C^ formet tversnit og ca. 3 (eller 6) m.s længde.
Disse fyldes enten ved hjælp af maskineri eller for
haanden med ca. 150 (eller 300) kg. kul i hver, og
ladningen bliver liggende i retorterne 4—6 timer, i hvilken
tid alle flygtige stoffe, g., vanddamp, tjære m. v., drives
ud, medens der bliver en glødende masse (koks) tilbage,
hvilken ligeledes ved maskineri eller for haanden trækkes
ud af retorten og slukkes ved oversprøitning med vand.
En del af koksen (15 — 30 pct.) anvendes til fyring i
ildstedet i retortovnen, medens resten sælges og i regelen paa
det nærmeste dækker kullenes kostende. I den senere tid
har man bragt i anvendelse ovne med enten skraatliggende
eller vertikale retorter saavelsom de saakaldte
kammerovne. Ved alle disse nyere systemer spares en betydelig
del af arbeidsudgifterne, idet fyldning og tømning af
retorterne foregaar automatisk. Den i retorterne udviklede
raa g., som er forurenset med tjæredamp, vanddamp,
svovlvandstof, kulsyre, ammoniak og cyanforbindelser,
ledes først gjennem vand i forlaget (hydrauliken), hvorved
størstedelen af tjære- og vanddampene afsætter sig. Derefter
ledes den gjennem forskjellige kjøleapparater
(kondensatorer) og vaskere, hvorved den gjennem den saakaldte
mekaniske rensning befries for størsteparten af
forurens-ningerne. For imidlertid at befries for resten af
svovl-vandstoffet maa g. underkastes en kemisk rensning ved
i rensekasserne at passere gjennem jernoksydhydrat
(myrmalm) eller læsket kalk. Ved anvendelse af myrmalm
dannes der svovljern, som imidlertid ved udluftning
(regeneration) atter gaar over til jernoksydhydrat under
udskillelse af svovl, og saaledes kan massen benyttes
om-igjen mange gange, indtil den kommer til at indeholde
50 à 60 pct. svovl. Den kan da sælges enten til
udvinding af svovlet eller af det ligeledes dannede
berliner-blaat, hvilket i udbrugt rensemasse udgjør 6—8 pct. af
denne. I den senere tid har man begyndt at lade
regenerationen af rensemassen foregaa kontinuerlig ved at
indsuge det for denne nødvendige kvantum luft (l\/2—2S2
pct.), hvorved man sparer de med rensekassernes
tømning og fyldning m. v. forbundne arbeidsudgifter.
Undertiden renses g. ogsaa kemisk for cyan ved at bringes i
intim berøring med en koncentreret opløsning af
jernvitriol. Endelig passerer den rene g. gjennem
stations-maaleren ind i g.-beholderne, hvor den lagres, indtil den
skal benyttes. For at undgaa tab af g. gjennem de porøse
retorter, anbringes der mellem kondensator og
rensekasser en roterende luftpumpe (ekshaustor), som suger g.
fra retorterne og under tryk presser den gjennem
rensekasserne og øvrige apparater ind i g.-beholderen. —
G.-beholderen (gasometret, se pi.) bestaar af 3 hoveddele:
1. Vandbassinet, udført enten i cementmur eller beton
(underjordisk) eller jern (overjordisk). 2. Klokken, udført
af jernplader. Denne er enten enkelt eller dobbelt
(teleskopisk). 3. Stativet, udført enten udelukkende af
smedejern eller med søiler af støbejern. Bassinet er helt fyldt
med vand, og klokken bevæger sig op og ned i dette,
styret af trindser, der løber langs stativet. For at hæve
g.-klokken kræves et vist, af klokkens vegt og areal
afhængigt tryk paa g., og med et tilsvarende tryk presses
g. atter fra denne ud i b3^en. Da man som regel ønsker
et mindre tryk i ledningsnettet i hyen, maa al g., forinden
den forlader g.-verket, passere en trykregulator, ved hvilken
g. gives netop det tryk, der til enhver tid trænges for at
tilfredsstille behovet hos g.-forbrugerne, sed vanligvis 40 —
100 mm. vandsøile. Et unødig stort tryk maa undgaaes,
da ellers g.-tabet ved lækager paa ledningsnettet bliver
for stort. Dette udgjør i almindelighed fra 5 — 10 pct.
af aarsproduktionen. — G.s fordeling. G. ledes
gjennem hovedledninger af støbejern eller Mannesmanns rør
gjennem gaderne, anbragt i tilstrækkelig dybde i jorden
til at undgaa tælens indvirkning. Fra hovedledningen
lægges afstikkere (spisningsrør) af smedejern til
g.-forbru-gerne og lygterne. Hos hver g.-forbruger ender
spisnings-ledningen med en hovedhane, ved hvilken g. kan aabnes
eller stænges for forbrugeren. Umiddelbart efter denne
anbringes en g.-m aal er, ved hjælp af hvilken g.-forbruget
hos vedkommende konsument bliver registreret. Man har
vaade og tørre maalere (se pi.) i forskj. størrelser, afpasset
efter det maksimale g.-forbrng hos vedkommende
konsument. I den nyere tid er bragt i anvendelse de saakaldte
automatmaalere, hvilke kun giver g., efterat der er lagt
et pengestykke, i Norge sedvanlig 10 øre, paa maaleren.
Maaleren leverer derefter g. saalænge, indtil det til det ilagte
pengestykke svarende kvantum er forbrugt.
Automat-maalerne har bidraget meget til at skaffe g. indpas i
arbeiderhjem, idet man ved brugen af disse undgaar de
store g.-regninger. — G.s anvendelse, a. Til
belysning. For at opnaa den størst mulige lysudvikling af
g. er det nødvendigt ved hjælp af den saakaldte brænder
at give flammen en form, ved hvilken tilgangen af den
til forbrændingen fornødne luft bliver afmaalt. Tidligere
brugte man brændere af jern, porcellæn eller speksten,
ved hvilke g. strømmede ud gjennem en fin spalte
(flaggermusbrænderen) eller gjennem to fine huller i
brænderhovedet
(fiskehalebrænde-ren). Ved begge disse sorter
saakaldte fladbrændere opnaaede man
en lysudvikling af 70 —100
normallys pr. m.^ g.-forbrug pr. time.
Senere indførtes rundbrænderen
(argandbrænderen), ved hvilken man
fik 100—110 lystimer pr. m.’^ g.
Omkring 1880 konstrueredes de
saakaldte regenerativlamper, ved
hvilke saavel g. som luften
ophededes før forbrændingen. Ved disse
opnaaede man en lysstyrke af
henved 200 normallys pr. m.^ Omkring
1890 opfandt dr. Carl Auer von
Weisbach i Wien den saakaldte
glødelysbrænder (auerbrænder), som
beror paa et helt nyt princip, og
som har fortrængt alle brændere
ved direkte lysudvikling af den ,
brændende g. Ved auerbrænderen
anvendes g., som ved tilsætning af
et vist kvantum luft (ca. 2.5 dele
luft til 1 del g.) er aflyst saaledes,
at den brænder med blaa, ikke
lysende flamme. 1 denne flamme er
anbragt den saakaldte glødehætte
Fiskehalebrænder og
flaggermusbrænder.
krybskytteri - (t) Wilddieberei
f - © poaching - (f) braconnage
m.
krydderi — ® Gewürz n
-@ spice, seasoning — (?) épice f,
condiment; (fig.) assaisonnement m.
kryddernellik — ®
Gewürz-nelke f, -nägelein n - (e) clove
-® clou (m) de girofle.
krydre — ® würzen — @ spice,
season; (fig.) interlard, point - ®
assaisonner, épicer.
kryds — @ Kreuz(bein) n, (paa
heste) Kruppe f — (ê) cross; (paa
mennesker) chine, loins pl, (paa
dyr) hind-quarter, rump — ® croix
f; (anat.) reins m pl; (paa dyr)
croupe f. paa k. og tvers —
® in die Kreuz und Quer — (e)
in all directions - (g en tous (dans
tous les) sens, k.forhør — (t)
Kreuzverhör n — (e) cross
questioning, -examination — (f)
interrogatoire (m) contradictoire.
k.for-høre — (D kreuzverhören — @
cross- question,-examine — (f)
contre-examiner. k.togt - (t) Kreuzfahrt
f, -zug m — (g) cruise — (f)
croisière f.
krydse — ® kreuzen, (intr.
ogs.) lavieren — (e) cross, cut across ;
(intr.) cruise — (f) croiser; (intr.
ogs.) louvoyer.
krydser — (t) Kreuzer m - (ê)
cruiser — croiseur m.
krydsfartøi — ® Zollkreuzer
m - (e) revenue-cutter - ®
garde-côte m.
krydsning — (t) Kreuzung f.
Argaiidbrænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
