Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas ... - Ordbøgerne: K - krykke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Gas
846
krykke—kræmmer
Gasstegeovn.
Auerbrænder.
(strømpe, glødenet), hvilken er
forfærdiget af bomuldstraad, silke el. 1.,
som paa forhaand er impregneret med
en opløsning af visse metaloksyder
(cerium, torium), og som bringes til
sterk glødning og derved udsender et
meget hvidt, intenst lys, der svarer til
500—700 normallys pr. m.^ g. pr. time.
En alm. auerbrænder forbruger ca. 0.1
m.® (100 liter) g. og udvikler saaledes
50—70 normallys. En modifikation af
auerlamperne er invertlampen, ved
hvilken g. strømmer nedad og bringer
en under brænderaabningen anbragt
glødehætte til hvidglød hede. Lj^s
virkningen er ved disse lamper større end
ved auerlampen, ligesom lyset
fortrinsvis kastes nedad og til siden
(lysvirkning henved 1000 normallys pr. m.® g.).
Ved at bringe g. under høit tryk (1400
—1500 mm. vandsøile) til brænderen
(milleniumlys, hydropres-g.,
invertpres-g.) kan man opnaa meget høie
lysstyrker, optil flere tusen normallys,
med forholdsvis lidet g.-forbrug. —
A ntænding af g.-lam per. Den alm.
maade at tænde en g.-lampe er ved
hjælp af en brændende fyrstikke, men
man har ogsaa andre midler, som
særlig bruges, hvor lampen er anbragt
saaledes, at tændingen med fyrstikke
falder besværlig. Undertiden anvendes
saak. evighedsblus, d. e. et lidet g.-blus,
som brænder, medens hanen for hovedblusset er stængt,
og som tænder dette, saasnart hanen aabnes, hvorefter
evighedsblusset som regel slukker og først atter tændes,
idet man stænger hanen for hovedblusset. Aabningen og
stængningen af hovedhanen kan ske for haanden eller
ved hjælp af elektricitet, sammenpresset luft eller et
forøget g.-tryk i ledningsnettet (jfr. Gadebelysning).
En anden maade at tænde g. paa er ved hjælp af
saa-kaldte tændpiller, anbragt paa fine traade af platina.
Principe! for denne
slags tænding er, at
det i g. indeholdte
vandstof
komprimeres paa
overfladen af de fine [-platinatraade,hvorved-]
{+platinatraade,hvor-
ved+} den frigjorte
varme bringer disse til glødning.
Endelig har man elektriske
tænde-apparater, ved hvilke en svag strøm
fra et batteri aabner g.-hanen og
samtidig slaar en gnist lige over den
udstrømmende g. og antænder denne,
b. Til kogning, stegning og andet
kjøkken brug egner g. sig fortrinlig,
Invertlampe.
Gaskogeapparat.
Gasbadeovn.
Og den vinder stadig mere terræn paa dette omraade,
medens dens anvendelse til belysning paa sine steder gaar
tilbage paa grund af konkurrancen med det elektriske lys.
Der anvendes enkelte eller dobbelte kogeapparater af
forskjellige konstruktioner, men ved alle benyttes der aflyst
g., forat der ikke skal kunne afsætte sig sod paa
kogekarrene. Man kan i de bedre kogeapparater faa udnyttet
50—60 pet. af g.s varmeværdi. Stegning og bagning kan
enten foregaa i smaa stegeovne, som placeres ovenpaa et
g.-kogeapparat, eller bedre i særskilt dertil indrettede
stegeovne, af hvilke der ligeledes findes en mængde
forskjellige former. Ovenpaa stegeovnen er i almindelighed
anbragt et antal kogeapparater af forskjellig størrelse og
form. c. Opvarmning af badevand og større
mængder vand til opvask m. v. foregaar bedst i dertil
indrettede badeovne, ved hvilke man enten kan bruge lysende
eller atlyst g. De er ofte kombineret med varm styrt
eller dusch. Man faar i disse nyttiggjort ca. 90 pet. af
g.s varmeværdi. d. Til opvarmning af lokaler kan
g. anvendes enten i særskilte g.-kaminer, der fabrikeres
i en mængde forskjellige størrelser og udstyr, eller som
indsats i en alm. kulkamin eller etageovn. Tidligere
benyttedes aflyst g. i forbindelse med asbest, som bragtes
til sterk glødning og derved udstraalede varme, men nu
benyttes næsten udelukkende lysende g.-flammer, og ved
Kreuzen n — @ erossing; (om dyr)
egs. (inter-)cross — (|) croisement w.
krykke — ® Krücke f — (e)
crutcli — (D béquille f.
krympe — (t) krimpen,
krüm-pen; (k. sig ved) sich gegen etvv.
sträuben — @ shrink, sponge; (k.
sig, som en orm) writhe; (k. sig
ved) be loath to, shrink from —
(D décatir, mouiller; (k. sig) se
tordre; (k. sig ved) sc refuser à,
répugner à.
Krypte ® f, kryptkirke,
krystal - ® Kristall m ~ (e)
crystal — (f) cristal m.
krystallisere sig — (t) sich
kristallisieren — @ crystallize, be
crystallized — (f) se cristalliser.
kryste — ® drücken, pressen,
in die Arme schliessen — @ squeeze.
press; hug — (f) pressurer;
embrasser; étreindre.
kryster — ® Memme f,
Feigling m — @ coward — (|) poltron ;
lâche m.
krysteragtig — ® feig — (g)
cowardly — (f) poltron, lâche.
krysteragtighed - (t) Feig
heit f — (e) cowardliness — (f)
poltronnerie f.
kræ — ® Vieh, Geschöpf n
-(e) creature, animal — (f)
créature f.
kræft - ® Krebs m - (e) & ®
cancer m.
krækling — ® schwarze
Rauschbeere, Krähenbeere f — (e)
crowberry — (?) raisin (m) de
corneilles.
kræmmer — (t) Krämer m —
Gaskam i 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
