Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasmotor ... - Ordbøgerne: K - krøbling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849
Gasmotor—Caspa’ry
850
hjul, med mindre man lader stemplerne i to eller flere
cylindre virke paa samme aksel. I 1878 opfandt Clerk
t o t a k t systemet. Her faar det meste af
forbrændingsprodukterne afløb straks før slutningen af arbeidsslaget,
og resten uddrives af gasblandingen, som indføres ved
en særegen pumpe under tilbagegangen, ved hvis
slutning gasblandingen komprimeres. Da fabriken for
Ottos motorer i 1886 blev fradømt eneretten til
firtakt-systemet, blev dette eneraadende, men siden 1900 er
begge systemer omtr. lige meget anvendt. — Tændingen
foregik i de ældre g. ved hjælp af en udenfor maskinen
stadig brændende gasflamme og en glider, som for hvert
arbeidsslag førte en liden del af gasblandingen hen til
flammen, hvor den antændtes, og derfra atter tilbage i
forbindelse med cylinderens gasblanding. I nyere g.
anvendes fortrinsvis tænding ved gløderør eller ved
elektrisk gnist. — Større g. bygges liggende, mindre staaende.
Gasen paavirker kun stemplet fra den ene side, og dette
kan derfor udføres som trunkstempel (s. d.) Cylinderen
Gasmotor.
Og undertiden ogsaa stemplet maa holdes afkjølet ved
vand. Omdreiningstallet er som regel høiere end ved
dampmaskiner af samme arbeidsevne og ved
smaa-motorer betydelig høiere. Reguleringen sker ved hjælp
af en centrifugalregulator, som enten afpasser
gastilstrømningen efter det øieblikkelige behov eller bevirker, at en
eksplosion nu og da springes helt over. Igangsætningen
udfores ved haandkraft eller for større maskiners
vedkommende ved hjælp af komprimeret luft fra en
beholder, som stadig holdes fjddt til dette brug. — Som
brændsel for g. anvendes foruden lysgas ogsaa
generatorgas (luftgas), vandgas, dowsongas og i den nyere tid gas
fra raajernsovne. Hvis lysgas benyttes, maa man
mellem g. og ledningen indskyde en mellembeholder, forat
ikke g.s stødvise forbrug skal indvirke forstyrrende paa
gasflammer, der staar i forbindelse med samme ledning.
Generatorgasen udvikles i mindre anlæg bedst,
efter-haanden som den behøves, ved at lade maskinen suge
den fornødne gasmængde ud af generatoren. Herved
krøbling—krøs
undgaar man gasbeholder, og luften i lokalet forurenses
ikke, selv om generatoren ikke skulde være ganske tæt
(sugegas). — G. udnytter brændslet langt bedre end en
dampmaskine af samme antal hestekræfter, den tager
med sin generator mindre plads op end et dampanlæg
og foretrækkes ogsaa i mange tilfælde paa grund af den
lette og hurtige igangsætning og simple betjening. G.
bygges nu i alle mulige støreiser, endog paa 1000 hk. og
derover. Gasforbruget kan i middel sættes til 0.5 m.®
pr. hk. pr. time. — Til g. hører ogsaa benzinmotorer og
petroleumsmotorer, der i den sidste tid har faaet saa
stor betydning som motorer for automobiler og
smaa-baade. Ved benzinmotoren dannes den brændbare gas
ved, at benzin i fine straaler enten suges eller trykkes
ind i en saakaldt fordamper, hvor den møder opvarm
luft, som bringer benzinen til at gaa over i gasform,
hvorefter gas-luft-blandingen føres ind i cylinderen. Ved
petroleumsmotorer anvendes i alm. en liden pumpe, som
for hvert slag presser det nødvendige kvantum petroleum
som en fin dusch ind i cylinderen under kompressionen
eller i et med cylinderen forbundet glødehoved, hvor
temperaturen er saa høi, at petroleumen straks
fordamper, for saa med den tilførte luft at danne den
gasformige eksplosionsblanding. Forbruget af benzin eller
petroleum kan i middel sættes til O 35 kg. pr. hk. pr. time.
[Litt.: R. Schnitler, «Om varme og forbrændingsmotorer,
gasmaskiner etc» (i «Norsk tidsskrift for søvæsen:», 1907
— 08); H. Haeder, «Die Gasmotoren» (2 opl. 1908).]
Gasmotor, se G a s m a s k i n e.
Gasnavïder, se Ghasnavider.
Gasni (Ghasni, Ghisni, Ghuznee), by i det nordøstlige
Afghanistan, 135 km. s.ø. f. Kabul, ved karavaneveien
mellem Persien og Indien; omkr. 10 000 indb. G. driver
handel med korn og frugter.
Gasolin (solin, petroleumsæter) er en blanding af en
række kulvandstoffe, hvilke faaes som biprodukt ved
raffinering af petroleum. De væsentligste bestanddele i
g. er pentan (CgH^g) og heksan (CgH^^^). G. har en sp.
vegt fra 0.64—0.68 og et kogekunkt, der ligger under
80 ° C. En passende blanding af luft med g.-damp
brænder med lysende flamme (luftgas, aerogengas,
bonoid-gas, s. d.)._
Gasometer, gasbeholder, se Gas.
Gasovn, gas kam in, se Gas.
Gaspar, Enrique (1842—92), sp. forfatter,
væsentlig dramatiker; skrev de fleste af sine talrige stykker
paa vers. Han er realist og satiriker, behandler stadig
sociale spørsmaal; her paavirket af Zola. Af hans
dramaer kan nævnes «La escala del matrimonio», «El piano
parlante», «Las personås decentes». Forsøgte sig ogsaa
i roman og æstetik.
Gasparin [gaspar æ’], Agé nor, greve (1810—71), fr.
politiker og forfatter, konservativ deputeret for Corsica
under Ludvig Filip, ivrig protestant, forkjæmper for
negernes frihed og for protestanternes religionsfrihed;
angreb den politiske korruption. Talrige skrifter om
politiske og religiøse emner; havde som meningsfælle og
medkjæmper sin hustru Valerie Roissier de G.
Gaspa^ry, Adolf (1849—92), t. romanist, professor i
Rreslau, blev siden kaldt til Göttingen, men sygdom
hindrede ham i at tiltræde. Var den bedste kjender i
de q); demander (qc à q); réclamer;
sommer q de payer (une dette).
krøbling - ® Krüppel m
-@ cripple — (f) estropié, infirme,
invalide m.
krøge — (D biegen, beugen,
krümmen — © bend — ®
courber, plier.
krølhaar - (t) Krollhaare pl
— @ (prepared, curled) horse hair
- (J crin (m) frisé.
krøl jern - ® Kräuseleisen n
— (e) curling (crimping) iron — ®
fer (m) à friser.
krølle sb - (e) Locke, Krulle f;
(i skrift) Schnörkel m ; Falte f (im
Kleide) - @ curl, ringlet; crease
- (f) boucle f; (i skrift) crochet m.
fioriture f; (i toi) faux pli m,
frois-sure f.
krølle vb - ® kräuseln,
ringeln; zerknittern, - knüllen,
-knautschen ; Chiffonnieren — @ curl ;
(papir) crumple, crush ; clog’s ear ;
(toi) crush, tumble — © (papir, tøi)
froisser, friper; (haar) friser.
krøllet - ® gekräuselt,
gekraust; zerknautscht — (ê) curling
(locks); crumpled; (om personer)
curly-® froissé; (haar) frisé, bouclé,
krøltang se krøljern.
krøltop — ® Krauskopf m
-(e) curly-pate - ® tête (f) crépue.
krønike — ® Chronik f — @
chronicle, annals — ® chronique
f, annales f pl.
krøs - ® Gekröse n - ©
mesentery — ® mésentère m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
