Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasmotor ... - Ordbøgerne: K - krøbling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
851
kubbe—kuffen
Tyskland af ital. sprog og litteratur. Mest bekjendt er
han ved sin italienske litteraturhistorie, hans hovedverk.
Desuden har han skrevet om den sicilianske digterskole
i det 13 aarh.; begge bøger er oversat paa italiensk.
Gaspé, halvø i Canada, mellem mundingen af
Lorents-elven i nord og Ghaleurbugten i syd, 11 600 km.^ med
27 700 indb., mest af fransk æt.
Gas retorter, gasrør, se Gas.
Gassanïder, se G h a s s a n i d e r.
Gassendi [gasädl’J, Pierre (1592 — 1655), fr. filosof,
astronom, fysiker og matematiker, var 1613 — 23 professor
i teologi i Aix, blev 1645 professor i matematik i Paris.
Som filosof optraadte han mod den gjængse hylding af
Aristoteles og studerede indgaaende Epikur og dennes
atomlære, der blev udgangspunktet for hans egen
ver-densopfatning, der i modsætning til Epikur lærer, at
Gud er verdens aarsag, og at en del af den
menneskelige sjæl, nemlig fornuften, er ulegemlig og udødelig.
Som astronom stod han i venskabelig forbindelse med
Kepler og Galilei og har beriget astronomiens historie
med biografier af Tyge Brahe, Coppernikus o. fl. (1654).
Af hans øvrige verker kan nævnes «Exercitationes
para-doxicæ adversus Aristotelem» (1624). Et par bøger om
Epikurs liv og lære, samt fremstillingen af hans egen
filosofi under titelen «Syntagma philosophicum».
Gasser, Hans (1817—68), østerr. billedhugger. Som
elev af Schwanthaler i München fik han betydning ved
at indføre dennes romantiske retning til Wien og der i
det hele virke vækkende paa billedhuggerkunsten.
Dekorativ bygningsskulptur, gravmonumenter,
portrætstatuer, buster, allegoriske figurer («Donauweibchen» i
Wiener Stadtpark, 1865).
Gassner, Johann Joseph (1727—79), rom.-kat.
prest, berømt eksorcist, vandt navn ved at helbrede
sygdomme, som formentlig skyldtes dæmoniske magter.
I begyndelsen blev hans virksomhed opmuntret af hans
foresatte, f. eks. grev Fugger, fyrstbiskop af Regensburg.
Senere vakte den betænkelighed, saa at baade pave
Pius VI og keiser Josef II skred ind imod ham. Han
døde som dekan i Bondorf.
Gast (sjøudtr.), menig sjømand, matros, om
orlogs-folk. Mest i sammensætning: tops-g, baks-g., entre-g.,
kaper-g. m. m.
Gastein, en romantisk dal i Østerrige, prov. Salzburg,
paa nordsiden af Hohe Tauern. Den strækker sig fra
foden af Ankogel (3263 m.) i nordlig retning til Salzachs
dal. 45 km. lang. 4400 indb. (1900). Mest bekjendt
af dalens 21 byer er landsbyen Hof-G., 869 m. o. h.,
og Wildbad-G., 1046 m. o. h. Wildbad-G. er en af
Østerriges fornemste badesteder, besøges aarlig af 8—
9000 kurgjester. Vandet, der har en temperatur af
26—49 ° C., benyttes mest til bad mod kroniske
nervesygdomme, gigt og reumatisme.
Gastein-konventionen sluttedes i Gastein 14 aug.
1865 mellem Preussen og Østerrige. Med forbehold af
begges eiendomsret overdroges Schleswigs forvaltning til
Preussen, Holsteins til Østerrige; Lauenburg afstodes af
Østerrige til Preussen for 2Va mill. rdl. (5 mill. kr.).
Preussen beholdt foreløbig Kieler havnen, der siden
tilligemed Rendsburg skulde overdrages det Tyske forbund.
Konventionen var en stor seier for Preussen.
Gaspé—Gastrulation
852
Gaster (græ.), mave.
Gasteromycetes, se H ug s op.
GastineM, Léon (1823—1906), fr. komponist, elev af
Halévy, indehaver af Romerprisen, har skrevet messer,
symfonier, oratorier, ouverturer, kammermusik, flere
komiske operaer m. v.
Gastr . . ,, g a s t r o . . . (af græ. gasler, bug), bug . . .,
mave . . .
Gastralgl, smerter i maveregionen ved sygdomme i
mavesækken.
Gastrektasî (dilatatio venMculi) (græ.), udvidelse af
mavesækken.
Gastrektomi, fjernelse af en del af mavesækken
(«partiel resektion») for at fjerne forsnævringer eller
ondartede svulster.
Ga^strisk, hvad der angaar maven og underlivet.
G. feber kaldtes tidligere lettere febrile
underlivssygdomme, som lignede og i mange tilfælde virkelig var
tyfus (s. d.).
Gastri^tis (græ.), se Mavekatarrh.
Gastrocële, en form af underlivsbrok, i hvilke
mavesækken findes.
Gastrocnemius, den med. betegnelse for den store
muskel i tykleggen og for dennes nerve (miisculus og
nervus g.).
Gastroenteri^tis, se M a vet ar m kat arr h.
Gastrohysterotomi (secLio cæsarea), keisersnit.
Gastromalacî, en slags selvfordøielse af mavesækkens
væg. Findes kun i lig og synes at bero paa en efter
døden fortsat virkning paa mavesækken af
fordøielses-vædskerne.
Gastronomi (græ.), kjendskab til kogekunsten og
næringsmidlernes rette tilberedelse, men ogsaa den kunst
at kunne nyde bordets glæder.
Gastro^philus, se Bremser.
Gastro^poda, se Snegle.
Gastrostomi, en operation, ved hvilken mavesækken
aabnes og forbindes med huden, saaledes at der dannes
en fistel, gjennem hvilken næringsmidler kan indføres
direkte i maven. Udføres, naar passagen gjennem
spiserøret er ophævet ved forsnævringer (svulster, ar efter
ludforgiftning).
Gastrotomï, en operation, ved hvilken mavesækken
aabnes og atter tillukkes, i regelen for at udtage et
nedsunket fremmed legeme.
Gastrovaskularsystem (mavekarsystem),
cælen-t e r o n (s. d.) benævnes det direkte af uriarmen
frem-gaaede indre hulrum hos cølenterater og fladorme. Det
fungerer samtidig som fordøielses- og kredsløbssystem.
Gastrüla (Haeckel), et af blastulastadiet (s. d.)
frem-gaaet udviklingsstadium, som i forskjellige modifikationer
kan erkjendes hos alle flercellede dyr. Bestaar i sin
typiske skikkelse af et af to* celleblade (epitelblade)
begrænset bæger; de to blade kaldes de primære
kimblade, det yderste ektoderm eller ektoblast,
det inderste entoderm eller ento blast. Bægerets
munding kaldes urmunden (blastoporus), dets hulrum
urtarmen (ar che nier on) ; ved urmunden gaar de to
kimblade over i hinanden.
Gastrulation, den paa egfuringen følgende del af
embryonaludviklingen, hvorunder den énlagede blastula
kubbe - (t) Baumstumpf, Klotz
m — © log, stump — (?) billot m,
bûche; souche f (d’arbre); bloc m
(de bois).
kube — ® (Bienen)korb m —
@ hive - (f) ruche f.
Kübel ® m, bøUe, balje, pøs.
K.Ständer m, blomsterstativ.
kubik - (g Kubik — @ cubic
- ® cube.
Küche ® f, kjøkken,
kücheln (t) bage kager.
Kuchen ® m, kage.
Küchenausguss ® m, vask.
KüchenlöfFel ® m, slev.
Küchenmädchen n, -magd
f, kokkepige.
Küchenschwabe (t) f,
kakerlak.
Küchler ® m, konditor.
Küchlein ® n, kylling.
Kuckuck (t) m, gjøk; gjøkeurt;
øl fra Wittenberg ; hanrei; fanden.
Kuder (g m, vildkat; stry.
kudern (t) spille, skogre
laar-hanen).
kue — ® unterdrücken,
bändigen, zähmen; beugen - (e) keep
under; (dæmpe) bring under, put
(tame) dovi^n, subdue; (i veksten)
stunt — (f) dompter, contenir, ré
primer.
Kufe ® f, fad, kar, tønde
bryggerkar; (pl) ogs. meier.
Küfer (t) m, bødker, lagger
kyper; kjeldermester.
küfern ® lagge.
KufF ® n, (sjøord) kof.
Kuffe (t) f, stort glas.
kuffen (t) nappe, kvarte, stjæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
