Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genuin ... - Ordbøgerne: L - labour ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899
lâche-lacté
høiigheden mellem de enkelte omraader af jordoverfladen
og de forskjellige grupperinger af mennesker, deres
indretninger eller frembringelser. G. faar saaledes som
videnskab en dobbeltsidig karakter, idet den paa den
ene side henter sit meste stof fra naturvidenskaberne,
men paa den anden side lader det ledende og udvælgende
synspunkt være spørsmaalet om, hvilken indflydelse det
ene eller andet moment har paa mennesket. — Efter sit
stof deles g. i 4 dele, idet den nemlig behandler: 1. jorden
som helhed, jordkloden, 2. den uorganiske overflade, hvor
fast, flydende og luft mødes, 3. organismerne, nemlig som
plantedække og dyreverden, og 4. mennesket som
sam-fundsindivid. Navnene for de enkelte dele af g. er taget
fra de metoder, som anvendes. 1 g. behandles først og
fremst rumstørrelser og former, hvis omrids og andre
egenskaber og hvis indbyrdes beliggenhed det gjælder at
bestemme. Det sker ved hjælp af matematiske og
især-deleshed geometriske betragtninger. Deraf navnet
«matematisk g.» for en gruppe af geografiske udredninger, som
især beskjæftiger sig med jorden i dens helhed. Idet g.
har udviklet sig fra betragtningen kun af de 5^dre former
til undersøgelsen af stofsammensætningen i de geografiske
gjenstande, og man har taget fysikens love til hjælp for
at udforske de kræfter, som har betinget bygning og
anordning af de ulige størrelser, er navnet «fysisk g.>
opstaaet. Studiet af menneskets udbredelse over jorden
øser af alle videnskaberne om menneskeslegten og dens
samfund, antropologi, etnografi, socialvidenskab,
produktions- og kommunikationslære, historie. Navnet «historisk
g.> eller ofte det endnu ældre navn «politisk g.» er alm.
om denne del af g. — 1. Den matematiske g. sætter
sig den opgave at anskueliggjøre os jordens skikkelse og
størrelse. Dernæst at afbilde jorden. En nødvendig
forudsætning for en saadan afbildning er kjendskabet til
jordkuglens bevægelser, idet overførelsen af
himmelkuglens cirkler og punkter skaffer de nødvendige
holdepunkter saavel til udmaaling som til kartografisk
afbildning af jorden. —- 2. Den fysiske g. indbefatter: a.
Geografisk eller tellurisk fysik, som beskjæftiger sig med
studiet af de egenskaber og kræfter, jordkuglen besidder,
idet den udgjør et legeme af kosmisk stof paa et bestemt
udviklingsstandpunkt. Hid hører spørsmaalene om
jordlegemets tæthed, beskaffenheden af jordens indre, tyngden,
temperaturen i jordens indre, jordmagnetismen, b.
Geodæsi (s. d.) og kartografi (s. d.). c. Morfologi eller Isçren
om den faste jordoverflades former, d. Oceanografi,
e. Klimatologi. — 3. Den biologiske g. handler om
betingelserne for organismernes fordeling udover jorden.
— 4. Den historiske eller politiske g. betegnes ofte
ogsaa med navnene antropo-g. (s. d.) eller kultur-g. Som
del af denne indgaar topografien, landeskildringen,
stedbeskrivelsen. En saadan ofte aandløs og vilkaarlig
navneopregning har i sin tid repræsenteret, hvad man forstod
ved g.; i nyere tid har den imidlertid udviklet sig til en
videnskabelig landnams- og bosættelseslære. — Det foran
opregnede geografiske stof ordnes ofte i to hoveddele.
1. Den alm. g., som handler om jorden eller
jordoverfladen som helhed og udvikler lovene for de enkelte
foreteelsesgruppers fordeling udover jorden. 2. Den
specielle g. eller landeskildringen. «Denne sidste betragter
saavel de fysiske som de historiske forhold og søger at
Geografi
900
udforske, hvordan alle de geografiske kræfter, jordbund,
klima, plantedække, dyreliv og befolkning, har samvirket.
Opgaven er: paa grundlag heraf at udfinde, hvad der
skiller det enkelte omraade fra naboomraaderne og saaledes
karakteriserer det». — Udviklingen af den geografiske
videnskab viser os g. fra de ældste tider af med det
naturvidenskabelig-historiske dobbeltpræg. Herodot (450
f. Kr.), der betragtes som skaberen af den historiske
lande- og folkeskildring, interesserer sig for land og
landskab som baggrund eller ramme for folkeslag og
begivenheder. Den alexandrinske geograf Eratosthenes (200 f.
Kr.) behandler spørsmaalene om jordens skikkelse og
størrelse og giver et kartografisk rids af den beboede
jordoverflade som grundlag for en inddeling og en
beskrivelse. Grækeren Strabo skriver paa keiser Tiberius’ tid
sin berømte g. ud fra den opfatning, at g. har den
filosofiske opgave at vise, hvordan landenes natur dels
fremmer, dels hemmer beboernes kultur og samfundsliv.
Claudius Ptolemæus, hvem nutiden betragter som
oldtidens største geograf, sætter sig den opgave at
fremstille jordoverfladen i tegning. Oldtidens geografiske viden,
som forøvrigt i mange punkter var forud for
middelalderens, var bygget op paa fønikiske og græske
reiseefterretninger. Allerede 550 f. Kr. havde Anaximander
fra Milet gjort de første forsøg paa at fremstille
verdens-karter. Og allerede pythagoræerne (ca. 500 f. Kr.)
opstillede læren om jordens kugleskikkelse, for hvilken
Aristoteles (350 f. Kr.) fremsatte de første «beviser». Paa
Alexander den stores tid var Pytheas fra Massilia naaet høit
op i det nordlige Atlanterhav («Thule»). Under Alexander
den stores tog gjennem Asien og som følge af
romerrigets vekst og udbredelse, saa det tilslut omfattede alle
lande omkring Middelhavet og naaede til grænsen af det
nuværende Skotland, tilveiebragtes en stor sum af
geografisk viden. I middelalderen har norske vikinger ikke
alene opdaget Island og Grønland, men ogsaa Nordamerika
(«Vinland»), uden at dette dog har sat sig synderlig sterke
spor i samtidens geografiske viden. Derimod har arabiske
lærde omhyggelig samlet, hvad islams erobringer og
arabiske farmænd har tilveiebragt af geografiske kundskaber.
I middelalderen har ogsaa kristen missionsvirksomhed
begyndt at yde bidrag til g. Ogsaa korstogene har udvidet
horisonten. Vigtigere udvidelser af tidens geografiske
kundskaber bragte forøvrigt Marco Polos reiser til Kina,
Indien og Persien (1271 — 95). Men først
bogtrykkerkunsten og de store opdagelser bringer nyt liv og nye
synsmaader. Til en begyndelse fremtræder g. i skikkelse
af saakaldte «kosmografier». Af mere fremtrædende
betydning blev de kartografiske arbeider af Gerhard
Merka-tor (fra 1554 af). Allerede 1543 havde Coppernikus
fremstillet sit verdenssystem. Efter 1600 trænger navnet g.
gjennem. 1617 udfører hollænderen Snellius den første
triangulering i landmaalingens tjeneste. Philipp Glüver
(1624) staar som en hovedrepræsentant for den historiske
g., idet hans program er, at landeskildringen skal knytte
sig til menneskets optræden paa jorden. 1650 optræder
Bernhard Varenius med sin «almindelige g.» som
repræsentant for den fysiske g. og lægger grunden til en
tredeling af g. i matematisk (ogsaa kaldt astronomisk), fysisk
(naturlig, fysikalsk) og historisk (civil, politisk) g. 1687
fremsætter New^ton gravitationsteorien, dog uden at denne for
lâche (D slap, løs; lad, doven;
mat, svag; feig; lumpen,
nederdrægtig; m, kujon, nidding.
lâcher ® slappe, løse, kaste
los; slippe; løslade; lade i
stikken; pudse (paa enj; affyre; lade
(ord) falde; m, opsending (af
brevduer, ballon).
lâcheté (D f, nederdrægtighed,
feighed.
lâcheur (?) m, upaalidelig, falsk,
utro kamerat, ven.
lachrymal @ taare-;
taare-krukke = lachrymatory.
lacing (e) snøring; snørebaand;
(tilsjøs) lidsetaug, lidsning.
lacinié (f) (bot.) fliget,
lacis ® m, net.
lack @ mangle; mangel.
1.-adaisical affekteret; bededags-.
svært fortænkt. l.aday ak (og
lackey @ lakei; være lakei (for),
laconic laconique ®
lakonisk, faamælt, (kort og) fyndig.
laconicism (e), laconisme ®
m, faamælthed osv.
lacquer © (lak)fernis,
lakering-fernisere, lakere.
lacrymal ® taarerig.
lacrymatoire (?): (urne,
vase) 1. taareurne.
lacs (D m, snor; sløife; snare,
garn; (fig.) fælde; kobbelrem.
lactaire (Î) melke-,
lactate (f) m, melkesurt salt,
lactation ® f, melkeafsondring;
opamming.
lacté (D (med.) melke-. la
voie Le melkeveien, vinterbrauten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
