Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geografiske kongresser ... - Ordbøgerne: L - lacteal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
901
Geografiske kongresser—Geok-Tepe
902
geofysiker! saa vigtige begivenhed satte spor i samtidens g.
I oplysningstidsalderen gik den politiske g. over til den
statistisk-geografiske beskrivelse af staterne, deres
underafdelinger og administration, som har dannet g s (ialfald
den populære g.s) hovedindhold til opimod vor tid.
Imidlertid begyndte i slutningen af det 18 aarh.de
videnskabelige opdagelsesreiser, og Alexander von Humboldt
(1800) lægger grunden til en sammenlignende betragtning
af naturformerne og deres anordning i de forskjellige
jordomraader. 1775 bringer Blumenbach sin inddeling
af menneskeracerne, 1778 Zimmermann den første dyre-g.,
1808 antyder Humboldt programmet for en plante g.
Denne samme Alexander von Humboldt (1769—1859) og
Carl Ritter (1779—1859) er blevet den moderne g.s
grundlæggere, idet de begge «har stillet studiet af jordoverfladens
plastik i forgrunden for den geografiske betragtning > og
dermed ryddet vei for «en eg. naturbeskrivelse af
jordoverfladens enkeltomraader», — G. kan endnu ikke siges at
have faaet nøiagtig opgaaede og af alle anerkjendte grænser
og heller ikke som helhed den form, som paa en
organisk maade sammenbinder dens uensartede stofmængder.
De betydningsfuldeste bidrag til udviklingen af g. og
dens videnskabelige metode har i det sidstforløbne
hundredaar været de talrige opdagelsesreiser, som nu har
indskrænket det absolut ukjendte omraade af
jordoverfladen til et mindstemaal, neppe 4 pet. af den hele
overflade. Til det sidste halvhundredaars mest navnkundige
geografiske opdagere hører John Franklin, Livingstone,
Speke, Stanley, Nordenskiöld, Prschewalski, Nansen,
Hedin, Peary, Sverdrup, Amundsen. Blandt de talrige
ekspeditioner i sydpolstrøget kan nævnes Borchgrevinks
og Shackletons. Ved siden af de egentlige
opdagelsesreiser staar dybhavsforskningerne af & Challenger»,
«Tuscarora», «Gazette» og «Vøringen». Den
videnskabelige udvikling og metode har endvidere været mægtig
paavirket af de mere specielle naturvidenskabers vældige
fremgang. Denne fremgang, som har sat sit præg paa
tidens videnskabelige liv i det hele taget, har indenfor g.
begrundet en fremherskende naturvidenskabelig retning.
Blandt dem, hvis videnskabelige virksomhed har præget
den nyere g., nævner vi fra de egentlige geografers kreds
Peschel, Petermann, H. Wagner, v. Richthofen, E. Reclus,
Ratzel, Gerland, Penck, Kirchhoff, Supan. Ogsaa nutidens
kartografiske arbeide er med paa at b^^gge g. [Litt. :
Hermann Wagner, «Lehrbuch der Geographie» (7 opl.,
1 bd. Indledning. Leipzig 1903).]
Geografiske kongresser, geografmøder,
internationale eller nationale, med mere eller mindre regelmæssige
tidsmellemrum, ofte forbundet med udstillinger af
kartografisk o. a. geografisk materiel. Den første
internationale g. k. mødte 1871 i Antwerpen. Senere har der
været holdt g. k. 1875 i Paris, 1881 i Venedig, 1889 atter
i Paris (under verdensudstillingen^ 1891 i Bern, 1895 i
London, 1899 i Berlin, 1904 i Washington, 1908 i Genf.
De første nationale g. k. holdtes i England, senere har
de nationale g. k. under navn af Geographentage særlig
fra 1881 af vundet stor tilslutning i Tyskland, hvor de
holdes hvert andet aar i forskjellige byer.
Geografiske selskaber, foreninger til pleie af
geografisk interesse. De arbeider dels ved at lade afholde
foredrag om geografiske emner, særlig geografiske reiser.
lacteal-lade
dels ved at understøtte geografiske forskninger og færder,
dels ved at belønne, med medaljer og æresdiplomer,
fremragende geografiske bedrifter, dels endelig ved at
offentliggjøre meddelelser (aarbog, tidsskrift) om
vedkommende selskabs arbeide isærdeleshed og geografiske
resultater i alm. Det ældste g. s. er det i London 1788
stiftede African association (se Afrikanske selskaber),
i 1830 gaaet over i Royal geographical society. Det
første g. s. i mere omfattende mening er Société de
géographie, stiftet i Paris 1821. De følgende er det g. s. i
Berlin 1828. Senere er der opstaaet g. s. i nogen hver
stor by, i Tyskland alene omtr. 20, i Frankrige omtr. 30.
Af europæiske stater er det kun Tyrkiet og Serbien, som
ikke kan opvise noget g. s. Forrest i rang staar Royal
geographical society i London, 4500 medl., aarsindtægt
200 000 kr., formue V2 mill, kr., bibliotek 45 000 bd.,
100 000 karter. Det udgiver: 1. «The geogr. journal, ind.
the proceedings of the Royal geographical society». 2.
Aarbog. Selskabet har indlagt sig store fortjenester af
geografisk forskning, særlig af Afrikas udforskning. Det
skotske g. s. (Royal Scottish g. s. af 1884) udgiver det
anseede «Scottish geogr. magazine». Det betydeligste
rus. g. s. er det Keiserlige rus. g. s. i St Petersburg (af
1845). Det har indlagt sig store fortjenester af Asiens
udforskning. Det mest anseede tyske g. s. er Gesellschaft
fur Erdkunde i Berlin, udgiver et tidsskrift, samt
«Bib-liotheca geographica», en litteraturoversigt. I Danmark
stiftedes 1876 det Kgl. danske g. s., som udgiver «Det
danske g. s.s tidsskrift»; 750 medl. I Sverige stiftede
den af geografiens udvikling fortjente T. Bergman 1758
Kosmografiska sällskapet i Upsala. 1877 stiftedes
Svenska sällskapet for antropologi och geografi (en udvidelse
af Sellskapet fôr antropologi af 1873); udgiver «Ymer»;
1120 medl. Det Norske g. s. stiftedes paa initiativ af dr.
H. Reusch 27 sept. 1889. Den ydre foranledning var den
Nansenske Grønlandsekspeditions hjemkomst. Dets
for-maal er at bidrage til udvikling af geografisk viden ved
foredrag, referater og diskussioner, ved at udgive en
aarbog og ved efter evne at understøtte geografiske
undersøgelser. Dets aarbog har bl. a. indeholdt dels
fremlæggelsen af planerne for, dels beretningen om udførelsen
af de polarfærder, som knytter sig til navnene Fridtjof
Nansen, Roald Amundsen, Otto Sverdrup, Carsten
Borchgrevink, Eivind Astrup, Gunnar Isachsen. 1100
medlemmer. Finland har Sällskapet for Finlands geografi (af
1888) og Geografiska foreningen i Helsingfors (s. a.). Af
g. s. udenfor Europa kan nævnes det g. s. i Bombay (af
1831); forenet med det Kgl. asiatiske selskab i London
1873. I Tokio et g. s. fra 1879. I Afrika bl a. i Kairo
fra 1875. I Amerika er det ældste g. s. i Rio de Janeiro
af 1838. Der er bl. a. g. s. i New York (1852), San
Francisco (1881), Washington (1888), Philadelphia (1891). I
Australien i Sydney 1883. [Litt.: Haack, [-«Geographenkalender».]-] {+«Geographen-
kalender».]+} Et slags g. s. er ogsaa de saakaldte
turistforeninger.
Geografisk mil, se Mil.
Geokarpe (bot.) kaldes endel frugter, som borer sig
ned i jorden og først modner der. Som eksempel kan
nævnes jordnød (arachis hypogæa) (s. d.).
Geok-Tepe el. Gök-Tepe, befæstet punkt i oasen
AchalTepe, rus.Turkestan, ved den transkaspiske jernbane.
lacteal © melkegang,
lacteous © melke-; raelkeagtig;
melke(saft) førende = lactifère
(f), lactiferous ©.
lactescent (f) melkeagtig, -hol-
lactific © melkedannende, -rig.
lactine ® f, melkesukker.
lactometer © melkeprøver.
lacune (f) f, lakune, hul.
laçure ® f, indsnøring.
lacustral, lacustrine ©,
lacustre ® indsjø-, myr-. I.
habitations cités (f pl) 1.®
pælebygninger (i arkæologien).
lad se doven, ladhans — ®
fauler Hund, Faulenzer, Faulpelz
m - © Thomas Idle — ®
paresseux, fainéant; lambin n».
lad-side: Hgge (lægge sig) paa
l.n — ® sich auf die faule Seite
legen, faulenzen - © be idle —
® se laisser aller à la paresse;
fainéanter.
lad © større gut.
ladanum © & ® m,
ladanum-(gummi, -harpiks).
ladder © stige ; (sjøudtr.) leider,
trap.
lade I (skib, gevær) - ® laden
- © load, lade, charge - ®
charger.
lade II (som om) — ® tun als
ob — © pretend to — (î) feindre,
faire semblant de.
lade 111 - ® lassen - © let;
(1. være) desist, refrain from,
forbear; leave (one) alone; (lad
saa være) well and good! make
(water); (1. staa, ligge^ leave; make
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
