Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gévaudan ... - Ordbøgerne: L - laneret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933
af krigsretten idømte straffe. Indtil 1877 blev g. i Norge
ogsaa brugt som navn paa opsynsbetjentene i de i
fæstningerne indrettede strafanstalter.
Gévaudan [zevådå’J, landskab i det sydlige Frankrige,
tidligere en del af prov. Languedoc, nu størstedelen af
depart. Lozère og en liden del af Haute-Loire. G. var i
den ældre middelalder et grevskab, som fra huset Toulouse
1258 kom under den franske krone.
Gevelsberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen; 15 851 indb. (1905). G. har stor tilvirkning
af jern- og staalvarer.
Gevind, skruegang, se Skruer.
Gevinst- og tabs-konto (bogh.), konto i hovedbogen,
som ved afslutningen samler al forretningens fortjeneste
og tab fra de konti, der maatte udvise saadan. Fortjenesten
føres paa kredit-, tabet paa
debetsiden. Forskjellen (saldoen)
mellem de to siders summer kaldes
forretningens rene
(netto-)fortjeneste, naar kreditsiden er størst, og
dens rene (netto-)tab, naar
debetsiden er størst. Denne saldo
overføres fra g.- og t.-k. paa chefens
konto (i et enkelt firma) eller paa
chefernes konti (i et ansvarligt
selskabs firma) og paa balance- (eller
generalbalance-)konto (i et
aktieselskabs bogholderi).
Gevir, se Takker.
Gevo^rben har lige til den sidste
tid hos os været brugt om
personellet ved hvervede afdelinger,
skoleafdelinger. Saaledes hed den
nuværende skoleeskadron før
ge-vorbne eskadron.
Gevær, se
Haandskyde-V a a b e n.
Gewandhauskoncerterne i
Leipzig er Tysklands ældste og
største koncertinstitut, som fra 1781
holdt til i en gi. lagerbygning foi
klæder og tøi (Gewandhaus), men
nu virker i det nye store
millionlokale Neues Gewandhaus, der
rummer 1500 tilhørere. I
vintersæsonen holdes faste ugentlige
koncerter med orkestermusik og solister
samt særskilte aftener for
kammermusik. Første dirigent var L A. Hiller, senere fulgte
bl. a. Ferd. Hiller, Mendelssohn, Gade, Reinecke, Nikisch.
Gex [zæks], by i det østlige Frankrige, depart. Ain,
ved foden af Colombier de G. og Col de la Faucille
med vakker udsigt over Genfersjøen; 1535 indb. (1901).
G. var tidligere hovedstad i landskabet Pays de G., der
afvekslende tilhørte Genf og Savoyen.
Geyer, by i Sachsen, kredsen Zwickau; 6275 indb.
(1905). G. har betydelig industri; tidligere fandtes her
sølv, tin og vismut, nu brydes en del jernmalm.
Geyer von Geyersberg, Florian (d. 1525), t. ridder,
deltog i den tyske bondekrig, blev anfører for den «sorte
hob», der indtog Weinsberg og Heilbrunn, trak sig siden
Gévaudan—Geysir 934
låneret—lang
tilbage til landsbyen Ingolstadt, hvor han holdt tapper
stand mod adelshæren. Faldt i en kamp mod Wilhelm
von Grumbach. Hans historie er dramatisk behandlet
af flere digtere, bl. a. af Gerhard Hauptmann.
Geyger, Ernst Moritz (1861—), t. billedhugger,
maler og raderer. Som raderer elev af H. Meyer og
paavirket af Klinger og Stauffer-Bern. Særlig
dyre-raderinger («Marabu»); stik efter Botticellis «Primavera».
Ogsaa dygtig som dyrebilledhugger og i dekorativ
smaa-skulptur.
Geysir (af det oldn. verbum geijsa, sprudle, velte
frem, bruse op) er oprindelig navnet paa den berømte
varme springkilde, som ligger i den sydlige del af Island
noget n.v. f. Hekla, men senere er navnet gaaet over i
fremmede sprog som alm. betegnelse for lignende
springkilder. — Paa østsiden af det lille
fjeld Laugafell i Arnessyssel findes
en gruppe af omtr. 50 smaa og store
varme kilder, hvorfra der stadig
stiger op hvide dampe. Den
største er Store G., som har dannet
en flad ca. 7 m. høi kegle af
kisel-sinter, hvori der øverst er en omtr.
2 m. dyb skaalformig forsænkning
med en diameter af 18 m. Midt i
skaalen gaar en rørformig aabning
lodret ned i jorden. I almindelighed
er skaalen fyldt med varmt,
kisel-syreholdigt vand, som fra
overfladen rinder ud til siderne. Vandet
pleier i overfladen at være 76—86 °
varmt, men nede i røret naar
temperaturen op til 120—130°. Men
saa med visse mellemrum, som kan
vare kortere eller længere, finder
der voldsomme udbrud sted,
hvorved det varme vand slynges høit
op i luften. Før et udbrud hører
man dumpe drøn nede i jorden,
hvorefter vandet i røret drives op,
idet store dampblærer stiger i veiret,
og pludselig skyder en vandstraale
lodret op i luften. Der pleier at
følge flere saadanne udbrud efter
hverandre, det ene større end det
andet, og vandet slynges tilsidst op
til en høide af 30—40 m. Store
dampskyer velter sig herunder over
kilden og skjuler undertiden næsten ganske
vand-straalen. Men neppe er den sidste vandstraale, som
overgaar alle de foregaaende i høide, skudt i veiret,
saa synker det hele skuespil sammen efter kun at
have varet nogle minutter. Efter udbruddet er
skaalen nogen tid tør, men fyldes atter snart, og alt gaar
sin rolige, regelmæssige gang, til der en tid efter
følger et nyt udbrud. Den første nøiere beskrivelse af
G. er fra 1746. Dengang skal kilden regelmæssig have
havt 3 udbrud om dagen, men nu er udbruddene meget
mere uregelmæssige, og der gaar ofte mange uger mellem
hver gang, den springer. Af de øvrige varme
springkilder i nærheden af Store G. er særlig S tokkr kjendt.
Store Geysir, Island.
veit; raak (i is), make a 1. danne
espalier.
låneret (f) m, slagfalk.
lang - (t) lang - (g) long
-(?) long, langagtig - ®
länglich - © longish - (f) un peu
long; allongé; oblong. I.drag:
trække il. - (t) in die Länge
ziehen — @ lengthen; spin out;
(intr.) lengthen out - ® traîner
en longueur, l.fart — ® weite
Reise f - (g) (vessels bound on)
long voyage — (?) long voyage,
voyage (m) de long cours. 1.fin gret
- (t) langfingerig - (e)
light-fingered, pilfering — f^ qui a les
doigts crochus. 1.fredag — (t)
Charfreitag, der stille Freitag m
— (e) Good Friday — (?) le
vendredi saint, l.halm: terske 1.
(fig.) — (t) leeres Stroh dreschen —
@ wear threadbare, ring eternal
changes on — (f) rabâcher.
1.-modig - ® langmütig - (e)
long-enduring, -sufi-ering - (f) patient,
indulgent. 1.modighed — ®
Langmut f — @ longanimity,
long-sufferance - ® longanimité,
indulgence, patience f. l.sigtig
- (t) langsichtig - @ long - (f)
à longue échéance. l.sint — ®
unversöhnlich — (ê) bearing a
grudge long, implacable - ®
implacable, rancunier. 1. Strakt —
® langgestreckt - (e) extended,
long-developed — (f) long;
prolongé. l.synt — (t) weit-,
fernsichtig — (e) far-sighfed ; (sb)
presbyope - ® qui a la vue longue;
presbyte m. langsynthed — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
