Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gévaudan ... - Ordbøgerne: L - laneret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
lang—länglich
— Omtrent 60 km. s.v. f. de varme kilder ved Laugafell
er der en anden gruppe af varme kilder, deriblandt
Lille G , som springer meget regelmæssig. Forøvrigt er
der lignende springkilder paa flere andre steder paa
Island. De mest berømte springkilder udenfor Island
findes paa Ny-Seeland og i Yellowstone Park i de Forenede
stater. — For at forklare g.-fænomenet er der opstillet
flere forskjellige teorier. Almindeligst antages aarsagen
til de eiendommelige udbrud at være, at vandet i rørets
nedre del bliver overhedet ved varmt vand, som
strømmer til fra dybet. I det øieblik der et eller andet sted
i røret danner sig en dampblære, vil denne drive en del
vand med sig, saa trykket derved formindskes, og hele
vandsøilen er kommet i voldsom kog.
Geyter, Julius (eg. Jan) de (1830—), flamsk digter,
har skrevet flere kantater og sange, hvoriblandt
«Genzen-lied» (1872), som blev en stridssang for det antiklerikale
parti. Hans mest fremtrædende arbeide er heltedigtet
«Keizer Karel en het Rijk der Nederlanden» (1888).
Gez, se Guz.
Gezëlius. 1. Johannes Georgii G. (den ældre)
(1615—90), finsk biskop; blev 1641 professor ved
universitetet i Dorpat, 1649 prest i Stora Sked vi i Dalarne,
1660 generalsuperintendent i Lifland og 1664 biskop i Åbo
og prokansler for universitetet. Han styrede kirkens og
skolens forhold med fast og myndig haand og indlagde
sig store fortjenester af Finlands kultur, om han end
paadrog sig manges fiendskab. Han udfoldede en rig
litterær virksomhed, som omfatter teologiske, kateketiske
og pædagogiske verker. Det berømteste af disse er det
Gezelius’ske «bibelverk» (paabegyndt 1674), som fortsattes
af hans søn og efterfølger — 2. Johannes Georgii G.
(den yngre) (1657—1718), finsk biskop; foretog i sin
ungdom en længere udenlandsreise, paa hvilken han
navnlig blev paa virket af Spener. 1675 blev han prof.
i teologi i Åbo, 1681 superintendent i Ingermanland og
1690 sin faders efterfølger som biskop i Åbo. I denne
stilling udfoldede han en lignende dygtighed, besørgede
udgivelsen af en ny salmebog og skrev en række
teologiske skrifter paa svensk og finsk. Da russerne i 1713
trængte ind i Finland, maatte G. flygte til Sverige og
gjensaa ikke Finland mere.
Gezelle, Guido (1830—99), flamsk lyriker, i sine
tidligere aar forfatter af religiøse digte uden særpræg.
Han vandt en fremtrædende stilling i sin alderdom med
samlingerne «Tijdkrans» (1893), «Rijmsnoer om en om
het jaar» (1897) og «Laatste verzen» (1902).
Gfrörer, August Friedrich (1803—61), t.
historieskriver, blev 1830 bibliotekar ved det Kgl. bibliotek i
Stuttgart; har især dyrket kirkehistoriske studier. I sin
«Algemeine Kirchengeschichte» (Stuttgart 1841—46, bd.
1—4) forherliger han pavernes politik. 1846 blev han
paa katolikernes anbefaling prof. i Freiburg og gik 1853
over til katolicismen. Som medlem af parlamentet i
Frankfurt 1848 en fanatisk modstander af Preussen.
Ghädämes (Rhadames), tyrk. Nord-Afrika, oase i
Sahara i det vestlige Tripolis under ca. 30 ° n. br., ca.
500 km. s.v. f. Tripolis, 350 m. o. h., 73 ha., med ca.
7000 indb. (mest berber). Disse driver frugtavl (dadler,
figener, meloner, grønsager), som vernes mod sandflugten
ved en 6 km. lang mur, men især varetransport ad den
Geyter—Ghats
936
vestlige karavanevei mellem Tripolis og Sudan. Ruiner
med romersk præg gjør det sandsynligt, at G. er
identisk med garamanterbyen Cydamus, som erobredes af
C. Balbus 19 f. Kr.
Ghagra, se G o gr a.
Gharbije, brit. Nord-Afrika, ægypt. provins i deltaet
mellem Nilens hovedarme, med et kulturland 6062 km.^
stort og ca. mill. indb. Hovedstad er Tanta.
Ghardaïa, fransk Nord-Afrika. 1. Oase i det
al-gerske Sahara ved Wadi Mzab med ca. 120 000
daddelpalmer. De ca. 30 000 indb. tilhører den tidligere kristne
berberstamme Beni Mzab, som trods den arabiske
invasion med stor seighed har bevaret sin nationalitet. —
2. Den befæstede by G., 550 m. o. h., med 9315 indb.
(1901), er hovedstad i det franske sydterritorium G.
al-Ghasäll, Muhammed (1059—1111), arab. teolog
og filosof, hvis overordentlig frugtbare forfatterskab
foruden filosofien og den dogmatiske teologi omfattede den
praktiske retslære, etik og mystik (i mystiken fandt han
omsider sjælefred efter mange indre kampe). Hans
hovedverker er «Filosofiens bankerot» og
«Religionsvidenskabernes renaissance» (sidstnævnte udgjør den ortodokse
muhammedanske mystiks kodeks).
Ghâsï (arab. ghäzT) betegner en, der leverer en kamp
for islam mod de vantro. Det er en ærestitel (noget
lignende som «feltmarskalk»), der tillægges generaler,
som har gjort sig særlig fortjent (f. eks. Osman pasha).
Ghasël (ghazel) kaldes en af de digteriske former, som
navnlig inden den persiske lyriske poesi er sterkt
benyttet. Til en vis grad kan den sammenstilles med
den italienske sonet; dennes fastsluttethed savnes dog i
g., hvis strofer ofte veksler i de forskjellige haandskrifter.
En mester i denne digtart var Hafis (d. 1389), sin tids
største persiske digter, og i nyere tid August v. Platen.
Ghasna, se Gasni.
Ghasnavïder, en muhammedansk fyrsteslegt, som fra
anden halvdel af 10 aarh. e. Kr. residerede i byen Ghasna
i Afghanistan. Mest kjendt er Mahmud II den store (998
—1030), som foruden over Afghanistan herskede over store
dele af Persien og Indien, og som holdt et glimrende hof,
søgt af digtere og videnskabsmænd (Biruni, Firdausi o. fl.).
1 den følgende tid blev G.s magt svækket gjennem angreb,
dels af Seldschukerne, dels og fornemmelig af Ghoriderne,
som 1173 bemægtigede sig Ghasna og ca. 1180 fratog G.
ogsaa deres sidste besiddelser i Indien.
Ghasni, se Gasni.
Ghassanider, arab. fyrsteslegt i Syrien i 6 aarh.e. Kr.,
fik sig af de østromerske keisere overdraget styrelsen af
de syriske landstrækninger, der laa paa grænsen af
ørkenen, og skulde til gjengjæld verge disse lande mod
overfald af røverske araberstammer. De laa ogsaa i strid
med de arabiske f3^rster i Hira (ved Eufrat), Lachmiderne,
som stod under perserne; G. var derimod monofysitiske
kristne. Sin største magt udfoldede G. under Harith ibn
Dsjabala, som grækerne kaldte Aretas (omkr. midten af
6 aarh,). Ved de muhammedanske araberes indfald i
Syrien (635 og 36) ophørte G.s regimente.
Ghat, se Rh at.
Ghats (sanskr., pass el. trappetrin), navnet paa de to
randfjelde, som omslutter Dekan og som i s. forenes i
Nilgirifjeldene. Vest-G. strækker sig fra Narbadadalen
Fern-, Weitsichtigkeit f - @
farsightedness ; presbyopy — ®
presbytie f. 1.trukken — ® in die
Länge gezogen; (ßg.) weitschweifig
— @ long drawn; (fig.) lengthy,
prolix, (dagligtale) long-winded —
(f) diffus, prolixe. 1.varig — (t)
langwierig - (e) long protracted;
lengthened (absence); lingering (dis-
ease); long-pending (law-suit) — ®
long; de longue durée.
lang ® lang. 1.atmig
lanj?-pustet; langtrukken. L.finger m,
tyv. 1.lebig seiglivet. L.mut f,
langmodighed. 1.mutig
lang-modig. L.schläfer m, syvsover.
1.stielig langstilket; kjedelig,
langtrukken, l.wegs paa langs.
L.weile f, kjedsomhed. ).weilen
kjede. 1 .weilig sendrægtig ;
kjedsommelig.
langage m, sprog, maal,
tale(sæt), udtryksmaade, stil.
lange — langen, (er)reichen ;
(eim. einen Schlag) versetzen - @
hand; fetch (one a blow) — ®
passer, transmettre ; (en et slag)
donner, flanquer.
lange (en fisk) — ® Leng m—
@ ling - ® lingue f.
Länge ® f, længde,
lange (f) m, svøb.
langen ® række, naa; forslaa;
række, lange.
längen (t) forlænge; blive
længere.
länglich (t) langagtig, aflang,
l.rund oval.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
