Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ghavasi ... - Ordbøgerne: L - langoureux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Ghavasî—Ghîka
938
langoureux—langue
i n. langs kysten, er i middelhøide 1200 m. og naar i
toppen Kudare Muklia 1894 m. Øst-G. gaar omtr. 100
km. fra kysten, middelhøiden er her kun 450 m. og den
høieste top Dewodi Munda 1645 m.
Ghaväsi (ental g h as i je), benævnelse paa de
offentlige danserinder i Ægj^pten.
Ghazipur, distrikt i Forindien, divisionen Benares;
3815 km/^ med 1 077 909 indb. (1891), G. gjennemstrømmes
af Ganges^ er fladt og frugtbart. — Hovedstaden G. ligger
ved venstre bred af Ganges; 39186 indb. (1901). Handel
med sukker, tobak, opium og rosenolje.
Gheel [gel] el. Geel, kommune i Belgien, prov.
Antwerpen; 14 087 indb. (1904). G. er bekjendt som asyl for
sindssyge. De syge fordeles efter sin stand og sygdommens
beskaffenhed paa de forskjellige gaarde og lever som
medlemmer i familien og deltager i dens arbeide.
Indkomsten af arbeidet tilfalder familierne, som ogsaa faar
en vis sum aarlig af staten for hver syg.
Ghêmen, Gotfred af, se Gotfred.
Gherarde^sca, Ugolino della (omkr. 1220—89),
greve af Donoratico. Da han under et forsøg paa at
danne et rige paa Sardinien fængsledes af Pisa, lykkedes
det ham at flygte og ved nabobyernes hjælp at opnaa
sine embeder paany. Blandt Pisas admiraler deltog han
i nederlaget ved Meloria (1284) og blev derefter byens
podesta. Nevøen Nino Visconti fortrængte ham fra
magten, og han sammensvor sig da med ghibellinernes fører
erkebiskop Ubaldini. Men efter et drab paa dennes
nevø brast forbundet, og G. blev med to sønner og to
nevøer indespærret i Torre dei Gualanti, hvor de
omkom af sult («Hungertaarnet», Torre di farne). Dante
giver i «Divina commedia» en rystende skildring af hans
ulykke.
Ghera^rdi del Teksta, Tom maso (1815-^81), ital.
forfatter, opr. jurist, kjæmpede med i frihedskrigen, blev
fanget, men frigaves. Vandt størst ry ved sine lystspil
(«En parla bland äkta män», opført i Stockholm 1860).
Senere forsøgte han at uddybe sine stykker til politiske
satirer. Skrev tillige politiske digte. Ogsaa hans romaner,
som «La povera e la ricca» f 1858), har gjort megen lykke.
Ghetto er i mange af Mellem- og Sydeuropas byer
navnet paa en bydel, hvor jøderne* i tidligere tider var
henvist at bo. Saadanne jødekvarterer, som gjerne var
underkastet strenge politibestemmelser, fandtes saaledes
i Bom, Paris, Frankfurt a. M., Mainz, Amsterdam, Prag.
De var berygtet for sit smuds og elendighed. De fleste
steder er der nu kun svage spor tilbage af dem.
Ghibellïner kaldtes i middelalderen keiserens
tilhængere i Italien, i modsætning til pavens (welferne el.
guelferne). Navnet g. har man ment afledet af
Waiblingen, et staufisk slot i Württemberg. Dette partis
politik var fremherskende i Genua, Pisa og Venedig, medens
Milano hørte til guelferne. Partidelingen herskede dog
indenfor hver enkelt by, hvor striden varede i aarh.
og ofte dækkede helt andre principer, til sine tider
ogsaa under andre partinavne, f. eks. i Florens «de
hvide» og «de sorte». De gamle partinavne gik af brug
ved middelalderens slutning.
Ghiberti, Lorenzo (di Gione) (1378—1455), ital.,
billedhugger af florentinsk skole. Udgik af et
guld-smedverksted og beskjæftigede sig derfor mest med
broncearbeide. Seirede 1401 over Brunellischi i
kon-kurrancen om den nordlige dør til baptisteriet i Forens.
Udførte dette sit hovedverk fra 1403—24, 1417 — 27 to
broncerelieffer til Querelas døbefunt i Siena, samt tre
legemsstore statuer paa ydervæggen af Or San Michele
i Florens: Johannes den døber (1418), Mathæus (1422) og
Stefanus (1423). 1425—52 udførte han østdøren paa
baptisteriet, den berømte «paradisport». I dette arbeide
er hans eiendommelig maleriske behandling af relieffet
helt udviklet, med rundfigurer i forgrunden og
perspektivisk behandling af baggrunden i lavt relief (se illustr.).
Lorenzo Ghiberti: Del af østdøren paa baptisteriet i Florens.
(Jerikos mure falder.)
Desuden kan nævnes hans relikvieskrin i domen i Florens.
G. var en stor, men ingen banebrydende kunstner som
sin yngre rival Donatello.
Ghika, fyrsteslegt, opr. albanesisk, men indvandret i
Bumænien, i hvis historie den spiller en betydelig rolle.
1. Georg G., stamfaderen, indvandrede til Jassy i
Moldau som kjøbmand og blev 1658 fyrste (hospodar) i
Moldau, 1659—60 tilhge i Valakiet, men fængsledes, da
han ikke udredede sin tribut til sultanen. — 2. Gregor
I G., søn af foreg., fyrste i Valakiet 1660—64 og 1672
—74, var en dygtig regent. — 3. Gregor H G.,
sønnesøn af foreg., fyrste i Moldau 1727—33 og oftere i
Val-lakiet, sidst 1747—52. — 4. Gregor III G., fyrste i
Moldau 1764—67 og 1774—77, var en ivrig russerven,
men en dygtig økonom og ophjalp landets hjælpekilder;
blev senere styrtet og henrettet i Jassy. — 5. Gregor
IV G. (d. 1844), fyrste i Vallakiet 1822—28, var
russer-fiendtlig og fører for det ungrumæniske parti. — 6.
Gregor V Alexander G. (1807—57), hospodar i
Moldau 1849—53 og 1854—56, fortsatte den nationale,
rus-serfiendthge politik. — 7. Demetrius G. (1816—97),
søn af Gregor IV G., arbeidede paa Moldaus og Vallakiets
union 1859; var under A. Cusa og Karl I oftere minister,
bl. a. premierminister 1868—70, samt præsident i
deputeretkammeret eller senatet og var et af det liberale partis
mest indflydelsesrige førere. — 8. Joan G. (1817 — 97),
I brodersøn af Gregor IV G., prof. i matematik i Jassy,
langoureux (f) smegtende.
langouste® f, (zool.) languste.
langs — ® längs; (paa 1.) der
Länge nach; (das Thal) entlang;
(an den Wänden) entlang - @
(paa 1.) lengthwise, -ways,
longitudinally; (l.med) along; (gaa
1.-med) skirt - ® (l.med) le (tout
du) long de; (bevæge sig l.med)
longer; côtoyer; (paa 1.) en
long-(ueur).
langsom — (D langsam — (jè)
slow, tardy - (f) lent; long; tardif.
langsomhed — ®
Langsamkeit f — © slowness, tardiness —
(f) lenteur, longueur f.
langt — ® weit; (Lfra) bei
weitem (lange) nicht, durchaus
nicht - © far; (l.fra) not nearly,
nothing like — (f) loin ; (grad) bien ;
(de) beaucoup; (l.fra) il s’en faut
de beaucoup; tant s’en faut,
langrel © lænkekugle,
language © sprog,
langue (f) f, tunge; snakketøi;
sprog, faire la 1. instruere (en),
prendre 1. forhøre sig, skaffe sig
oplysninger. l.-de-bouc (bot.)
slangehoved, l.-de-carpe kryds-
meisel; (tandlæge)tang.
l.-de-chat (bot.) brøndsle. l.-de-vache
(bot.) valurt.
langueter (Î) (ud)tunge.
languette ® f, tunge (paa vegt);
(mus.) tunge (paa orgelpibe); klaf
(paa blæseinstrument).
langueur (D f, mathed,
svaghed, slappelse; hensygning;
stilstand; smegten, længsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
