Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giannone ... - Ordbøgerne: L - lanterner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
941
Gîannone—Gibraltar
942
Gîannone [dzannå’ne], Pietro (1676—1748), ital.
historiker. Hans opr. studium var retsvidenskab, men
ved siden lieraf dyrkede han ivrig historiske studier, som
efter 20 aars arbeide satte frugt i den berømte «Storia civile
del regno di Napoli» (1723, 4 bd., og 1770, 7 bd.).
Skriftets dristige angreb paa pavehoffet paadrog ham
forfølgelse. Han forlod Neapel, fandt nogle aar et fristed i
Wien, udvistes 1735 fra Venedig og slog sig dernæst ned
i Genf, hvor han fuldendte verket «Il triregno, ossia del
regno del cielo, della terra e del papa» (3 bd.). Ved
forræderi faldt han i sine fienders vold og døde efter et
langt fangenskab i Turins citadel.
Giant’s causeway [dzai’dnts kà’zwë]
(kjæmpechaus-séen) er en eiendommelig basaltdannelse paa nordkysten
af det irske grevskab Antrim; bestaar af ca. 40 000
basalt-søiler, der i en bredde af 40—46 m. som en
kjæmpe-mæssig molo strækker sig 275 m. ud i havet. Søllerne
har en diameter paa 40—60 cm. og er mest fem- eller
sekskantede. En elektrisk bane fører derned fra stationen
Portrush.
Giaour, se Gi aur.
Giarre [dza’n e], by paa Sicilien, prov. Catania, mellem
Etna og havet; 13 464 indb. (1901). G. har stor vinavl.
Giaur, d. s. s. arab. käßr, fornegter, vantro (hvoraf
kaffer i Afrika), tyrk. skjeldsord paa alle
ikke-muham-medanere, særlig de kristne. «The giaour», digt af Byron.
Giaveno [dzavénå], by i Italien, prov. Torino, ved
Sagone, 506 m. o. h.; 5199 indb. (1901). G. har
bomulds-spinderier og vinavl.
Gibbe (sjøudtr.), se Jibbe.
Gibhon [gi’b9n],Edw SL r d (1737 — 94), eng. historiker;
studerede i Oxford og relegeredes, da han 16 aar
gammel gik over til
katolicismen; men han blev
snart en positiv
modstander af al kristendom.
Efter nogle aars ophold i
Lausanne levede han mest
paa faderens gods,
optaget af studier, som kun
blev afbrudt ved en reise
til fastlandet (1763—65),
hvor han under et ophold
i Rom (okt. 1764) blev
grebet af tanken om
Roms storhed og
besluttede at skildre
romerrigets undergang. Ved sin
faders død 1770 bosatte
G. sig i London og
begyndte udgivelsen af sit
berømte verk: «History
of the decline and fall of
the Roman empire» (6 bd.,
1776—88), fuldendt ved et ophold i Lausanne (1783—
93). Bogen er skrevet med stor kunst og vidner om
G.s aandfuldhed og store kunskabsfylde, men den er
overalt sterkt polemiserende mod kristendommen og
beundrer romerrigets harmoniske enevælde i al dets
storhed. Den er et af den engelske litteraturs klassiske
verker og udkommer stadig i nye udgaver.
Edward Gibbon.
lanterner—lapidaire
Gibboner (hylohates), den laveststaaende siegt af de
menneskelignende aber, karakteriseret ved lange
forlemmer, som under opreist stilling naar jorden, og to
sædeknuder. Under gang bevæger de sig opreist med
armene som et slags balancestave, og de viser en
overordentlig klatrefærdighed. Deres høide er optil 1 m. G.
omfatter syv arter, som lever flokkevis paa de Ostindiske
øer og opover fastlandet til det sydlige Kina. I
fangenskab viser de sig langt mindre lærenemme end de øvrige
menneskelignende aber.
Gibbons [gi’bdnz], James (1834—), amer, kardinal,
blev 1868 titulærbiskop af Adramuti og apostolisk vikar
for Nord-Carolina, deltog 1869 — 70 i Vatikanerkoncilet,
blev 1872 biskop af Richmond, 1877 erkebiskop af
Baltimore og 1886 kardinal. 1893 var han præsident for
religionskongressen i Chicago. Han har skrevet flere
teologiske arbeider, af hvilke det mest bekjendte er
«The faith of our fathers» (1871). En tid lang støttede
han den nationale retning i den amer katolicisme, den
saakaldte «amerikanisme».
Gibbons [gi’hdnz], Orlando (1583—1625), eng.
komponist, Organist ved Westminster Abbey, ansees som en
af Englands betydeligste tonekunstnere. Fantasier for
fiolin, madrigaler, motetter, hymner, anthems, stykker
for virginal m. v. Han døde af børnekopper i Canterbury
under festlighederne ved Karl I’s bryllup.
Gibbs [gibz], JosiahWillard (1839—1903), amer.
matematiker, fra 1871 professor i matematisk fysik ved
Yale-universitetet i New Haven, Conn. G.s vigtigste
arbeider behandler termodynamikens anvendelse paa
fysiske og kemiske problemer og fremkom allerede i
1870-aarene; de har faaet indgribende indflydelse, dog
først efterat W. Ostv^^ald 1892 havde udgivet dem paa
tysk, hvorved de blev mere almindelig kjendt. G. blev
ved Abel-jubilæet 1902 udnævnt til æresdoktor ved Kra.
universitet.
Gibbsi^t, se Hydrargelit.
Gibea (hebr., haug, offerhaug), navn paa flere i det
gamle testamente nævnte byer, beliggende paa høider
eller hauger. 1. G. i stammen Benjamin (1 Sam. 13, 2),
ca. 5 km. n. f. Jerusalem. — 2. G. i Juda (Jos. 15, 57).
— 3. Gibeat-Pinehas i Efraim (Jos. 24, 33).
Gibellina [dzibellfna], by paa Sicilien, prov. Trapani ;
6262 indb. (1901). G. dyrker mandler, oliven og figen
og har svovlkilder og svovlgruber.
Gibellîner, se G h i b e 11 i n e r.
Gîbeon (nu el Djib), by i det gamle Palæstina, 8 km.
n.v. f. Jerusalem.
Gibraltar Gibraltar], by og fæstning i Spanien, paa
en halvø, som stikker ud allersydligst, skilt fra Kap
Tarifa-Algeciras-halvøen ved Algeciras-bugten. G., som
tilhører det britiske rige, har 24 000 indb., hvoraf
garnisonen tæller 6000 mand. Befolkningen forøvrigt mest
spansk. Den lille halvø hæver sig paa østsiden brat op
af havet til 425 meters høide og bærer paa sin sydende,
Punta de Europa, et høit fyrtaarn, paa sin jevnt
skraa-nende vestside hyen G. Det britiske omraade rækker
omtr. 800 m. nordenfor den 4\’2 km. lange G.-klippe og
skilles ved en 600 m. bred neutral zone fra sp. omraade,
mod hvilket grænsen dannes af en lav jordvold, la Linea.
Langs halvøens strand s. f. byen ligger forskjellige militær-
lanterner (f) dryge,somle; drøse;
opholde med snak; klynge til en
lygtepæl, hænge.
lanternerie (f) f, somleri, drøs ;
snak, vrøvl, narrestreger.
lanternier® m, lygtefabdkant;
lygtetænder; somlekop.
lanternen (D m, liden lygt.
lantiponner ® snakke, sludre,
lanugineux (f) uldagtig, ulden.
lanyard @ taljereb, (taug)stjert,
aftrækkerline.
Lanze ® f, lanse, spyd.
L.en-brechen n, turnering.
L.en-reiter m, lansenér. L.enrennen,
■spiel, -stechen n, dystløb,
turnering.
Lanzette (t) f, lancet,
lap - ® Lappen, Fetzen,
Flicken m — (e) patch ; scrap (of
paper); (pandekage-) fritter; (hud-;
Ggs. bot.) lobe - (f) pièce f
(d’étoffe); chiffon; bout (de papier);
lambeau (de chair); (hud-; ogs.
bot.) lobe m.
lap (folkefærd) - (t) Lappländer,
Lappe m — (e) Lapp, Laplander
— (i) Lapon m. Lapland — ®
Lappland — (e) Lapland - ® la
Laponie.
lap (e) (frakke)skjød; (øre)flig;
fang, skjød; fald; folde, bøie over ;
vikie; lepje, l.-dog skjødehund,
lapel (e) (frakke)opslag.
laper (f) lepje, slurpe i sig.
lapereau (f) m, ung kanin,
lapful @ fanget fuldt, et fange,
lapidaire (f) m, lapidary @
stensliber; © ogs. juvelér, kjender
af ædelstene ; (f) ogs. sten-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
