Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giannone ... - Ordbøgerne: L - lanterner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
943
lapidarstil—lappet
Gibraltarstrædet—Giddings
944
maritime o. a. regjeringsbygninger. Langs klippens
vestrand ligger vældige moderne fæstningsanlæg. Den aabne.
vide og dybe bugt bød oprindelig ingen god havn;
men i senere aar er der udført betydelige og
særdeles kostbare havneanlæg. 35 flydende kulskibe (kul er
G.s vigtigste handelsartikel) er redens bedste
fortøinings-pladse for det store tal anløbende dampskibe. Siden
1706 er G. frihavn, hvor kun spirituosa er toldpligtig.
Paa ryggen af fjeldet, 392 m. o. h., ligger den berømte
signalstation. Aarlig skibstonnage over 4 mill. tons. Norsk
konsulat. 1907 anløb 151 norske skibe. G., oldtidens
Mons Calpe^ var engang rom. koloni. 710 byggede Tarik
det endnu bestaaende kastel; heraf navnet Dsjebel al
Tarik, d. e. Tariks bjerg. 17 juli 1704, under den
spanske arvefølgekrig, erobredes G. af briterne. Berømt
er den frugtesløse beleiring af G. 1779—81, af franske
og spanske flaader.
Gibraltarstrædet [l^ibraltär-J, mellem Europa og
Afrika, Spanien og Marokko, Atlanterhavetog Middelhavet.
Paa spansk side kysten fra Kap Trafalgar i v. forbi Kap
Tarifa, Europas sydspids, til Gibraltar i ø., paa
marokkansk fra Kap Spartel til Ceuta. G., som er opstaaet ved
en afbrydelse af Atlas-Andalusiens fjeldbue, er paa det
smaleste 14 km. bredt, dybden 320 — 750 m. G. var
indtil 1869 (Suezkanalens aabning) Middelhavets eneste
forbindelse med
oceanet. Allerede før
aar 1000 f. Kr. var
fønikerne naaet hid ;
deres navn paa
strædets klipper paa
begge sider var
Melkar ts søiler,
grækernes Herkules’
søiler, strædet selv hed
Gades-porten,
Gades-sundet.
Navnet G. skriver
sig fra navnet paa
klippen n. f.
strædet, kaldt efter maurerhøvdingen Tarik, som 711 i
spidsen for 7000 berber steg iland her. 1 Snorres
kongesagaer Njçrfasund.
Gibson [gi’bsn], Charles Dana (1867—), nordamer,
tegner. Hans første tegninger skildrer nordamerikansk
folkeliv. Er særlig berømt for sine senere flotte
pennetegninger af det fashionable amerikanske liv og har skabt
typen for den moderne amerikanske kvindeskjønhed
(«the Gibson girl»). En del af hans tegninger, som er
udkommet i tidsskrifter, er samlet i «Drawings by C.
D. G.» (1896) og «Pictures of people by C. D. G.» (1896) m.fl.
Gibson [gi’bsn], John (1790—1866), eng.
billedhugger. Elev af S. Francis i Liverpool. Fra 1817 i Rom
videreudviklet under paavirkning af Canova og
Thorvaldsen. G. er næst efter Flaxmann den betydeligste
klassicistiske billedhugger i England. Hans arbeider er
elskværdige og yndefulde. Hovedverker: «Amor og Psyche»,
«H3das og nymferne» (1826, nationalgalleriet i London),
«Hero og Leander», gravmonumentet over hertuginden
af Leicester i kirken i Longford. G. gjorde allerede ved
aarh.s midte interessante forsøg med polykrom skulptur
og hævdede hermed en opfatning af antiken, som forst
længe senere er trængt igjennem; hans tre statuer af
Venus og statuen af dronning Victoria er polykrome.
Gibson [gi’bsn], Thomas Milner (1806—84), eng.
statsmand; konservativt medlem af underhuset 1837—39,
men sluttede sig derpaa til frihandelspartiet, blev en af
hovedordførerne for Anti-corn-law league (s. d.) og sad
paany i underhuset 1841—68. G. var en ivrig fredsven
og var med at styrte Palmerston 1858, hvorpaa han
blev handelsminister (1859—66) i det liberale ministerium,
gjennemførte handelstraktaten af 1860 med Frankrige
og skaffede frihandelen seier.
Gibøen, Haavard (1810—76), fremragende
tele-markisk spillemand, ved siden af Myllarguten maaske den
betydeligste af norske bondespillemænd. Hans spil var
ualm. blødt og følelsesfuldt, hans fmgerteknik mesterlig;
han var ogsaa digter (slaatten «Haavardsdraum» o. fl.). Han
yndede forstemte stillinger og harmonier, og dette sammen
med hans dybe, særegne begavelse gjorde hans udførelse
af de gamle slaatter, særlig «Kivlemøyane», klassisk.
Gichtel, Johann Georg (1638 -1710), t. sværmer
og mystiker, blev omkr. 1664 advokat i Regensburg. I
de følgende aar blev han sterkt paavirket af
teosofiskasketiske tanker og af mystikere, navnlig Fr. Breckling,
og senere af Jakob Böhmes skrifter. Da han forsøgte at
reformere kirken ud
fra sine idéer, blev
han forvist fra
Regensburg og levede
senere i Holland.
Skjønt han ikke
ønskede at stifte en
menighed, samlede
han dog mange
tilhængere, de saak.
gichtelianer eller
englebrødre. De
fuldkomne afholder
sig fra egteskab og
lever af friv. gaver.
Gide [zid], Charles (1847—), fr. socialøkonom.
Foregangsmand for den nye retning i fransk socialpolitik og
økonomi, som har brudt med den gamle doktrinære,
«klassiske» liberalisme. For at føre sin og meningsfællers
kamp grundlagde han 1887 tidsskriftet «Revne d’économie
politique», der har været rigt paa nye, væsentlig udenfra
kommende impulser. G. er ogsaa kooperationens mest
fremragende forkjæmper i Frankrige. Meget udbredt
er hans velskrevne og oversigtlige haandbog «Principes
d’économie politique» (1883; oversat bl. a. til svensk,
Helsingfors 1897—99, 2 opl. 1902); blandt hans øvrige
verker er en interessant oversigt over «Socialøkonomiens
udvikling i 19 aarh.» i bd. V af den alm. indledning til
«Rapports du jury international» fra verdensudstillingen
1900 (Paris 1903) og et «Cours d’économie politique»
(bd. 1, 1909), som synes at blive hans hovedverk.
Giddings [gi’dinz], Franklin Henry (1855—), amer.
sociolog, har siden 1894 været professor ved Columbia
universitet (New York). Blandt hans bøger, som i en
klar og livlig fremstilling giver udmerkede bidrag til
belysning af moderne sociale spørsmaal og teorier, er
(Fot. af Campbell Sinclair, Gibraltar.)
Gibraltar.
lapidarstil — ® Lapidarstil m
- © lapidary style - (f) style (m)
lapidaire.
lapidation (f) f, stening,
lapider (f) stene: kaste (med)
«ten paa.
lapidificatlon © & (f) f, for-
lapidifier ® (se), lapidify ©
forstene(s).
lapilli © vulkansk aske.
lapin ®m, kanin; kaninskind;
kjernekar, hædersmand.
lapis © sten. 1. infernalis
helvedessten.
lapis-lazuli © & ® m,
lasur-sten.
Lappe (t) m, lap(lænder); laps,
fjog.
lappe - ® flicken - © mend,
patch — (f) raccommoder,
ravauder. 1.skomager — (î)
Flickschuster m — © snob ;
shoe-vamper — (f) savetier m.
1.-skrædder - ® Flickschneider
m — © mender of old clothes,
patcher — ® tailleur (m) en vieux.
lappedykker (zool.) se toplom.
Lappen ® m, flip; fille, lap;
nedhængende ører.
lappen ® lappe, flikke; lepje.
Lapper (J) m, lappeskrædder,
skoflikker.
lapperi — (t) Stückwerk n,
Lapperei, Läpperei f, Lappalien pl
— © trumpery — (g) bagatelle f,
rien m, misère, futilité, vétille f.
läppern, lappern (|) opbruge
(anvende) klatvis.
lappet ©løsthængende flig (snip).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
