Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gideon ... - Ordbøgerne: L - lappig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945
Gideon—Gifford
946
«The modern distributive process» (1888), «Tlie theory
of sociology» (1894), den i en række oversættelser udsendte
haandbog «The principles of sociology» (1896), «The theory
of sozialization» (1897), «Democracy and empire» (1900),
«Inductive sociology» (1901) og «Descriptive and historical
sociology» (1906).
Gideon, ogsaa kaldt Jerubba’al, søn af Joas, af
Manasse stamme, dommer i Israel, udryddede baaltjenesten
i Ofra og befriede folket fra midianiternes herredømme.
Hans taknemlige landsmænd tilbød ham
kongeværdigheden, som han afslog. Hans historie berettes i
Dommernes bog, kap. 6— 8.
Gids, De («Føreren»), det største holl. tidsskrift, udk.
maanedlig fra 1837 i Amsterdam. Har øvet stor
indflydelse paa den hollandske litteratur.
Gie (sjøudtr.), d. for gjein (s. d.).
Giebelhausen, Christian (1808—85), d. skuespiller,
kom allerede 1828 til Ghra. theater, hvor han vedblev at
virke helt til sine sidste leveaar. Repræsentant for det
dannede og elskværdige, i sin tid adskillig anvendt, bl. a.
i fremmede lystspil. Gift med Signe G. (1811—79), d.
skuespillerinde, datter af skuespiller Winsløv den ældre,
debuterede 1832 paa det Kgl. teater i Kbh., drog 1834
til Norge og tog ansættelse ved Ghra. theater, hvor hun
aaret før sin død trak sig tilbage fra scenen. En skattet
kunstnerinde, spillede mange roller, særlig anstandsdamer.
Giebichenstein [gJ-], tidligere by, siden 1900 forenet
med Halle, ved Saale. Paa en klippe ved Saale ligger
ruinerne af den gamle borg G., som indtil 1467 var de
magdeburgske erkebiskopers residens.
Gien [ziæ’], by i Frankrige, depart. Loire; 6241 indb.
(1901). G. har porcellænsfabriker.
Giéra [zierå], Paul, se Félibres.
Gierke [gfrkd], Otto (1841 — ), t. retslærd, professor
i Berlin (deltog i krigen mod Østerrige og Frankrige
som artilleriofficer). Væsentlig bekjendt paa
handels-og selskabsrettens omraade. Hovedverk: «Das deutsche
Genossenschaftsrecht» (Berlin 1868—81), hvortil slutter
sig «Die Genossenschaftstheorie und die deutsche
Rechtssprechung» (Berlin 1887).
Giers [gJrs], N i k o 1 a j K a r 1 o v i t s j v o n (1820—95),
rus. diplomat. Nedstammede fra en svensk siegt.
Begyndte som legationssekretær i Konstantinopel, blev 1856
generalkonsul i Ægyyten, 1863 gesandt ved det persiske
hof, 1867 hos det Schweiziske edsforbund, 1872 envoyé
ved hoffet i Stockholm. Kom i 1875 ind i det rus.
udenrigsministerium og blev i 1882 fyrst Gortsjakovs
efterfølger som udenrigsminister. I denne egenskab hyldede han
den tyskvenlige fredspolitik, som gjentagne gange udsatte
ham for sterke angreb af det tyskfiendtlige nationalparti.
Giertsen, Børre (1851—1905), n. skibsreder og
konsul, interesseret skogkultivator. Har som saadan
gjort sig særlig bemerket som organisator og leder af
Bergens skogselskab. Grundlagde bl. a. en række
forstvidenskabelige forsøg, knyttet til selskabets planteskole
ved Ekhaug. Denne forsøgsinstitutions vedvarende
virksomhed har han sikret ved en testamentarisk gave paa
20 000 kr.
Giesebrecht, Friedrich Wilhelm Benjamin v.
(1814—89), t. historiker, professor i historie i
Königsberg, siden 1862 i München. G. var en af Rankes bedst
lappig—laquer
begavede disciple, blev medarbeider ved «Monumenta
historica Germaniæ». 1855 udkom første bind af hans
hovedverk «Geschichte der deutschen Kaiserzeit» (1—5
bd., Braunschweig 1855—88), som gjorde hans navn
berømt. 1874 overtog G. redaktionen af Heeren og Ukerts
«Geschichte der europäischen Staaten».
Giesebrecht, Ludwig (1792—1873), t. digter og
skolemand, deltog i frihedskrigen 1813—15 og blev 1816 prof.
i Stettin; 1848 repræsenterede han Stettin i
nationalforsamlingen i Frankfurt. Har udgivet «Gedichte» (Leipzig
1836), «Wendische Geschichten» (Berlin 1843, 3 bd.).
Giesel, Friedrich Oscar (1852—), t. kemiker,
direktør for kininfabriken i Braunschweig, har leveret vigtige
bidrag til de radioaktive stoffes kemi.
Giesenkirchen [gïs-], stor industriby i Preussen,
regjeringsdistrikt Düsseldorf; 6318 indb. (1905). G. har
cigarfabriker, spinderier og væverier.
Giessbach [gïs-], berømt vandfald i Schweiz, kanton
Bern. Fra den nordlige skrænt af Faulhorn styrter
bækken sig i syv vandfald fra en høide af 270 m. ned i
Brienzsjøen.
Giessen [gïs-], hovedstad i prov. Oberhessen,
storhertugdømmet Hessen-Darmstadt, ved Lahn; 28 769 indb.
(1905). G. har 2 evangeliske og 1 katolsk kirke,
universitet (stiftet 1607) med 1192 studenter (1907), bibliotek,
dyrlægeskole, gymnasium og realgymnasium.
Tobaks-fabrikation (3000 arbeidere), metalindustri og ølbryggerier.
G. kom 1265 ved kjøb til Hessen og 1604 under
Hessen-Darmstadt.
Giesshiibl-Puchstein el. G.-S a u e r b r u n n, badested
ved Eger i böhmisk distrikt Karlsbad, 352 m. o. h. Berømte
alkaliske kilder, rige paa kulsyre. Aarlig forsendes 10
mill, flasker «Mattonis Giesshübler-Sauerbrunn».
Giffard [zifår], Henri (1825—82), bekjendt fr.
maskiningeniør og konstruktør; han byggede i 1852 en
liden styrbar ballon, der gjorde en fart af 3 m. pr. sek.,
drevet af en 3 hk. dampmaskine paa kun 45 kg. Dette
var det første maskindrevne luftskib. G.s
luftskibskonstruktion betegner et afgjørende fremskridt paa det
aeronautiske omraade. Verdensberømt gjorde han sig
senere som opfinder af injektoren (s. d.), der foruden
berømmelse ogsaa skaffede ham en anseelig formue. Til
pariserudstillingen i 1878 byggede G. en 25 000 m.^ stor
ballon captif for vanddamp, der var et mesterverk af
ingeniørkunst.
Giffen [gi’pn], Sir Robert (1837—1907), eng.
statistiker og finanspolitiker. Redaktionssekretær i «The
globe» 1862 — 66, i «The economist» 1868—76, da han
blev chef for handelsministeriets statistiske afdeling,
1882—84 præsident i Statistical society, 1895
knight-værdigheden. Skrev talrige afhandlinger, navnlig om
financielle forhold, delvis samlet i «Essays in finance»
(2 bd., 1879—84). Foruden endel betydningsfulde
offentlige betænkninger har han skrevet «The growth of capital»
(1890), «The case against bimetallism» (1892) og «Economic
inquiries and studies» (1904), grundige og vegtige studier
i klar og smuk fremstilling.
Gifford [gi’pd], William (1757—1826), eng.
bladudgiver og forfatter. Hans første bøger «The Baviad» og
«The Mæviad» (efter Bavius og Mævius, to personer hos
Vergil) satiriserer over den skole af sentimentale for-
lappig ® fillet; slap; lapset,
läppisch ® r laragtig, tosset,
lappisk — ® lappländisch —
© Lappish - (f) lapon.
laps - (t) Stutzer, Laffe, Geck
m — © dandy; (nar) coxcomb,
fop - ® élégant, dandy ; (nar) fat ;
poseur m.
laps (f) m: 1. de temps
tidsrum.
laps(e) 1. et relaps to
gange frafalden.
lapse: 1. sig — (t) stutzen,
prangen — @ show off, strut; (med)
sport; air (his French) - (f) se
pavaner, se rengorger; faire
l’important, se donner des airs, se
guinder; (med) faire parade de,
étaler.
lapse @ (gradvist, umerkeligt)
fald; forløb (om tid); falde, glide;
forløbe; hjem-, tilfalde, fortabes;
blive ugyldig.
lapset — ® geckenhaft,
laffen-mässig, läppisch - © dandified,
dandyish; coxcombical, foppish —
(f) élégant, de dandy; fat.
lapsetbed — (t) läppisches
Wesen n ; Geckenhaftigkeit f - ©
dandyism ; coxcombry, foppery —
(f) élégance f, dandysme m;
fatuité f.
lap-sided © skjævtbygget (om
skib).
lapwing © vibe.
laquais (î) m, lakei,
laque (g) f: (gomme) 1.
gum-milak; (en écailles, en feuilles)
schellak; m, lakfarve, -fernis,
laquer ® lakere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
