Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gil Polo ... - Ordbøgerne: L - Lästerschrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
959
Gin—Giordano Bruno
960
lathy-latria
Gin [dzin] (jfr. Genever) er engelsk genever;
indeholder forskjellige krydderier.
Gin [dzin], se Djin.
Gi^ndely, Anton (1829—92), t.-böhm. historiker, blev
efter lange studiereiser 1862 prof. og landsarkivar i Prag.
Skrev bl. a. «Geschichte des dreiszigjährigen Krieges»(4 bd.,
1869 — 80; indtil 1623) samt udgav «Monumenta historiæ
Bohemica» (1864—67).
Ginevra, navnet paa kong Artus’ (s. d.) dronning.
Gin-fizz [dzin-fiz], amer. drik, en blanding af genever,
citron m. m. med rigelig is.
Gingham [girigdmj el. gingan, stribede eller rudede
lærredsvævede bomuldsstoffe til damekjoler. Kan ogsaa
have silkeislæt.
Ginguené [zægné], Pierre Louis (1748—1816), fr.
forfatter, udgav under revolutionen avisen «Feuille
villageoise» ; fandt sin redning ved Robespierres fald. Var
siden øverste skolestyrer; optraadte ogsaa som diplomat,
politiker og kritiker. Hans i sin tid bekjendte italienske
litteraturhistorie er nu paa det nærmeste glemt.
Ginkgo (bot.), siegt af barlindfamilien med en eneste
art, g. biloba, et løvfældende større træ, med langsstilkede,
vifteformede blade og blomsterne siddende paa dvergskud.
Medens hanblomsterne er
raklelignende og bestaar
af talrige støvblade,
bestaar hunblomsterne kun
af to frøemner, som
sidder nøgne i spidsen af en
lang akse. Frøene, som
er spiselige, er kjødede
udenpaa, haarde
indvendig. G. er nu
vildtvoksende kun i Kina og Japan,
hvor den betragtes som
hellig og plantes ved
templerne. I F^^uropa plantes
den som prydtræ. I
tidligere jordperioder var g. repræsenteret ved et større
antal arter med en vid udbredelse helt op i arktiske egne.
Ginnungagap, i oldn. mytologi det tomme svelg,
som fandtes før jordens skabelse. I gi. n. geografi er
g. et svelg i Nordishavet, hvor verden ender.
Ginori-majolika [dzinå’ri-] skriver sig fra en fabrik,
der anlagdes i byen Doccia 1735 af marchese Carlo
Ginori. Kopier efter kinesiske mønstre, efter antike
figurer paa vaser og urner, arbeider i barokstil.
Indgik 1896 i det keramiske aktieselskab Richard Ginori
i Milano.
Ginosa [dzinå’sa], by i Italien, prøv. Lecce (Apulien);
9935 indb. (1901). G. har oljeproduktion.
Gioberti [dzåbærti], Vincenzo (1801—52), ital.
teolog og filosof, professor i Turin. Ivrig fædrelandsven.
Blev forvist og gik til Brüssel, hvor han skrev en
indledning til filosofiens historie samt «II primato morale
e civile degli Italiani», som, mente han, skulde opflamme
hans landsmænds æresfølelse og berede veien for en
pave, der kunde sikre Italiens enhed. Han blev populær
paa dette, vendte tilbage og spillede en betydelig politisk
rolle, indtil han 1849 blev gesandt i Paris. Hans «II
Gesuita moderno» (mod jesuiterne) er oversat paa tysk.
Ginkgo biloba : A dverggren med
hanblomst, C hunblomst, D
modent frø, ar frøkappe.
I sin filosofi er han en gammeldags teokrat; efter hans
mening kan kun en katolik være en sand filosof.
Giocondo [dzåkå’ndå], Fra Giovanni (ca. 1435
—1519), ital. oldforsker og arkitekt, en af renaissancens
første mestere, førte den nye stil til Frankrige, hvor
han var indkaldt af Ludvig XII. Byggede Notre
Damebroen i Paris, raadhuset i Verona, det tyske
handelskompanis hus i Venedig (berømt ogsaa ved Tizians og
Giorgiones fresker) samt Brentakanalen ; deltog i Rom
i Peterskirkens opførelse. G. udgav Vitruvius og
samlede 2000 klassiske indskrifter.
Giocöso [dzåkå’så] (ital.), munter, glad (mus.).
Gioja [dzå’ja], Flavio, ital. skipper eller lods fra
Pasitano ved Amalfi, er med urette blevet berømt som
opfinder af kompasset (1302); dette var allerede kjendt
i Europa i det 12 aarh.
Gioja del Colle [dzå’ja by i Italien, prov. Bari
(Apulien); 21 721 indb. Handel med korn, olje og vin.
G. har smukke ruiner fra 15 aarh.
Gioja Tauro [dzå’ja -/, havneby i Italien, prov. Reggio
di Calabria; 6205 indb. (1901). G. driver fiskeri og handel.
Giolitti [dzåli’tti] (1844—), ital. statsmand. Ansattes
i ministerierne og blev 1876 generaldirektør for direkte
skatter, 1882 statsraad og s. a. medlem af
deputeretkammeret. Mars 1889 blev G. skatminister under Grispi
samt 1890 tillige finansminister, men gik af 1 dec. s. a.
efter en strid med de andre ministre. Han medvirkede
nu først ved Grispis, dernæst ved Rudinis fald (mai 1892)
og dannede derefter et eget kabinet. Han stræbte efter
at bringe finanserne i orden, bl. a. ved nedsættelse af
hærudgifter og nye skatter. En opløsning af
deputeretkammeret (nov. 1892) skaffede ham en stor seier ved de
nye valg, men kompromitteret ved undersøgelsen om
Banca Romanas bankerot maatte G. gaa af (nov. 1893).
Efter at have været indenrigsminister (feb. 1901—juni 1903)
under Zanardelli dannede G. 21 okt. 1903 paany et
kabinet hvori han atter overtog indenrigsministeriet.
Giona (Nkiona), høieste fjeldtop i Grækenland, 2512
m., i Ætolien, s. f. Oite.
Giordani [dzårdani], Giuseppe (1753—94), ital.
komponist, kapelmester ved den italienske opera i
Lissabon, skrev i sin korte levetid nogle og tyve operaer, en
mængde kammermusik, præludier, etuder, canzonetter m. v.
Giordani [dzårdånij, Pietro (1774—1848), ital.
Prosaiker. Udstod forfølgelse for sine frisindede
meningers skyld. Støttede kraftig digteren Leopardi ved dennes
første fremtræden. Hans egne verker er kritisk-æstetiske,
historiske, litteraturhistoriske, oratoriske, desuden hele
7 bind breve. Fra indholdets side har de ikke meget
værd; deres hovedfortjeneste ligger i stilen; de udmerker
sig ved sit smukke, klassisk rene sprog.
Giordano [dzårdånå], L u c a, kaldt F a p r e s t o (1632
—1705), ital. maler og raderer af den neapolitanske skole.
Elev af Ribera i Neapel, i Rom af Pietro da Cortona
som dennes medhjælper, i Venedig videreudviklet under
paavirkning af Paolo Veroneses og Tintorettos verker.
Arbeidede væsentlig i Neapel, en tid i Florens (ca. 1679
-82), Madrid og Toledo (1692—1702). Begavet, men
overfladisk dekorativ kunstner, der producerede for
hurtigt og for meget. Væsentlig mytol. og religiøse billeder.
Giordano Bruno [dzårdånå -], se Bruno, G.
med skum; indsæbe; prygle; jule;
skum(ming).
lathy @ tynd (som en stage),
laticlave (f) (m), bredbremmet
(tunika).
Latierbaum ® m,
spiltaug-væg, bolk.
latin - ® Latein(isch) n —
@ Latin; Latinity — (f) latin
m; langue (f) latine; latinité f.
1.skole — ® gelehrte Schule f,
Gymnasium n — (ê) grammar
(classical) school — (g lycée, col
lège m.
latin (f) (m), latin(sk); latiner,
quartier (m) 1. Studfnterkvarter
(i Paris), perdre son 1. spilde
sin tid. être au bout de son
1. ikke vide ud eller ind.
latiner - ® Lateiner m - @
Latin; Latinist, Latin scholar
-(?) Latin; latiniste m.
latinsk - (t) lateinisch — @
Latin; Roman (letters) — (g latin ;
romain.
latish noget sen.
latitude (S) & ® f,
udstrækning; (handle)rrihed, spillerum;
(geol. og astron.) bredde.
latitudinal ©bredde-, i
bredde-(retninge)n.
latitudinarian (e) ubunden;
fritænkersk ; fritænker, l.ism
fritænkeri.
latomie (f) f, stenbrud (til
fængselsbrug).
latria (e), latrie ® f, (culte de)
tilbedelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
