Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giorgio ... - Ordbøgerne: L - latrin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
961
Giorgio—Giovanni da Bologna
962
Giorgio [dzå’rdzå], Francesco di (1439—1502),
ital. arkitekt, billedhugger og maler, af sienesisk skole.
Hovedverker: kirken Madonna del Calcinajo i Cortona
(paabegyndt 1485), Palazzo del Gomiine i Jesi (1487—
1503, efter hans udkast), Palazzo del Gomune i Ancona
(ombygning af en gotisk kirke efter hans planer);
bronce-engle i domen i Siena (1497), to h^sbærende engle smst.,
drømmende, yndefulde, indvarslende Beccafumis barokstil ;
maleriet Madonna della Neve i S. Domenico i Siena (1508).
Giorgione [dzårdzå’ne] (d. e. den store Georg), eg.
Giorgio Barbarelli (1478—1510), ital. maler af den
venetianske skole. Elev af Giovanni Bellini, paavirket
af Garpaccio. Den egentlige grundlægger af den
venetianske malerkunst i dens høieste udvikling. Han
nævnes gjerne som grundlæggeren af genrebilledet og
det genremæssige portræt: han er først og fremst en
stor lyriker, der gjennem sine tj^pers skjønhed, sin
kolorits charme, sine farvers lyskraft og ved
clair-obscurvirkninger giver udtryk for melankolsk
drømmeri og vemodsfyldt poesi. G. er en af kunsthistoriens
mest mystiske skikkelser: om hans liv vides meget lidet,
og kun faa billeder kan med nogenlunde sikkerhed
tillægges ham. Hertil hører først og fremst madonna
tronende paa en forhøining mellem soldaten San Liberale
og munken San Francesco i domkirken i hans fødeby
Gastelfranco ved Venedig. Til de sikreste hører ogsaa det
saakaldte «G.s familie» (ogsaa kaldt «Uveiret»,
«Zigeunersken og soldaten», « Adrast og Hypsipyle») i fyrst
Giovanellis samling i Venedig; ligesaa «De tre filosofer»
(ogsaa kaldt «Evander og Pallas viser Æneas, hvor Rom
skal anlægges») i Wien. Til de mest berømte hører
«Landlig koncert» i Louvre», med to musicerende herrer
og to nøgne kvinder i et landskab. Paa det skjønne
billede af den sovende Venus i Dresden har Tizian malet
landskabet. «Koncerten» i Pitti-galleriet i Florens (se ill.)
er omstridt: det tillægges nu gjerne G., men har ogsaa
været tillagt Tizian o. a. Af hans portræter kan særlig
nævnes: «Malteserridderen» i Uffizierne, kvindeportræt i
Villa Borghese i Rom, brystbillede af en ung mand i
latrin—Laub
Berlin og «Antonio Brocado» i Budapest. Hans fresker paa
ydervæggene af Fondaco dei tedeschi i Venedig er ødelagt.
Giotto di Bondone [dzå’ttå -J (ca. 1267—1337), ital.
maler, billedhugger og arkitekt, af den florentinske skole.
Elev af Gimabue. Den ældre ital. kunsts største kunstner,
der befriede malerkunsten for dens bvzantinske stivhed.
Giorgione: Koncerten. (Pitti-galleriet, Florens.)
Giotto : Judas forraader Jesus.
(Brudstykke af en fresko i Cappella Madonna dell’ Arena i Padua.)
Hans ældste arbeider er freskerne af den hellige
Fran-ciscus’ liv i overkirken i S. Francesco i Assisi. Under
et ophold i Rom 1298—1300 udførte han fresker,
alterbilleder og det berømte mosaikbillede «Navicella» (Peters
fiskefangst), nu i Peterskirkens forhal. Efter sin
hjemkomst udsmykkede han ca. 1301 kapellet i Bargello i
Florens med fresker af helvede og paradis (med portræt
af Dante). Hans første store hovedverk er freskerne i
Madonna dell’ Arena i Padua (1305—07) med
fremstillinger fra jomfru Marias og Kristi liv: malerier, der er
uovertrufne saavel i fortællingens enkelhed og klarhed
som i følelsens dybde. Senere var han i Ravenna og
Neapel, saa igjen i Assisi, hvor han med elevers hjælp
udsmykkede underkirken(egenhændig væsentlig
hvælvings-kapperne). Fra hans senere aar stammer de skjønne
fresker i Santa Groce i Florens, med scener af den hellige
Franciscus’ legende i Cappella Bardi og af Johannes den
døbers og evangelisten Johannes’ liv i Cappella Peruzzi.
Af G.s alterbilleder kan nævnes: de tronende madonnaer
i akademiet i Florens og pinakoteket i Bologna og den
hellige Franciscus’ stigmatisering i Louvre. I 1334 blev
han overbygmester ved domkirken i Florens og begyndte
udsmykningen af façaden ligesom bygningen af den
skjønne Campanile (se illustration under Campanile),
der afsluttedes efter hans død (1358) uden den høie
taarnhjelm, som han havde tiltænkt den. G. gjorde
selv udkastene til de to nedre rækker af relieffer paa
Campanilen (de udførtes efter hans død af Andrea Pisano).
Giovanni [dzåva’nni], den ital. form for Johannes.
Giovanni [dzåva’nni], Fra, se Fiesole.
Giovanni da Bologna [dzåva’nni -], se Bologna.
latrin — ® Latrine f, Abtritt
m — © latrine - ® latrines f pl.
Latschen ® pl, tøfler,
kippe-sko.
latschen ® slæbe benene efter
sig, jabbe.
Latte ® f, latte ® f, legte;
® ogs. (sjøord) skalkningslist; (mil.)
pallask. L.nthor ® n, stakitport.
L.nzaum m, stakit.
låtten © messing,
latter — ® Gelächter, Lachen
n - @ laughter, laugh - (f) rire;
(haanlig) ricanement m; (briste i
1.) éclater de rire; (til 1.) la risée
de . . . l.mild — ® lachlustig
- (ê) risible - (D rieur. 1.udbrud
- ® Lache f — © burst of
laughter, explosion of mirth — ® éclat
(m) de rire.
latter © sidst(nævnt), af to;
nyere.
latter ® beslaa med legter.
latterlig - (t) lächerlich — ©
ridiculous - (f) ridicule; plaisant,
drôle; absurde.
latterlighed - ®
Lächerlichkeit f — © ridiculousness — (f)
ridiculité f.
lattice @ gitter, tral verk.
1.-door grind.
Lattich ® m, salat,
lattis ® m, legteverk.
lat verge — ® Latwerge f —
@ electuary — ® confection f.
Latz ® m, smek; klaf.
L.-schürze f, smekke forklæde,
lau ® lun, mild; lunken.
Laub ® n, løv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
