Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjerstad ... - Ordbøgerne: L - leçon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
985
Gjerstad—Gjest Baardsen
986
leçon—led
er et kuperet skoglandskab med høider op til 792 m.
(Nonsknatten) og oversaaet med større og mindre vande.
Ved den trange Langeruddal, hvorigjennem der fører kløvvei
over til Kongsberg, er dette parti opdelt i en vestlig og
en østlig del. Af arealet opgives 31 km.^ at være aker
og eng, 280 km.^ skog (væsentlig naaleskog, der eies af
indenbygds folk), resten er udmark^ snaufjeld, myr og
vand (areal ferskvand ialt 16.7 km.-). Inden herredet
ligger flere store gaarde, hvoriblandt særlig nævnes
Fossum (F. jernverk; s. d.) n. f. Skien, Bratsberg (s. d.),
hvorefter amtet har faaet sit navn, med ruiner af et
gammelt kapel, straks ø. f. Skien, og Borgestad (s. d.)
mellem Porsgrund og Skien. De vigtigste næringsveie
er jordbrug, skogbrng og fabrikdrift. Omkring Skien og
langs Skienselven har der i den senere tid vokset op en
blomstrende industri, særlig nævnes Skiens
cellulosefabrik, Myren træsliberi. Borgestad teglverk og
chamotte-fabrik, Borgestadholmens brug, Menstad brug, Bratsberg
kalkbrænderi og teglverk m. fl. Desuden er der en del
granit-, skifer- og kalkbrud. Inden herredet er en
havebrugs- og planteskole. G kirke er en gammel stenkirke
fra midten af det 13 aarh., der antages at have været
fylkes-kirke. Flere oldfund, hvoraf tre fra stenalderen.
Antagen formue 1908 8 206 300 kr., indtægt 1 601 970 kr.
[Litt.: J. L. Qvisling, «Gjerpens prestegjeld og presters
historie» (Skien 1905).]
Gjerstad, herred i Nedenes amt n. f. Risør, 312.66
km.^ med 2476 indb. ; 8.15 pr. km.^ Herredet, der svarer
til G. sogn af G. prestegjeld, er et indlandsdistrikt paa
grænsen mod Bratsberg amt. Det opdeles ved et mod
n.v. gaaende dalføre, der gjennemstrømmes af G.-elven,
i en sydvestlig og en nordøstlig del. Fjeldene er
skog-aaser uden udprægede former, der naar op til høider paa
ca. 430 m. Af arealet opgives 8.4 km.^ at være aker og
eng, 200 km.^ skog (væsentlig naaleskog), resten er
udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (areal ferskvand ialt
8.7 km.^). Skogen er veksterlig. Der opgives at være
adskillig udyrket, dyrkbar jord. Den væsentligste
bebyg-ning grupperer sig omkring det forholdsvis flade parti
ved kirken og langs G.-vandet. De vigtigste næringsveie
er fædrift og skogbrug; et meieri, flere sagbrug. Inden
herredet ligger Egelands verk (træsliberi m. m., s. d.) og
Stifoss træsliberi. G. sparebank, oprettet 1884. Herredet
staar ved offentlige veie i forbindelse med Risør i s. og
Kragerø i ø. Der er gjort adskillige oldfund, hvoriblandt
tre fra stenalderen. Antagen formue 1908 3 068 000 kr.,
indtægt 370 483 kr.
Gjertrudsfugl, se Hakkespetfamilien.
Gjertsen, Fredrik (1831—1904), n. skolemand og
forfatter. Som filologisk kandidat oprettede han i 1869
en latin- og realskole i Kra., som han bestyrede til 1889
sammen med M. Gjør, og som senere efter flytning kaldes
Frogner skole. G. deltog ivrig i studenterlivet og de
nordiske studentermøder, hvor han gjorde sig bemerket
som en fin og aandfuld taler. Han har ogsaa skrevet
leilighedsdigte, men navnlig har han med dygtighed og
smag oversat og kommenteret græske og romerske
klassikere. Af nyere litteratur har han bl. a. oi^ersat Goethes
c Faust», 1 del. G. havde ogsaa kunstneriske interesser
og var medlem af Kra. kunstforening og
Kunstindustrimuseets styre.
Gjerøen, 10.7 km.^ stor ø i Rødøy herred. Nordlands
amt. Paa øen, der ligger straks s. f. Rødøen paa
vestsiden af den vanlige dampskibsled, bor der 177 mennesker
i 23 huse. Langs østkysten af øens sydlige del gaar en
nord—sydgaaende, langstrakt fjeldryg med høider paa
169 m.; i den nordlige del, der er adskilt fra den sydlige
ved et lavt eid, naar høiderne 146 m. Forøvrigt er øen
smaaknauset og myrlændt. Skog findes ikke. Paa G. er
et staten tilhørende stamschæferi for Nordlands amt.
Gjesdal, herred i Stavanger amt, s.ø. f. Stavanger by,
312.66 km.^ med 2476 indb.; 8.15 pr. km.^ Herredet, der
svarer til G. sogn af Lye prestegjeld, er et sterkt kuperet
indlandsdistrikt med høider op til 800 m.
(Vaadlands-knuden) og oversaaet med en række temmelig store vande
(areal ferskvand ialt 14.8 km.^), der dels flyder vestover
(Figgja) og dels østover til Høgsfjorden (Oltedalsvasdraget).
Af arealet opgives 18 km.^ at være skog (naaleskog).
Herredet ligger paa overgangen mellem det flade Jæderen
og det sterkt opspaltede indlandsdistrikt (Dalene, s. d.).
Jordbrug (særlig fædrift) er den vigtigste næringsvei; to
meierier. Hertil kommer fabrikdrift og en ikke
ubetydelig husflid og hjemmeindustri, særlig nævnes fabrikation
af Ijaaer og tilvirkning af vadmel. Blandt fabriker nævnes
Aalgaards uldvarefabriker (oprettet 1870; s. d.), desuden
G. Ijaafabrik, teglverk og træskofabrik samt Oltes
uld-varefabrik, Oltedals uldspinderi, Oftedals shoddyfabrik,
Vangs uldspinderi m. fl. I Oltedalsvasdraget har
Stavanger kraftstation for sit elektricitetsverk. Herredet er
gjennemkrydset af offentlige veie og staar i
hovedveis-forbindelse med Sandnes og Stavanger. G. sparebank,
oprettet 1885. Antagen formue 1908 1 978 535 kr.,
indtægt 525 665 kr.
Gjesling, se Eldjarn.
Gjeslingerne, en samling lave, nøgne, for det meste
ubeboede holmer og mindre øer paa nordsiden af
Folden-fjorden, Vikten herred. Nordre Trondhjems amt. Paa
øerne, der falder i to grupper, Sør-G. og Nord-G., er
fiskevær med post, rigstelefon og dampskibsanløb i
fisketiden. I været opfiskedes i 1907 2 208 000 stkr. skrei af
1987 fiskere. Paa Sør-G. er handelssted med trandamperi.
Paa den lille holme Haraldsøkraaka paa østsiden af
øgruppen er et anden ordens fyr, G. fyr, der lyser med
hvidt og rødt lys. Lysstyrke henholdsvis 590 og 148
normallys; lysvidde 12.5 og 9 kvartmil. Hvidt stentaarn.
— G. er ogsaa navnet paa nogle smaa holmer og grunder
ude i havet s.ø. f. Lindesnes og paa nogle
undervands-skjær s.ø. f. Lillesand.
Gjespen, en uvilkaarlig indtrædende dyb indaanding,
der især fremkommer som udtryk for søvnighed og
træthed, men kan ogsaa optræde som sygeligt symptom ved
nerve- og sindssygdomme. G. sees ogsaa hos individer,
som har mistet meget blod.
Gjessing, Gustav Antonio (1835—), n. filolog,
rektor i Arendal 1880—1904, forfatter af en række
afhandlinger vedkommende den gammelnorske litteratur
(saaledes om trældommen i Norge, trykt i «Annaler for
nordisk oldkyndighed», 1862). Blandt hans øvrige arbeider
merkes en udgave af Arngrim Jonssons «Jomsvikingasaga»
og en oversættelse af den ældre Eddas digte, udmerket
ved troskab mod originalens tekst og metrum.
Gjest Baardsen, se Baardsen.
heit ® f, lækkerhed;
slikvoren-hed, kræsenhed.
leçon ® f, læsemaade; lekse;
(læse)time, forelæsning ; (pi)
undervisning; lære; forskrift; advarsel;
irettesæUelse ; overhaling.
lecteur (D m, (op-, fore)læser;
lektor.
lection (e) læsemaade; lektie
(ved gudstjeneste), l.ary katolsk
ritual.
lecture (ê) forelæsning;
straffe-præken; holde en stratfetale for;
læse, holde forelæsninger.
lecture (f) f, (gjennem-,
op)-læsning; forelæsning,; behandling
(af lovforslag).
lecturer (g lektor; hjælpeprest.
lectureship @ lektorat;
stilling som hjælpeprest.
lecturn @ læse , korpult.
led I — (t) Gelenk, Glied n;
(paa en plante) ogs. Knoten m;
(gaa af 1.) verrenkt werden — (e)
(ledemod) joint; (i kjede) link;
(sleglskabsgrad) degree (of kindred),
remove, generation ; (af 1.) out of
joint — (g articulation, jointure f ;
(gaa af 1.) se démettre, se
disloquer ; (ledemod) membre m ;
(finger-, taa-) phalange f; (zool. og
bot.) article; genou; (tekn.)
joint-(ure) m (f); (i kjede) chaînon,
anneau ; degré (m) de parenté ; (siegt-)
génération f.
led II se grind.
led III se seilled.
led 1. captain snylte^jest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
