Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjerstad ... - Ordbøgerne: L - leçon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
987
leddannelse—lededukke
Gjestebud kaldes et festligt maaltid, som indtages i
fællesskab af en større kreds. G. har antagelig sin
oprindelse fra offermaaltiderne i templerne til gudernes
ære og har vel ligeledes forbindelse med den urgamle
skik at samles til fællesmaaltid for at hædre en afdød.
Den ældste form for g. var sammenskudslaget, hvorat
sterke spor er bevaret endnu til vore dages selskabelighed.
Grækernes g. var sammenskudslag, hvor man indtog
maaltidet liggende; maden bestod af talrige retter, som
bragtes ind i tre afdelinger, og gjesterne blev bekranset,
før den sidste del af g., symposiet eller drikkelaget, tog
sin begyndelse. Kvinderne deltog ikke i grækernes g.;
man kunde medbringe en ven, som intet materielt ydede
til det fælles bord, men en saadan «parasit»,
«snylte-gjest» eller «skygge» forventedes at give sit bidrag til
underholdning ved symposiet, hvor ogsaa professionelle
fløitespillere og hetærer forlystede selskabet. Romerne
optog de hellenske bordskikke, som efterhaanden havde
udviklet sig fra en oprindelig enkelhed til overdaadig
luksus. Kvinderne fik adgang. De romerske keiseres
yppige g. udmerkede sig ofte ved pragtfulde dramatiske
og musikalske underholdninger, danse og gladiatorkampe;
der serveredes delikatesser af overordentlig sjeldenhed og
kostbarhed. Romeren Lucullus er særlig berømt for
sine overdaadige g. I modsætning hertil var
middelalderens g. tarvelige; man yndede sterkt krydrede
retter, og øllet var den vanlige drik. Under r en
aissan c en udfoldedes paany en luksus og overdaadighed,
mindende om romertiden, og fransk og italiensk
indflydelse paa bordskikke og kjøkken var fremherskende.
Fra den nordiske oldtid kjendes de store g., som
afholdtes ved aarets tre store høitider: vinternat (14 okt.),
midtvinters (14 jan.) og sommernat (14 april), med
sam-menskudsdrikkelag (samburÔarçl) og mindeskaaler for
guderne. Ved kristendommens indførelse kristianiseredes
disse hedenske g., de knyttedes til kirkeaarets store
høitider, som jul og paaske, og skaalerne viedes
guddommens personer, jomfru Maria, Hellig Olav og andre
helgener. Indenfor de middelalderske gilder fortsattes
disse oldnordiske g.s-skikke, og selv ned til vor tid er de
gamle traditioner bevaret, idet der endnu afholdes
sammenskudslag paa landet ved juletider, «julevetler», efter
omgang indenfor et bygdelag eller kreds af familier.
Ellers afholdes g. mest ved de store familiehøitider. Ved
barnefødselen feiredes «barsel» (eg. barnsøl), ved frieriet
«fæsterøl» eller «belevetle», bryllupet gav anledning til g.
i tre dage, og efter begravelsen holdtes «gravøl» og «arveøl».
Gjester (oldn. gestir) kaldtes de af de gamle norske
kongers huskarle, som anvendtes til vagthold ved kongens
gaard og i det hele til at udføre den til hirden knyttede
polititjeneste. Særlig nævnes reiser og sendelser i
politi-øiemed. I krigstid kunde g. anvendes til speidertjeneste.
De havde sit særskilte herberge i kongens gaard og sit
særskilte bord, paa hærtog tillige et eget skib. Under
Olav Kyrre blev g s antal forøget fra 30—60.
Gjesteret. Hvor enten sagsøgeren eller sagvolderen
er fremmed (gjest) paa stedet, har lovgivningen i ikke
liden udstrækning givet adgang til en hurtigere
rettergang (g.s-behandling). Sagen foretages ved ekstraret,
domstolen besørger selv forligsmægling, eksekutionsfristen er
kun tre dage m. v. G.s-behandling er efterhaanden ind-
Gjestebud—Gjesværstappene
988
ført i flere sorter sager, men kan ikke udenfor disse
vedtages af parterne.
Gjestevenskab. Herved forstaaes det forhold, som
lader den ukjendte fremmede finde husly, føde og hjælp
uden vederlag hos andenmand i fremmed land; kjendes
fra alle primitive samfund, saavel i gamle dage som
ogsaa, omend lidet udviklet, i nutiden. Fra grækerne
fortælles saaledes i de homeriske digte, hvorledes den
fremmede modtages, føres i bad, faar rene klæder og
føde, og først derefter spørges om byrd og hjemstavn.
I samfund, hvor den ukjendte, som viser sig, ellers paa
forhaand er at betragte som fiende og retløs, er g. af
ikke ringe betydning. Den, som har betraadt en anden
mands hus og siddet ved hans arne, er husherrens ven
og kan regne paa hans hjælp ogsaa sidenefter. De gamle
kultursamfund satte derfor ogsaa g. høit og stillede det
under de høieste guders vern, hos grækerne Zeus Xenios,
hos romerne Jupiter hospitalis, ligesom baade
enkeltmand og statssamfund sikrede sig g. ved ligefremme
overenskomster; ofte var det en bestemt mand, som
overfor en stats borgere udøvede g. og saaledes kom til
at udføre hverv, svarende til senere tiders konsulers,
ogsaa som den fremmedes patron i retsforhold. Lignende
tanker om g. gjenfindes hos alle nordeuropæiske folk.
Talrige vidnesbyrd foreligger saavel i klassisk litteratur
som i sagaerne. Det var en ære for en mand at være
bekjendt for at have et gjestfrit hus. Ogsaa her bydes
der den fremmede klæder, mad og nattelogi. Ofte spørges
først ved afskeden om gjestens erende. Der kan
udveksles gaver, og den fremmede følges paa vei. G. er
her et af de milde træk i et samfund, hvor ellers
mistro var anseet for at være det sikreste vern. Gjennem
middelalderen blev det væsentlig klostrenes sag at øve g.
I simple nutidssamfund, f. eks. hos arabiske ørkenboere,
synes gamle former af g. endnu at være tilstede, omend
i en lidet udviklet form, der drager meget snævre grænser
for den tid og det omraade, hvori den fremmede nyder
gjesteret, og derefter prisgiver ham.
Gjestgiver. Efter skydsloven af 14 juli 1893 § 70 er
stationsholdere og skydsskaffere, forsaavidt det ansees
fornødent, efter amtmandens bestemmelse forpligtet til
at holde gjestgiveri for reisende efter en af politiet med
amtmandens godkjendelse udfærdiget takst. Bortseet
herfra kan enhver frit drive næring som g. med
iagt-tagelse af visse politimæssige forskrifter.
Gjesvær, fiskevær med post, telegraf og
dampskibs-anløb paa en liden ø ved nordvestspidsen af Magerøen,
Maasøy herred. Finmarkens amt. Ved dette vær
opfiskedes i 1906 648 000 stkr. skrei af 1245 fiskere.
Udbyttet har i de bedste aar gaaet op til 1 mill. stkr. skrei.
I G. er flere trandamperier.
Gjesværstappene el. blot Stappene er tre paa rad
liggende bjergfulde smaaøer med fuglevær straks n. f.
nordvestspidsen af Magerøen, Maasøy herred. Finmarkens
amt. Den ytterste (Storstappen) er den største og høieste
(281 m.). Disse øer, der nu er ubeboet, har tidligere
været beboet, og paa den midterste, der benævnes
Kirke-stappen el. Husstappen, har der ogsaa været en kirke,
der dog allerede var nedrevet i 1753. Der skal have
boet 40 mand paa G., i 1753 var der kun 4 igjen. G. er
et karakteristisk landkjendingsmerke. (Se bill, næste sp.)
spytslikker. 1. horse reserve-,
haandhest.
leddannelse, -deling,
-føi-ning — (t) Gliederung, Gelenk-,
Knochenfügung f - © division in
joints; articulation - ®
articulation f.
leddyr — ® Gliedertier n —
(e) articulata, jointed (articulated)
animals ~ ® (animal) articulé m.
lede vb I - ® leiten, führen,
lenken —(e) lead; guide; conduct;
govern ; direct ; (1. forhandlingerne)
be in the chair, preside; (1. bort,
vand) carry off; (l.nde) ogs.
dominant (idea); actuating (principle)
— (g conduire, mener; guider;
diriger, gouverner; administrer,
gérer; être à la tête de; présider
(une assemblée); commander (une
expédition). Se ogs. leie II.
lede vb II - ® suchen; (1. paa)
anstrengen, ermüden — (ej seek,
search, look (for, after); (1. paa)
tax, try (one’s strength), be trying
- (f) chercher, aller trouver; (I.
paa) fatiguer, épuiser.
lede Sb - ® Überdruss,
Widerwille, Ekel m — (e) (ulyst, væm-
meise) disgust, distaste, loathing;
(kjedsomhed) tedium — (f)
aversion f (pour, contre), dégoût m,
répugnance f (pour); ennui m (de).
iedebaand - (t) Gängelband n
— © leading-strings; (være i ens
I.) be led (entirely) bv one - ®
lisière f; (mener q en) laisse.
lededukke — (i) Glieder-,
Gelenkmann m - © jointed puppet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
