Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjeter ... - Ordbøgerne: L - ledelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989
Gjesværstappene.
(Billedet er taget fra Storstappen, i forgrunden Kirkestappen.)
Gjeter (gjeder). Gjeteslegten (capra) tilhører de
hul-hornede hovdyr. De er nær beslegtede med antiloperne, og
nogen skarp zoologisk grænse kan neppe trækkes. G. er alle
temmelig smaa dyr. Hornene er ved roden sammentrykt
fra siden saaledes, at længdegjennemsnittet er større
end tvergjennemsnittet. Efter hornene kan man inddele
g. i to grupper: 1. Stenbukkene, hvis horn fortil er
brede uden kjøl langs forkanten og med sterke ringe
eller tverribber. — 2. G., hvis horn fortil har en kjøl.
De vilde arter af siegten capra er udbredt fornemmelig
i Europa, Nordafrika samt Mellem- og Syd-Asien. Af
stenbukke kan merkes : Alpe s tenbukken (capra ibex)
har optil 80 cm. lange, bagover krummede, ribbede horn.
Har grov, tæt haarklædning, som om sommeren er rødlig
graa, om vinteren gulgraa. Hals, bryst og ben er
sortbrune. Kropslængde ca. 1.5 m. Skulderhøide 80—85
cm. Lever nær og omkring snegrænsen. Var tidligere
talrig i Schweizer- og Tiroler-Alperne, men er nu kun
meget faatallig. Lokale afarter af stenbukken
forekommer i Pyrenæerne, i Sierra Nevada og i Kaukasiens
alper. Af andre vilde g.-arter kan merkes
skrue-horns-g. (capra falconeri), der lever i Indiens vestlige
fjeldegne. Farven lyst graabrun. Hornene er
skrue-formig tvundet og næsten 1 m lange. Bezoar-g.
(s. d.), c. ægagras, har rødlig graa farve. Hornene
har sterk kjøl og er bueformig bagoverbøjet, optil 75
cm. lange; lever i Persien, Kaukasus, paa Kreta og i
Lille-Asien. Fra begge disse arter, fornemmelig den
sidste, antages tam-g. (capra hirciis) at stamme. Tam-g.
er nu udbredt over den hele verden og forekommer i
et stort antal lokale og avisvarieteter eller racer, som
snart har horn, snart er uden horn, snart har kort og
stridt haar, snart har silkeblødt og langt haarlag. Af
saadanne racer kan merkes: A ngo r a-g., hvis horn er
skrueformig boiet ved spidsen, og hvis haarlag er ualm.
langt, blødt og silkeagtigt. Den skriver sig fra distriktet
Angora i Lille-Asien. Kasjmir-g. har ogsaa skruede
horn og stikkelhaaret og langhaaret pels, der leverer
materialet til de saakaldte Kasjmir-tøier. Dens hjem
er Kasjmir i Himalaja, men ogsaa den er med fordel
Gjeter—Gjethaar
overført til
Europa. I
Norge var
tidligere [-gjeteliol-det udbredt-]
{+gjeteliol-
det ud-
bredt+} over
det hele
land.
Dyrets evne
til under
fri
græsgang at
ødelægge
skogen
bevirkede
imidlertid, at mange distrikter har ophørt med
gjete-holdet; men i store dele af landet er fremdeles
gjete-holdet en meget vigtig faktor i landbruget. G.s melk
nyttes mest til fremstilling af mysost (s. d.), enten
ublandet eller sammen med komelk. Den egentlige
ost (hvidosten) er for tiden hos os af forholdsvis
mindre værdi. Kjødet, især af unge dyr, er
velsmagende, og skindet betales godt. G. er paa» grund af
sin store «fremkommelighed» særlig skikket til at
udnytte bjergfulde havnegange. Men den holdes ogsaa
paa fladlandet. I Danmark er den saaledes betegnet
som «husmandens melkeko». Paa grund af sin store
nøisomhed kan den holdes som husdyr selv paa
steder, der tilgangen paa planteføde er forholdsvis
ringe. 1 de nordlige byer Hammerfest og Vardø holdes
saaledes, hovedsagelig af fiskerbefolkningen, g., der
skaffer familierne melk, og hvis underhold vistnok
ligesaa meget hentes fra fiskeaffald og fra strandens
tang som fra landjordens planterige. 1875—1900 er
antallet af g. i Norge gaaet tilbage fra 322 961 til
214 594.
Gjeteskind anvendes barkgarvet til galanterivarer,
bogbind o. 1., kromgarvet til overlæder for skotøi og er
i denne anvendelse
faare-skind overlegent, da dette
vedblivende strækker sig.
Langhaaret g., f. eks. af
angora- eller muflongjet,
anvendes til tepper,
kuske-kraver o. 1.
Gjeteskjeg (tragopogon
pratensis), kurvblomstret, vel
m. høi urt med smale,
helrandede blade og en stor
gul kurv i stængelspidsen.
Temmelig alm. i det
sydligste Norge. En nær
slegt-ning af den er havrerod
(t. porrifolius), som dyrkes
paa grund af de spiselige
rødder. Den har fiolette blomster.
Siegten t., som hører hjemme
i Middelhavsegnene og visse
dele af Asien, har 35 arter.
Gjethaar, se Angorauld.
990
ledelse—ledig
mannikin — (f) poupée (f) articulée.
ledelse — ® Leitung, Führung,
Lenkung f — @ direction,
guidance, management; charge — (f)
conduite, direction, gestion f.
ledeløs — (t) schlotterig,
wackelig; (flg.) haltungslos — @ slack
about the joints, rickety; (ogs. fig.)
limp, weak-kneed, invertebrate —
© branlant, vacillant; dégingandé.
leder — ® Leiter, Führer,
Lenker; Leitartikel m — @ guide;
(fys.) conductor; (i avis) k’ader
— (f) conducteur, directeur, guide;
(parti-) chef; (i avis) article de
fond, leader m.
Leder ® n, læder.
Lederer ® m, felbereder,
garver.
ledern ® læder-, af læder; saa
seig som læder ; prosaisk, filistrøs,
kjedelig.
ledes (ved) — ® sich
langweilen, ekeln — (e) loathe, be
weary of — ® être dégoûté de;
avoir (éprouver) du dégoût pour.
ledestjerne - (t) Leitstern m
- (e) !oad-star - (f) étoile (f;
conductrice; guide m.
ledetraad (fig.) Leitfaden
m — (g) clew, clue ; guide — (f)
guide, précis, abrégé m.
ledge @ hylde; (klippe)afsats,
(-)rev; lag; (dæks)ribbe; (pl)
ramstykker,
ledger (e) hovedbog,
ledgy (e) med mange afsatser,
ledit (før)nævnte, omtalte,
ledig — (£) ledig, leer, frei,
offen, unbesetzt, unbewohnt, va-
Norsk gjetebuk.
Gjeteskjeg (tragopogon
pratensis).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
