Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøaekspeditionen ... - Ordbøgerne: L - legemsbygning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997
Gjøaekspeditionen—Gjødning
998
legemsbygning-legetøi
(samt flere seildugsbaade). Mandskabsrummene var to
saloner, en forud og en agter, med plads til 8 mand. —
«G.» blev i april 1909 ved en norsk-amerikansk komité
skjænket til byen San Francisco, der opbevarer fartøiet
i en indsjø i Golden Gate Park.
Gjøaekspeditionen, nordmanden Roald Amundsens
færd paa jagten «Gjøa» nordenom Amerikas fastland
(Nordvestpassagen, s.d.) og udforskning af den magnetiske
nordpol 1903—06. Deltagerne i G. var foruden
lederen, Roald Amundsen (s. d.), premierløitnant i den
danske marine Godfred Hansen (f. 1876, s.d.),
næstkommanderende og ekspeditionens geolog, førstestyrmand Anton
Lund (f. 1864), førstemaskinist og meteorolog Peder
Ris-tvedt (f. 1873), andenstyrmand Helmer Hansen (f. 1870\
andenmaskinist og magnetisk observatør Gustav Juel
Wiik (f. 1878, d. under færden) og kokken Adolf Henrik
Lindstrøm (f. 1865). «Gjøa» forlod Kra. natten mellem
16 og 17 juni 1903, Godhavn paa Grønland 31 juli. I
løbet af tre uger (1—19 aug.) sattes over Melvillebugten
og Baffinbugten, den sidste mellem Dalrymple Rock
(hvor møde med Mylius Eriksens Grønlandsekspedition)
og Kap Horsburgh ved indgangen
til Lancaster Sound. Her pegte
magnetnaalen i sydvestlig retning,
men efter gjennemfarten af Peel
Sound, da «Gjøa» var kommet tvers
af Prescotte-øen i Franklin strædet,
negtede kompasnaalen enhver
tjeneste. 30 aug. var «Gjøa» udenfor
Kap Adelaide paa Boothia halvøen,
hvor James Ross 2 nov. 1831 havde
opdaget den magnetiske nordpol.
12 sep. 1903—13 aug. 1905 laa
ekspeditionen i Gjøahavn paa King
Williams Land, ved
Simpson-strædet, hvor man anstillede
magnetiske o. a. videnskabelige
observationer. foretog slædeture (til den
magnetiske nordpol i april—mai
1904, kartlægning af Kong
Haakon Vil’s kyst paa Victorialand)
og stiftede bekjendtskab med
hidtil lidet kjendte eskimostammer.
f. eks. netchjilli-eskimoerne. 26 aug. 1905 mødte <^Gjøa»
vestfra kommende fartøi udenfor Nelson Head paa
Baring-land. Nordvestpassagen var gjort. 2 sep. 1905—11 juli
1906 laa «Gjøa» isstængt ved King Point mellem
Mackenzie-elven og Herscheløen. Her døde Wiik. 16 aug. 1906
forbi Point Barrow, 30—31 aug. gjennem Beringstrædet.
G.s videnskabelige resultater er (1909) under udarbeidelse.
[Litt.: Roald Amundsen, «Nordvestpassagen» (Kra. 1907).]
Gjødning a f luften. Fra slutningen af 18 aarh.
har tidens første kemikere og fysiologer, omfattende
navne som Priestley, Ingenhousz, Saussure, Boussingault,
Lawes og Gilbert m. fl., i et helt aarhundrede arbeidet
paa løsningen af spørsmaalet om, hvorvidt atmosfærens
indhold af frit kvælstof kan tilgodegjøres af planterne.
I 1888 fik sagen sin afgjørelse ved forsøgsstationen i
Bernburg i Anhalt af agrikulturkemikerne Hellriegel og
Wilfarth. Medens luftens forraad af frit kvælstof i sin
almindelighed ikke er tilgjængeligt som direkte plante-
Gjøa
næring, formaar dog visse høiere planter, især
belgplanterne, ved sit samliv med visse bakterier at ernære
sig af det atmosfæriske frie kvælstof. Ved dyrkning af
saadanne kvælstofsamlende planter kan man
altsaa ikke blot undvære anden kvælstofgjødsling, men
man kan ogsaa ved at nedpløie slige kulturer som
gron-gjødsling berige jordens kvælstofindhold og bruge det
saaledes fra luften indvundne kvælstof som gjødsel for
senere følgende kulturer, der ikke er «kvælstofsamlere».
Ved en god høst af lupiner eller andre belgplanter kan
man saaledes faa indsamlet pr. 10 ar jord ca. 20 kg.
kvælstof, ved lucernedyrkniiig endog ca. 30 kg. — Den
fabriksmæssige overføring af det atmosfæriske kvælstof
i et kunstigt gjødningsstof er dog først lykkes tyskeren
prof. Adolph Frank. Ved den 5te internationale kongres
for anvendt kemi i Berlin i juni 1903 fremlagde han
resultaterne af sine mangeaarige forsøg, der nu var modne
til at træde ud i praksis. Ved at lede en strøm af
saa-vidt mulig surstoffrit atmosfærisk kvælstof, som faaes ved
fraktioneret destillation af flydende luft, henover ophedet
kalciumkarbid vil dette væsentlig omdannes til saakaldt
kalciumcyanamid (se
Cyana-m id), idet GaC^ + GaCN^ + G.
Dette produkts anvendelse som
gjødsel beror paa, at det under
indvirkning af vand spaltes til kulsur
kalcium og ammoniak efter lign.
GaGN2 + 3H20=GaC03 + 2NH3.
Den samme proces foregaar ogsaa
i jorden, tildels under indvirkning
af visse bakterier. Kvælstoffets
optagelse af karbiden lettes ved
at tilsætte visse andre
bestanddele, f. eks. klorkalcium,
klormagnesium eller fluorkalcium.
Paa grund af fremstillingsmaaden
benævnes det heromhandlede
gjødningsstof efter svensken
Söderbaums forslag ogsaa kar
bid-kvæl s tøf, hvilket 1 hvertfald
er meget heldigere end de efter
tysk forslag indkomne betegnelser
«kalkkvælstof» og «kvælstofkalk»,
der ofte fører til forveksling med kalksalpeter.
Karbid-kvælstoffet fremstilles her i landet ved fabriken i
Odda i Hardanger; handelsvaren indeholder i regelen
ca. 20 pet. kvælstof. Dets virkning som g. er nærmest
som for ammoniaksalte; det maa dog bruges med
forsigtighed, da det kan have flere uheldige sidevirkninger
og f. eks. ved for tidlig udstrøning virke dræbende paa
spiringen. — Omtrent samtidig med kalciumcyanamidets
fremkomst havde nordmændene Birkeland og S. Eyde
løst problemet om den tekniske fremstilling af
salpetersyre af atmosfærens bestanddele i den elektriske lysbue.
Allerede i 1785 havde Cavendish vist, at naar elektriske
gnister slaar over gjennem atmosfærisk luft, vil dennes
surstof og kvælstof forene sig med hinanden og ved
omsætning med den tilstedeværende fugtighed give anledning
til dannelse af den salpetersyre, som altid findes i
atmosfæren, og derfra tilføres jorden gjennem nedbøren.
Principet for Birkeland og Eydes metode er, at den elek-
(Fot. af P. Herdenberg.)
sous une forme corporelle;
incarner, personnifier.
legemsbygning — (t)
Körperbau m - (g) frame (of body) — (g
constitution; stature; taille f.
legemsdel — ® Körperteil m
- @ part of the body — (f) partie
(f) du corps.
legemshøide, -størrelse —
(t) Körperhöhe, Leibesgrösse f - ©
(full) size; (i fuld 1.) as large as
life, life-size, full-life — ®
grandeur (f) naturelle.
legemsøvelse — (t)
Leibesübung f — (e) bodily exercise —
(f) exercise m (du corps).
legen (t) lægge; sætte. eim.
das Handwerk 1. forbyde
(forhindre en i) noget.
legendarisk — (t) legendarisch
- @ legendary - ® légendaire,
legende — ® Legende f — @
legend - ® légende f.
legeplads — ® Spielplatz m
- (e) play ground - ® place des
jeux; cour (f) de récréation.
léger ® let; tynd, fin; hurtig,
rask; behændig, smidig;
ubetydelig, svag; letsindig, flygtig.
leger-de-main (è) fingerkunst.
legere (kem.) — ® legieren —
(e) alloy - ® allier,
legèreté (f) f, lethed;
ubetydelighed; letsindighed.
legering - ® Legierung,
Versetzung f - © alloy(ing) - ®
alliage m.
legetøi — ® Spielzeug n, -waren,
-Sachen pl — © plaything, tov —
(f) joujou, jouet, bimbelot m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
