Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøaekspeditionen ... - Ordbøgerne: L - legemsbygning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leggings—legitimere
1000
Gjødsel
1002
triske lysbue, der slaar over mellem to hule
kobberelektroder, som holdes afkjølet ved indvendig
vandcirkulation, paavirkes af en sterk elektromagnet saaledes,
at forbindelseslinjen mellem dens poler staar vinkelret
paa lysbuens retning. Lysbuen vil da ved anvendelse
af vekselstrøm kastes vekselvis ud til begge sider og
danne en cirkulær skiveformig flamme, som med
benyttelse af 5000 volts driftsspænding opnaar en diameter
af henved 2 m. (se art. Elektrisk lysbue med
afbildning). Denne flammeskive indlægges i en ildfast
chamotteovn med et frit, cirkulært ovnsrum af kun
6—8 cm. bredde og 2 m. diameter. Idet man nu i
dette flammerum indfører en strøm af atmosfærisk luft,
vil dennes bestanddele ved den i lysflammen herskende
temperatur af ca. 3000° C. delvis forbinde sig til
kvælstof-oksyd. I fabriken paa Notodden findes 36 slige
flammeovne, der hver for sig under uafbrudt drift dag og nat
bearbeider ca. 70 m.^ luft pr. minut. Naar luften
forlader ovnen, indeholder den pr. liter ca. 10—15 mg.
kvælstofoksyd, der efter afkjøling optager mere surstof
og overføres til brunt gasformigt kvælstofsuperoksyd.
Dette omsætter sig i en række taarne, der gjennemsiles
af vand, til salpetersyre, der mættes med kalksten. Den
saaledes vundne opløsning af kalksalpeter inddampes
væsentlig ved spildvarmen fra de elektriske ovne, til
den bliver saa koncentreret, at den ved afkjøling stivner
til en fast kage, som paa kverne males til det grynede
produkt, der gaar i handelen under navn af
Norgesalpeter, og gjcnnemsnitlig indeholder ca. 13 pet.
kvælstof. De i alle lande anstillede forsøg har vist, at
dette salpeter, som man kunde vente, i sin
kvælstofvirkning er fuldstændig jevnbyrdigt med Ghilisalpeter.
— Den paa Notodden opførte fabrik har været i fuld
gang siden 1908. — Efter et af Schönherr opfundet noget
andet princip trækkes h^sbuen ud til en cylindrisk streng
af 5 m.s længde, der brænder rolig indeni et rør, i
hvilket luften føres tangentialt ind for at oksyderes.
For denne metode blev der i 1907 opført en
forsøgs-fabrik ved Kristiansand. — Produktionen af
Norgesalpeter i de nu færdige anlæg beløber sig til ca. 25 000
tons. Efterat Norsk kraft-aktieselskab og aktieselskabet
Norske salpeterverker med en samlet aktiekapital paa
34 mill. kr. er dannet ved sammenslutning af Norsk
kvælstofkompani og Badische Anilin- und Sodafabrik,
der indehavde de nys nævnte tyske patenter, vil der
være mulighed for, naar man i løbet af et decennium
har udbygget 500 000 hestekr. af vandfaldene, at kunne
producere ca. 300 000 tons Norgesalpeter aarlig. [Litt.:
J. Sebelien, «Læren om de saakaldte kunstige
gjødnings-stoffer-^ (1907).]
Gjødsel er de emner, der ved at tilføres jorden øger
jordens frugtbarhed eller plantefrembringende evne, dels
ved sit indhold af plantenæringsstoffe, dels ved at
fremkalde kemiske eller fysiologiske processer i jorden, dels
ved at indvirke paa jordens fysiske egenskaber. Da disse
emner er meget talrige, inddeles de for oversigtens skyld
paa forskjellig maade. Saaledes tales der om fuldstændig
og ufuldstændig g. Fuldstændige g.-slag er
saa-danne, som indeholder alle eller ialfald de tre i praktisk
forstand vigtigste plantenæringsstoffe kvælstof, fosforsyre
og kali, samt en rigdom af bakterier og mulddannende
emner, hvorved de ogsaa kan udøve en betydelig
indvirkning paa jordens fysiske egenskaber. Herhen hører
al husdyr-g. Ufuldstændige g.-slag er de, der
indeholder bare 6t eller nogle faa næringsstoffe, og som i
hovedsagen virker ved sit indhold. Herhen horer de
fleste kunstige g.-slag, f. eks. thomasfosfat, kalisalte.
Chili- og Norge-salpeter. Almindeligst deles dog
g.-arterne efter sin oprindelse i husdyr-g., kunst-g. og
jordforbedringsmidler. Husdyr-g. dannes af husdyrenes
faste og flydende udtømmelser, samt de strø- og
blandings-midler, hvori disse opsamles. Idet .foderet passerer
dyrets fordøielseskanal, opløses de stoffe i det, der kan
tjene dyret til ernæring, indsuges derpaa, navnlig af
tyndtarmens trevler, og kommer saaledes ind i blodet. Det,
som ikke indsuges, udstødes gjennem endetarmen som
fasteudtømmelser (fast g.). Næringsrigere end denne
er dog de flydende udtømmelser eller urinen,
der ved nyrerne udskilles af blodet, og som repræsenterer
de fordøiede stoffe af foderet, de af dyrelegemet
forbrugte stoffe. Særlig er urinen rig paa kvælstof i
form af urinstofl’e, der er yderst let sønderdelbare
forbindelser, dannet i dyrelegemet. Da kvælstoffet er det
kostbareste plantenæringsstof, gjælder det i g.-stellet at
opsamle urinen saa fuldstændig som raad er. De
forskjellige husdyrarters g. er ulige, fordi dyrene er af
forskjellig natur og fodres forskjellig. Ko- og svine-g. er
meget vandholdig, sammenlignet med sau- og heste-g.
Disse vaade g.-arter gjærer mere langsomt og med mindre
varmeudvikling end de tørre, betegnes derfor ogsaa som
kolde g.-arter. De virker langsommere (mindre energisk)
som g. end de varme, men holder længere ud. Det er heldigt,
at de forskjellige husdyrs g. under opsamlingen blandes.
Det bliver da en mere ensartet, jevnt virkende g. Til at
vise det gjennemsnitlige indhold kan følgende tal tjene:
’ Vand. 1 Organ, s to ile. Aske. [-Kvæl-slof.-] {+Kvæl- slof.+} 1
Fosfor-[syre. Kali.
Pet." ! Pet. Pet. Pel ~ Pet. PetT
Ko gjød sel . . 87.6 . 10.7 2.0 0.38 0.11 0 46
Sau g. . . . . 73.2 22.5 3.8 0.78 0.21 0.61
Heste-g. . . . 78.5 18.9 1 2.9 : 0.63 0.28 0.59
Svine-g. . . . 89.3 8.4 2.3 0.52 0.24 i 0.55
Hønse g. . . .1, 60.0 — — 1.70 ! 3.80 1 1.30
Det procentiske stofindhold kan dog i en og samme
g.-art veksle meget. Særlig har fodringen stor [-indfl}^-delse-] {+indfl}^-
delse+} herpaa. Medens den aarlige g. af en ko, som
fodres svagt, kan beregnes til en værdi af 20 kr., vil g. af
en ko, som fodres sterkt, være værd det to- og
tredobbelte. Ogsaa dyrenes art, alder og ydelser har
indvirkning. Af melkedyr f. eks. blir g. daarligere end af
fededyr, om’ end dyrets art og fodring er den samme.
Men fremforalt har g.s behandling indflydelse paa dens
værdi. G.s værdistoffe kan nemlig let gaa tabt ved, at
urinen og andre flydende g.-dele rinder væk eller
synker ned i grunden, ved udvaskning af regn, tagdryp og
flomvand, og ikke mindst derved, at der ved g.s gjæring
i opstaar gasarter (ammoniak og frit kvælstof), som
undviger. — For at skaffe dyrene et tørt, varmt og rent
leie og for at samle g.s flj^dende dele benyttes
forskjellige slags strømidler, dels under dyrene og dels i
g.-renden bag dem. Mest bruges halm i skaaren tilstand
leggings (è) pl, løse bukseben.
Leghorn (e) Livorno,
legibility © læselighed,
legible © læselig,
légiférer (f) give love,
legieren ® testamentere; sætte
jevning paa; legere.
Legierung ® f,legering; jevning,
legion — (t) Legion f — ©
legion - (f) légion f.
légionnaire ® m, medlem af
Æreslegionen.
legislate © give love,
législateur (!) m, legislator
© lovgiver.
législatif (D, legislative ©
lovgivende.
legislation ©, législation ®
f, lovgivning; love.
législativement ® ad
lovgivningens vei.
législature ® f, lovgivende
forsamling; lovgivningsmagt.
legist Ce\ légiste ® m,
lovkyndig, retslærd.
legitim — ® legitim,
rechtmässig — © legitimate — ®
légitime.
legitimacy © lovmæssighed,
lovlighed; egte fødsel; egthed;
berettigelse.
légitimaire ® retmæssig
(tilkommende).
legitimate © lovlig, lovmæssig,
-gyldig; egte; berettiget; legalisere,
legitimere; lyse i kuld og kjøn.
legitimation©, légitimation
® f, kuldlysning, legitimation,
legitimere - ® legitimieren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
