Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjødsel ... - Ordbøgerne: L - légitimité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
Gjødsel
1002
légitimité-Lehrerschaft
(hakk); den kan indsuge saa meget vædske som 3—4
gange sin egen vegt; men brugen af halmstrø er i det
senere indskrænket, baade fordi man har brug for
halmen som foder, og fordi halm i g. skal fremme de
sal-peterspisende bakteriers virksomhed. Andre meget brugte
strømidler er sagflis, løv, marehalm o. 1. Mest bruges
dog i den sidste tid torvstrø (s. d.), der laves af
forskjellige sphagnum-arier. Torvstrø af hvidmosen har
en indsugningsevne for vædske lig 10—20 gange sin egen
vegt, og den har tillige evne til at indsuge ammoniak,
som udvikles ved g.s gjæring. Til god g.-behandling
hører først og fremst rigelig brug af strømidler, dernæst
indblanding i g. af jordagtige emner som myrjord
og jord fra akerrener og veikanter. Derimod falder
anvendelsen af kunstige bevaringsmidler (svovlsyre,
saltsyre, gips, kainit o. s. v.) for kostbar i det alm.
jordbrug. — Husdyrenes g. opsamles: 1. Under dyrene
som talle. Dyrene gaar frit paa g., hvorved denne
traakkes sammen, og lufttilgangen bliver begrænset. For
at holde det tørt under dyrene maa der strøes rigelig.
Derved at de faste og flydende udtømmelser paa denne
maade blandes indbyrdes og med strøelsen, og gjæringen
indskrænkes, bliver tallen en meget kraftig g. Men
op-samlingsmaaden kræver meget strø og er af den grund
i Norge mest anvendt for tørre g.-arter, især sau-g.
2. Paa en p 1 a d s udenfor fjøset og stalden. Denne plads
maa være plan og ved lerlag og brolægning eller ved
cement (beton) gjort ugjennemtrængelig for flydende
g.-dele. I vaadt klima bør der være tag over pladsen,
tillige bør denne have en kum til opsamling af g.-vædske.
G. af de forskjellige slags husdyr bringes daglig ud paa
pladsen og lægges lagvis sammen med blandingsjord.
3. I en kjeld er under fæhusene. Kjelderens bund maa
være tæt som pladsens, og der bør være en kum til
opsamling af det overflødige g.-vand. G.-kjelderen bruges
alm. i Norge (og Nord-Sverige) paa grund af det bakkede
terræn. Den letter i høi grad fjøsets renhold, men
vanskeliggjør i nogen grad de forskjellige g.-arters blanding. —
I den senere tid bliver urinen og andre flydende g.-dele
alm. opsamlet i en kum og anvendt som flydende g.
Denne er særlig skikket for engplanter og andre
foder-vekster paa grund af sin kvælstofrigdom og sterke
virkning paa bladveksten. — Husdyr-g. anvendes helst paa den
maade, at den kjøres ud paa akeren og spredes
umiddelbart før den nedpløies eller indblandes i jorden ved
harvning. Alm. anvendes 15—20 læs (à m.^) pr. maal
= 1000 m.^ Til lerjord gjødsles sterkere og sjeldnere,
til sandjord svagere og hyppigere. — De
menneskelige udtømmelser betegnes som vandhus- el. privet-g.
Opsamlingen og anvendelsen af denne g. har ogsaa sin
store nationaløkonomiske betydning. De menneskelige
udtømmelser udmerker sig ved sin store vandholdighed,
men ogsaa ved sit store indhold af plantenæring.
Opsamlingen er forskjellig i de store byer og paa landet.
I byerne anvendes dels bort kj øreise s-systemet, dels
kloak- el. kanalsystemet. Ved det første samles
udtømmelserne i beholdere og kjøres væk for enten at
bruges direkte som g. eller først omdannes til pudret.
Ved kanalsystemet skylles udtømmelserne bort med vand
gjennem et kanalnet, der udmunder i sjøen eller slig,
at udtømmelserne siden kan benyttes som g. Paa landet
kan de menneskelige udtømmelser opsamles enten ved
at lægges sammen med jord, komposteres, eller ved at
lægges sammen med husdyr-g. eller omdannes til pudret.
Pudret el. pulver-g. er en fin blanding af kalk eller
myrjord, hver for sig eller begge sammen, med
menneskelige udtømmelser og er en overmaade virksom g. —
Kompost- el. blandings-g. laves af forskjellig slags
afl’ald af emner, som enten er lidet skikkede til at bruges
som g. alene, eller som ialfald benyttes bedre ved at
blandes med andre. Det er tungt opløselige emner
som ben, horn og flisdynge, letopløselige emner som
urin, kalk, fjærfæ- og vandhus-g., bevarende emner
som formuldnet myrjord. Disse emner lægges sammen
og faar gjære og formuldne til en ensartet masse. Da
er det en næringsrig, hurtigvirkende g., som kan bruges
til alle vekster. Komposten er den «sparekasse^, der
de smaa «uprægede mynter» samles paa en gaard. —
Kunst-g. el. handels-g. har i den nyere tid faaet en
stedse stigende betydning og er blevet en kraftig
hæv-stang til jordbrugets løftning. Ethvert kunstigt g.-slag
indeholder et (eller flere) af de plantenæringsstoffe, jorden
eller veksterne lettest vil mangle. Ved at bruge kunst-g.
kan man skaffe netop disse manglende stoffe og derved
ogsaa faa bedre nytte af de stoffe, som jorden har før;
det ene stof kan nemlig ikke erstatte det andet, og
avlingens størrelse retter sig derfor efter det stof, som er
tilstede i mindst mængde i forhold til behovet. Efter
det eller de værdistoffe, kunst-g. indeholder, bliver der
tale om kvælstofrige, fosforsyrerige og kalirige g.-slag.
Af de kvælstofrige er at merke svovlsur ammoniak,
men fornemmelig Chili-salpeter (natrium-nitrat), der
i rigelig mængde forekommer i Sydamerika, og
Norgesalpeter (kalcium-nitrat). (Jfr. Gj ød ni ng af luften.)
Af de fosforsyrerige er nogle tungtopløselige, f. eks.
fosfatguanoer og apatit, og de tjener som raamateriale for
fabrikationen af de letopløselige, superfosfaterne. I
alier størst mængde benyttes for tiden thomasfosfat, et
biprodukt ved bessemerstaal-fabrikationen af fosforholdigt
rujern. Nogle slags kunst-g. indeholder baade kvælstof
og fosforsyre, f. eks. Peru- og fiskeguano. De kalirige
sorter af kunst-g. er fornemmelig de kalisalte, der
udvindes ved saltverket Stassfurt. Reglerne for brugen af
kunst-g. vil falde noksaa indviklede og kan i
virkeligheden vanskelig fastsættes for et bestemt sted uden ved
hjælp af gjødslingsforsøg paa stedet. —
Jordforbedringsmidler er jordarter med bestemt udprægede
egenskaber, og som derfor kan bruges til at forbedre
jordarter, der har modsatte egenskaber. Løs myrjord
kan saaledes forbedre den stive, faste lerjord og den
tørre, skarpe sandjord. Baade lerjorden og sandjorden
kan forbedre den løse myr- eller muldjord. Almindelig
anvendte jordforbedringsmidler er kalk og mergel.
Den sidste virker ogsaa især ved sit kalkindhold, der
fremkalder og understøtter en række kemiske og
fysiologiske processer i jorden, hvorved frugtbarhed
fremkaldes. — Grø n-g. er den afgrøde, der nedpløies i grøn
tilstand, helst i sin blomstringstilstand eller fulde
udvikling, Bedst skikket som saadan er en rig
belgplante-grøde. Den tilfører jorden en betydelig mængde letløselig
næring, ogsaa mulddannende emner. [Litt.: N.Ødegaard,
«Gjødsellære» (1908).]
- © legitimate; (1. sig) get one’s
self recognized, justified, prove
one’s identity — (f) (se) légitimer.
légitimité (f) f, retmæssighed,
lovlighed; egte fødsel,
leglet (e) fodjern.
legs (f) m, legat,
léguer ® testamentere.
legume(n) @ belg(frugt).
légume (f) m, (mest pl) grønsager.
légumier ® grønt-, kjøkken-;
m, grønretsfad, -asjet.
légumineux (f), leguminous
© belg-.
légumiste (f) m,
kjøkkengart-ner; vegetarianer.
Leh(e)n (t) n, len.
Lehm ® m, lere,
lehmig (t) leret.
Lehne (t) f, ryg(stød).
lehnen ©helde; læne (sig (til)).
Lehnsessel ® m, lænestol.
Lehnwort (t) n, laanord.
Lehramt (g n, lære(r)embede.
L.spriifung f, lærereksamen.
Lehrbefähigung ® f,
lære(r)-dygtighed.
Lehrbube, -bursche ® m,
læregut.
Lehrdichtung ® f, læredigt;
didaktisk digtning.
Lehre (t) f, lære; lærdom, in
die L. nehmen ogs. tage (skarpt)
i skole.
lehren (t) lære,undervise, docere.
Lehrer (J) m, lærer.
Lehrerin ® f, lærerinde.
Lehrerschaft ® f, lærerstand,
-personale; lærere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
