Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaama ... - Ordbøgerne: L - leie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
Glaama—Gladiator
1010
leie—Leihbibliothek
deise med trakterne rundt Mjøsen (G.s dampskibsflaade
bestaar af ét passager- og godsdampskib, to
lastedampskibe og én mindre slæbebaad).
Glaama, se Glommen.
Glaambræen, ca. 11 km.^ stor snebræ n. f.
Glaam-fjorden, paa grænsen mellem Gildeskaal og Meløy herreder.
Glaamfjorden (Glaamen), ca. 7 km. lang fjord, der
fra Meløy skjærer ret mod øst ind det vilde alpeland
paa nordvestsiden af Svartisen. Bredderne er steile. Ved
bunden merkelige helleristninger (jfr. Meløy herred).
Glaamvandet (el. Storglaa m va ndet), 26.5 km.^
stort vand n. f. Svartisen, ret i øst for Glaamfjorden
(Glaamen), Meløy herred, Nordlands amt. Vandet, der
ligger i en høide af 509 m., har gjennem Fykanaaga
(s. d.) afløb til Glaamfjordens bund.
Glaapen, kystfyr ved Sørvaagen paa østsiden af
Moskenesøen i Lofoten. Fyret, der lyser med fast hvidt
lys, har en lysstyrke paa 3290 normallys og en lysvidde
paa 17.5 kvartmil. Hvidt træhus. Fyret er bj^gget i
1857, men ombygget og forsterket i 1879.
Glaceskind el. -læder er hvidgarvet læder særlig til
hansker. Hertil anvendes smaa lammeskind, som garves
hvide med ikke jernholdige stoffe, f. eks. en blanding af
alun, kogsalt, eggeblomme og mel. Undertiden
gjennem-farves g., men mest benyttes overfladefarvning.
Glaciale dannelser er en fællesbetegnelse for de
jordlag, hvis dannelse paa direkte eller indirekte maade
staar i forbindelse med istidens bræer. Til de g. d. regnes
1. de eg. bræafleiringer (endemoræner, bund-m.);
2. de fluvioglaciale afleiringer eller de af
bræ-elvene paa land afsatte lagede grus-, sand- og lermasser;
3. de marine glaciale afleiringer, som er grus,
sand og lerslam, der af bræelvene førtes ud i havet og
der kom til afsætning; 4. indsjøafsætninger af
samme slags materiale. Alle disse slags dannelser har
stor udbredelse i vort land.
Glaciälformationen er et i den ældre geol. litteratur
anvendt navn paa de under istiden afsatte jordlag.
Glacial-ler el. ishavsier er 1er, der er et
slam-ningsprodukt fra istidens bræer, og som er afsat i havet.
Ved tiden for disse lers dannelse laa vort land
betydelig lavere end nu, og vi finder dem derfor paa tørt
land, hvor de dækker større omraader. Vi har noget g.,
som stammer fra afsmeltningen af den sidste istids
brædække, og hvis lag findes i urørt tilstand, saaledes
som de kom til afsætning paa havbunden. Endelig har
vi endel g., som skriver sig fra tidligere istider, og hvis
lag er foldet og presset paa grund af, at senere istiders
bræer har gaaet henover dem; findes i Norge især paa
Jæderen. I det foldede 1er ved Sandnes paa Jæderen
findes store linser (optil 20—30 m. lange) af foldet og
sammenknuget 1er, som altsaa maa være endda ældre
end det, hvori de er indleiret. Leret i disse linser
afgiver materiale til fabrikation af finere stentøisager, f. eks.
ved Egersunds fajancefabrik. G. er rigt paa kulsur kalk
(mergeller), saa det giver et godt jordsmon.
Glacis kaldes ved en fæstning den ganske slake
skraa-ning, der fra det naturlige terræn fører frem til
fæstnings-gravens kontreeskarpe. Heldingen afpasses saaledes, at der
ingen døde vinkler bliver, idet g. fuldstændig maa kunne
bestryges fra den indenfor liggende fæstningsvold, deraf
betegnelsen g.-formet. G. danner tillige brystvern for den
dækkede vei. Under g. er undertiden anlagt minegallerier.
Glad, Rasmus (lat. Erasmus Lætus) (1526 — 82), d.
humanist, professor i Kjøbenhavn, udgav adskillige latinske
digtsamlinger, tildels med interessante oplysninger om
samtidens danske forhold. Mistede sit professorat paa
grund af et langvarigt udenlandsophold, men beholdt
sine øvrige indtægter (hvoriblandt et kannikedømme
i Oslo).
GlaS, klokken i Nidaros domkirke, gave fra Olav
den hellige.
Gladbach. 1. Miinchen-G., by i Preussen,
regjerings-distrikt Düsseldorf; 60 709 indb. (1905). G. har evangelisk
og 12 katolske kirker, gymnasium, fagskole for
tekstilindustri. G. er hovedsædet for den rhinske
bomulds-industri. Her findes væverier, spinderier, farverier,
trykkerier og appreturanstalter m. m., endvidere støberier,
maskinverksteder og mange andre industrielle anlæg. —
2. Bergiseh-G, by i Preussen, regjeringsdistrikt Köln,
ved Rhinen; 13 404 indb. (1905). G. har en mængde
forskjellige fabriker.
Gladbeck, by i Preussen, regjeringsdistrikt Münster
(Westfalen); 20 762 indb. (1905). G. har sagverk,
kulgruber og teglbrænderier.
Glade enke. Den, operette af Léhar.
Gladiator (lat., sverdkjæmper), i det gamle Rom
betegnelse for mænd, som i offentlige kampe kjæmpede
paa liv og død. G.-kampene kom til Rom 264 f. Kr. fra
Etrurien, hvor de
var traadt istedet
for opr.
menneskeofringer og
væsentlig feiredes ved
begravelser. 1 Rom
blev de givet af
popularitetssøgende
privatmænd
(valgkandidater) eller
(senere) som led i
offentlige fester, og
g.-legene bredte sig
over hele Italien,
særlig til
Kampa-nien. I Grækenland
vandt de ikke videre
indpas. Kun faa
romere (som Gicero)
udtalte sig mod
denne raahed; tvertimod, det var for alle stænder en
yndlingsfornøielse. I Vesterlandene holdt g.-kampene
sig til efter 400 e. Kr. Forestillingerne gaves
oprindelig paa torvet, senere i de dertil byggede amfiteatre
(s. d.). G. var gjerne slaver, forbrydere eller fanger
(i regelen ikke romerske borgere). De uddannedes i
særlige skoler (ludus; en særlig berømt i Gapua); en
g.-skole i Pompeji er udgravet. Naar en g. i kampen
saaredes, kunde han bede om naade ved at række
pegefingeren i veiret; folket bestemte da ved at svinge
med tørklæder, at han skulde være fri, ved at knytte
haanden og sænke tommelfingeren, at han skulde
dræbes. — I g.-kampe stillede man oftest to forskjellig
leie II — ® Miete f — (e) hire;
rent; (til 1.) to let — ® (I.forhold)
louage; (l.afgift) loyer; (kvartals )
terme m; (til 1.) à louer; en
location; (bo til 1.) habiter ... en
locataire.
leie vb I — (t) mieten; (bort)
vermieten — (e) hire; (hus, jord)
rent ; (ud) lend on hire - (f) louer ;
(bort, ud) ogs. donner à loyer;
(selv) ogs. prendre à loyer; arrêter
(un logement); engager (q).
leie vb II se ledsage,
leiebibliotek - (t)
Leihbibliothek n — (e) circulating library —
(f) cabinet (m) de lecture.
leieboer, leier — (t)
Mietsmann, Mieter m; (pl) Mietsleute —
(e) tenant, lodger — (î) locataire m.
leiekontrakt - ® xMietkon-
trakt, -vertrag m — @ contract,
lease of house — (f) bail m.
Leier ® f, lyre.
Leierkasten ® m, lirekasse,
leiern ® (af)lire.
leiesvend, -tjener —
©Söldner, Mietling; Lohndiener m
-© hireling - ® (soldat)
mercenaire m.
leietropper - ©Mietstruppen
pl - © mercenaries pl - (f)
(troupes f pl) mercenaires.
leiermaal (jur.) - ® Beischlaf,
Unzucht f - © fornication — ®
cohabitation illégitime f.
Leihamt ® n,
(pante)laane(r)-kontor = Leihhaus n.
Leihbank ® f, laanebank.
Leihbibliothek ® f,
leiebiblio-tek.
Gladiatorer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
