Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaama ... - Ordbøgerne: L - leie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leihen—Lein
1011
Gladi’olus—Gladstone
1012
udrustede op mod hinanden, og der var mange forskjellige
slags udrustninger.
Gladi’olus, planteslegt af sverdliljefamilien,
knold-vekster med skjæve, pragtfuldt farvede blomster i langt,
ensidigt aks og sverdformede blade paa en slank og
gjerne høi stængel. Af de ca. 90 arter hører de fleste
hjemme i Sydafrika, enkelte ogsaa i Syd- og Mellemeuropa.
Mange arter med varieteter og bastarder er yndede
prydplanter, hos os hyppigst den meterhøie g. gandavensis,
som dyrkes med mange farver i rødt, gult, fiolet, ligesom
ogsaa med hvide blomster.
Gladsheim (Gladhjem), i nord. mytologi det sted,
hvor Valhal ligger.
Gladstone [glædstdn], HerbertJohn (1854—),
liberal eng. politiker, Ijerde søn af nedenn. W. E. G.
Indvalgt i underhuset 1880 og blev, efter at have beklædt
forskjellige høiere administrative stillinger,
arbeidsminister i Roseberys ministerium 1894—95 og gik 11 dec.
1905 som indenrigsminister ind i den nuværende (1909)
af Gampbell-Bannerman dannede, efter dennes død af
Asquith (april 1908) overtagne regjering.
Gladstone [glœdstdn], William Ewart (1809—98),
eng. statsmand, f. i Liverpool. Udgaaet af en gammel
skotsk siegt, som i det 18 aarh. kom til England med
G s fader, en rig
kjøb-mand og skibsreder,
voksede G. op i et hjem, som
i sjelden grad var præget
af energi og ai beide,
metode og grundighed,
tolerance og sedeligt alvor.
I 1821traadte G. ind paa
Eton college, og her
ligesom i Oxford (1829—31),
hvor han fuldendte sine
studier, var han «den
første blandt sine lige»
ved sine alsidige evner,
sin karakterfasthed og sin
idealitet. Hans interesser
var sterkt videnskabelige,
særlig paa det teologiske
omraade; men ogsaa for
politik viste han
udprægede anlæg. Efter en kort
tur til Italien i løbet af
1832 kom G. hjem i slutten af s. a. for at tage del i
den første valgkamp efter reformbillens (s. d.)
gjennem-førelse. Hermed var G.s fremtidige løbebane bestemt,
og hans teologiske og videnskabelige studier er siden
bare af underordnet interesse i hans liv. Med sin
daværende konservative overbevisning og sine udpræget
religiøse interesser var G., som i dec. 1832 blev valgt til
parlamentsmedlem for Newark, en typisk repræsentant
for de idéer, som var raadende inden det høiere
bourgeoisie i England paa dette vigtige overgangsstadium i
landets historie, da et helt nyt samfundslag blev kaldt frem
til deltagelse i det offentlige liv. G. holdt sin
«jomfrutale» i parlamentet 17 mai 1833 med en advarsel mod
at gaa for hurtig tilverks med slaveriets afskaffelse
i britisk Vestindien. Siden var han i de første 10 aar
William Ewart Gladstone.
af sit parlamentariske liv en overbevisningsfast tilhænger
af Peel (s. d.). Da denne i begyndelsen af 1840-aarene
blev frihandelsmand, skiftede ogsaa G. opfatning og tog
i egenskab af handelsminister i Peels ministerium af
1841 fremragende del i den store toldtarifrevision aaret
efter, som ophævede eller reducerede tolden paa 1200
artikler. Disse aar betegner et gjennembrud hos ham som
politiker og taler. Istedetfor problemerne kirke og stat,
vigtigheden af en kristelig opdragelse, jødernes
uskikket-hed til deltagelse i det offentlige liv etc., bliver han fra
nu af den praktisk interesserede politiker med aabent
øie for næringslivets fremme, kommunikationernes
udvikling, et solid pengevæsen. Han imponerer i lige grad
ved sit indgaaende detaljkjendskab til de mangfoldige
emner, han tager under behandling, som ved sit ideelle
syn paa landets udviklingsmuligheder og sin glimrende
evne til at udrede og fremføre sine tanker og idéer. Da
G. i 1846 støttede Peels kornlove, blev han vraget af
sine vælgere og kom paa den maade ikke med i
af-gjørelsen netop i det aar, da frihandelen gjennem
ophævelsen af disse love vandt sin endelige seier. De
nærmest følgende aar danner et overordentlig vigtigt
overgangsstadium i hans liv; men endnu saa sent som
i 1852 var det paa tale at faa ham til at træde ind
i den konservative Lord Derbys ministerium, hvorved
han vilde være blevet Disraelis kollega. Det store
omslag i hans udvikling skede i dec. 1852, da Disraeli i
egenskab af finansminister fremlagde et budgetforslag,
som G. bekjæmpede i en helt uforberedt tale, som fra alle
hold blev betegnet som et mesterverk, og som indleder
den næsten 30 aars kamp med Disraeli, der først endte
ved sidstnævntes død. Resultatet var dannelsen af Lord
Aberdeens koalitionsregjering med G. som finansminister,
en stilling, som han beholdt under de to følgende
Palmer-ston’ske ministerier lige til 1865, alene med en kort
afbrydelse under det konservative styre i 1858. Efter
Palmerstons død var G. i nogle aar oppositionens fører
i underhuset, indtil han i 1868 blev regjeringens chef.
I de seks aar han stod i denne stilling, er hans arbeide
væsentlig viet kirke- og jordspørsmaalet i Irland. Den
konservative strømning, som var en følge af hans altfor
lemfældige udenrigspolitik, bragte i 1874 Disraeli til
magten, og i de følgende fem aar var G. udenfor det
offentlige liv, indtil han i 1879 aabnede sin «Midlothian
campaign» (s. d.), som bragte ham selv og de liberale
til magten. Det vidtgaaende reformprogram, som G.
søgte at realisere i første halvpart af 1880-aarene, gik
efterhaanden istykker paa den haardnakkede
obstruktions-politik fra det irske partis side. -I 1886 fremlagde G.
som førsteminister for tredje gang sit berømte home
ruieforslag (s. d.), som imidlertid ikke vandt frem, og efter
paany at være styrtet kom han i 1892 ind igjen som
førsteminister for fjerde gang, fuldt optaget af sit irske
program. Det blev imidlertid stanset i overhuset, i
hvilken anledning G. 1 mars 1894 holdt sin sidste store tale
i underhuset. To dage senere traadte han helt tilbage fra
det offentlige liv og optraadte bare én gang siden, i sin
fødeby i 1896, med en tale i anledning af de armeniske
massakrer. — Som politiker indtager G. en særstilling 1
eng. historie. Mange har været mere fremsynte end han
og opnaaet større materielle resultater; men ingen har
leihen ® laane.
Leihkauf ® m, kjøbskaal.
leihweise ® til laans.
Leilach(en), -laken ® n,
(lin)-lagen.
leilighed - (t) Gelegenheit;
Wohnung; Musse; Bequemlichkeit
f; (efter faUig 1.) nach meinen
bescheidenen Mitteln — (e) (beleiligt
øieblik) opportunity, chance; con-
venience; (anledning) occasion; (i
hus) accommodations ; (bolig)
dwelling, (suite of) rooms, flat,
apartments, house; (efter fattig 1.) in
my little way - (|) occasion;
(bolig) appartement, logement m;
(efter fattig 1.) selon mes faibles
moyens; (vedl.) ogs. à loisir; (ved
enhver 1.) ogs. à tout propos,
leilighedsdigter - ® Ge-
legenheitsdichter m – f^ writer of
occasional verses — (f) poète (m)
de circonstance.
leilænding — (t) Pächter m
-(e) lessee, lease-holder, tenant
(farmer) - (f) fermier m.
Leim ® m, lim. aus dem L.
gehen gaa op i limingen; gaa
istykker. auf den L. gehen
gaa paa limpinden, i fælden.
leimen (t) lime; faa (en) i en
fælde, til at gaa i vandet.
leimicht, leimig (t) limagtig,
limholdig; leret.
Leimrute ® f, limpind, mit
der L. laufen løbe med
limstangen.
Leimsieder ® m, limkoger;
(fig.) stivstikker, saapekoker.
Lein (t) m (n), hør; lin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
