Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas ... - Ordbøgerne: L - lemma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1019
lendemain—Lenkstange
bred ved Kelvinmundingen, Kingston Dock paa venstre
bred. Paa denne bred følger fra enden af kaierne en
række skibsverfter helt ud til elvens munding ved
Greenock, tilsammentaget jordens største skibsbyggeri
(aarlig af stabelen V2 mill. tons). G., som for noget over
100 aar siden ikke havde ^/lo af sit nuv. folketal, skylder
sin fremvekst først handelen med de nordamerikanske
kolonier, i sukker og tobak, men dernæst i endnu større
grad den nære beliggenhed til rige kul- og jernleier.
Dampmaskinen er opfundet i G. (James Watt). I G. havde
som i de fleste engelske industricentrer udviklingen i
forrige aarh. været hurtigere, end byen havde indrettet
sig paa, og fattigdom, ustel, sygdomme og forbrydelser
steg til en uhyggelig høide. Men i slutningen af aarh.
greb bystyret ind med hensynsløs haand, og G. er nu
en vakker, ialfald en værdig, og forholdsvis sund by,
udstyret med universitet, en presbyt. katedral og vakre
offentlige parker. I det hele taget er G. bekjendt for sin
udmerkede kommunale administration, fremskridtsvenlig
og storstilet i sine dispositioner. G.s industri er
mangesidig, i tekstilindustrien vigtigst bomuldsindustrien, i det
Glashaard—Glaskunstindustri
1020
Glasgow: Municipal buildings.
hele dog jernindustrien. Aarligt skibsbrug henimod 5 mill,
tons. Norsk vicekonsulat. [Litt.: Bell og Paton, «G.»
(Glasgow 1896).]
Glashaard, en haardhedsgrad svarende til glassets.
G. Staal, hærdet staal, som er betydelig haardere end glas.
Glasharmonika var et af F’ranklin konstrueret
instrument, bestaaende af en sveiv med en stang, hvorpaa var
fæstet en hel række afstemte runde glasskiver, som under
omdreining blev strøget med en vaad finger, hvilket gav
klare, rene toner. Gluck var solist paa g., og Mozart
har komponeret for den.
Glashütte, by i Sachsen, kredsen Dresden, ved
Müg-litz; 2407 indb. (1905). G. har berømte urfabriker med
urmagerskole, fabriker for regnemaskiner og trævarer.
Glasinac [glåsinats], landsby i Bosnien, bekjendt ved
overmaade rige arkæologiske fund fra den ældre
jernalder, især Hallstattperioden, fra et gravfelt, omfattende
ca. 20 000 gravhauge, opkastet af sten og jord; den
overveiende del er skeletgrave med ganske stort gravgods.
Fundene opbevares i Saravejos museum.
Glaskavl, hule, luftfyldte glaskugler eller balloner,
der anvendes som flottører («kavl») paa garn og liner
istedetfor kavl af kork eller træ. G. anvendes særlig til
redskaber, som skal nedsænkes til større dybde, da den ikke
særlig paavirkes af det forøgede tryk, medens træ eller
kork presses fuld af vand og mister sin bæreevne. G.
forarbeides i mange størrelser, alm. fra 3 tommers diam.
og opover. Til torskegarnsbøier kan den ballonformige
kavl («dubl») have en diameter af henved 1 fod. Til
beskyttelse overtrækkes de med et net af seilgarn eller
snøre, hvortil stroppen er fæstet.
Glaskopf (t.), mineral, benævnelse paa visse
jern-og manganmalme, som udmerker sig ved glatte, jevne,
kugle- eller nyreformede afsondringsflader og
radial-straalig struktur; man adskiller rød g., som er en varietet
af jernglans (s. d.), brun g., en varietet af
brunjern-sten (s. d.), og sort g. eller p sil vm elan,
sammensat hovedsagelig af MnOg; denne har dog ikke straalig
struktur.
Glaskunstindustri. Efter sin natur lader glas sig
bearbeide væsentlig paa to maader: som kompakt masse
eller ved blæsning og trækning formet til tynde, lette
legemer. I første fald søger man at efterligne
kvarts-arternes, halvædelstenenes og bergkrystallernes
mineralske karakter. Denne behandlingsmaade betinger
forholdsvis tykke glasvægge, kraftige og faste former.
Forsiringen sker ved farvning af massen i vekslende, stribede
og aarede lag, ved slibning og skjæring (gravering). Denne
glasstil er særlig blevet dyrket i oldtiden i Ægypten, i
Kina, i det 18 aarh.s böhmiske og schlesiske verksteder
og i nyere tid af franskmanden Émile Gallé i Nancy.
Millefioriglasset og mosaikarbeider bygger ogsaa paa denne
behandling af glasset. Ved den anden fremgangsmaade
gjøres glasmassen legende tynd, gjenstandenes former
lette, sirlige, luftige. Hovedhjemstedet for denne
fabrika-tionsmaade er Venedig. Alle tiders vanlige drikkeglas,
fra de romerske glas, der i store mængder er fundet ved
Mainz, Köln o. a. st., er udført paa denne maade. En
typisk prøve paa denne slags glasarbeider fra vore dage
er tyskeren prof. Koeppings glas, hvori blomsternes gratiøse
former er efterlignet. G. dyrkedes allerede i oldtiden i
Ægypten, Kina, Fønikien, Judæa o. a. st. Ældst synes
den at være i Ægypten, hvor man har fundet farvede
glasperler fra fjerde aartusen f. Kr. Glasblæsning var
dog dengang endnu ikke kjendt. De vægmalerier fra
Beni-Hasan (ca. 2000 f. Kr.), der sedvanlig antages at
fremstille glasblæsning, tilhører en række scener fra
metalindustrien. Blæst glas er i Ægypten fundet fra
slutten af det andet aartusen f. Kr., farveløst glas forst
fra ca. 700 f. Kr. Ogsaa i Ninives ruiner er der fundet
glas. Hovedfabrikationssteder var Tyrus, Sidon,
Alexandria. 1 oldtidens Grækenland var g. kjendt, men faa
gjenstande derfra er bevaret. Til Rom kom g. fra Asien:
den første glashytte anlagdes her af Nero; en
blomstringstid er det 3 aarh. Derefter følger mosaikindustrien i
Byzants. Senere bliver Venedig (Murano) centrum for g. :
fra ca. aar 1400 fremstilles især mosaikglas, kunstige
ædelstene og glasperler, i 15 aarh. millefioriglas (s. d.) og
speil, i 16 og 17 aarh. naar fabrikationen af sirlige,
lette, fantastisk formede glasgjenstande sit høidepunkt,
en industri, som i nyere tid igjen er optaget af Salviati.
lendemain (|) m, morgendagen,
(den) næste dag, dagen efter.
lender @ udlaaner, laangiver.
lendit (gm, junimarked;
mar-kedsferie.
lendore (f) m, syvsover,
length (ê) længde; vidde,
udstrækning; udførlighed. few will
go that 1. saa vidt. go the
whole 1. tage skridtet fuldt ud.
at 1. ogs. omsider.
lengthen (é) forlænge, udvide.
1. out tøie; trække i langdrag,
l.ed langvarig ; længere ; vidtløftig.
lengthiness © vidtløftighed,
længde.
lengthwise © paa langs,
lengthy (é) (temmelig)
vidtløftig, langtrukken.
lenient © formildende,
lindrende; mild, lemfældig,
lénifier ® mildne, lindre,
lénitif (f) (m), lindrende
(middel).
lenity © mildhed,
lemfældighed.
lenkbar (t) styrbar,
lenken ® styre, lede, dreie;
kjøre (en vogn). der Mensch
denkt. Got lenkt mennesket
spaar, Gud raar.
Lenker (t) m, leder,
(vogn)-styrer.
lenksam ® let at regjere,
føie-lig, villig.
Lenkseil (£) n, tømme, line =
Lenkzaum m.
Lenkstange (t) f, styre (paa
en cykel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
