Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaslegeme ... - Ordbøgerne: L - Lenkung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1021
Glaslegeme—Glasperler
1022
Lenkung—lenticulaire
I Böhmen, hvis skogrigdom var en stor fordel for g.,
anlagdes i 15 aarh. adskillige hytter. Sin blomstringstid
havde g. i Böhmen i 18 aarh. I England tog g. opsving
ved indførelsen af krystalglas, som ved sin klarhed særlig
egner sig til speilglas og vindusglas, ved sin blødhed til
slibning. Krystalglasset fremstilles ved at tilsætte
glasmassen med blyoksyd. I Norge indførtes g. af det i 1739
stiftede Norske kompani; glashytter anlagdes allerede i
begyndelsen af 1740-aarene (Nøstetangens glaspusteri ved
Drammen 1744 eller 1746, Hurdalens 1755, Hadelands
glasverk 1765). Ved siden af alskens brugsgjenstande
fremstilledes især pragtpokaler og drikkeglas efter engelske
typer og forsiret med overordentlig rige og smukke
graverede (skaarne) rokokodekorationer (smig. «Chra.
glasmagasins udstilling 1899», illustreret katalog med historisk
indledning). Slebet krystalglas har i de sidste aartier i
stor udstrækning været fremstillet af Chra. glasmagasin
ved Hadelands glasverk. (Se planche Glasverk.)
Glaslegeme, se Øie.
Glasmaleri, kunsten til vinduer o. 1. at fremstille
farvede ruder, der dels dannes ved sammensætning af
Glasmaleri: Del af medaljon-vindii med «signaturer)
Chartres. 13 aarh.
glasskiver farvet i selve glasmassen, dels ved maling med
emaljefarver paa klart eller farvet glas. G. bestaar
saa-ledes dels af glasmosaik, dels af glasmaling. De farvede
glasstykker holdes sammen af blylinjer, og større ruder
afstives ved jernbarrer. — Farvede glasvinduer omtales
allerede i Italien i det 4 aarh. e. Kr. Af skriftlige
beretninger fremgaar det, at g. har været dyrket i
Frankrige i det 10 aarh. og i Tyskland muligens allerede i det
9 aarh. De ældste daterede ruder findes i abbed Sugers
abbedkirke i St. Denis ved Paris (1140—44). Sin rigeste
udvikling naaede kunsten i Frankrige fra 12 og særlig
i 13 aarh. I kirkernes smaavinduer anbringes i denne
tid enkeltfigurer under lave gotiske baldakiner; de store
gotiske vinduer opdeles i felter med rige
figurfremstillinger omrammet af ornamentalt bladverk
(medaljonvinduer). Ingen senere g. overgaar de fra denne tid i
farvepragt og dekorativ virkning: de bestaar væsentlig
af glasmosaik med sparsom maling i sort til modellering
og dæmpning af lyset. I 14 aarh. tiltager anvendelsen
af maling: den sølvgule farve opfindes og finder stor
anvendelse, særlig til de arkitektoniske baldakiner, som
nu tiltager i størrelse. I 15 aarh. fjerner g. sig end mere
fra den oprindelige dekorative fladestil, perspektiv
indføres i tegningen, og maling anvendes i endnu større
udstrækning: g. nærmer sig stadig mere og mere
malerkunsten. I 16 aarh. fuldbyrdes denne tilnærmelse ved
anvendelsen af emaljefarver i naturalistiske
renaissance-malerier udføres nu paa glas uden hensyn til blylinjers
og jernbarrers indflydelse paa tegningen. Dette er et
forfald, der hverken respekterer g.s dekorative love eller
dets teknik. De ved maling anbragte farver har ogsaa
langtfra den pragt og glød som det i massen farvede
glas. Som malerier betragtet kan dog disse g. være
udmerkede baade i form og udførelse. De finder i 17
aarh. ogsaa anvendelse i privathuse, gjerne dekoreret
med vaabenskjolde o. 1. Derpaa følger et fuldstændigt
forfald, som først den alm. dekorative bevægelse i sidste
halvdel af 19 aarh. har søgt at hæve g. op fra (Ruskin,
W. Morris, Tiffany). — De betydeligste g. findes i Frankrige
i katedralerne i Le Mans, Chartres, Bourges, Tours, Rouen
(12 og 13 aarh.); i Tyskland i Augsburg (12 aarh.),
Strassburger Munster (13 aarh.), Köln (14 aarh.); England
er særlig rigt paa g. fra 14 aarh.: Exeter, York, Wells,
Gloucester, Merton college i Oxford. Typisk renaissance-g.
findes i Sainte-Gudule i Brüssel, i Montmorency, Écouen
og Chantilly i Frankrige, i Italien i Arezzo, i Bargello
og Biblioteca Laurenziana i Florens og i Certosa di Val
d’Ema. — G.s love som dekorativ kunst bestemmes først
og fremst af, at dets virkning afhænger af gj en
nemfald en de lys, medens vanligt, opakt maleri afhænger
af paafald en de lys. [Litt: H. Dedekam, «Glasmaleriets
estetik og historie» (1908) og K. Elis, «Handbuch der
Mosaik- und Glasmalerei» (1891)]
Glasmesterarbeide er arbeidet med indsætning af
ruder i døre, vindusrammer, billedrammer o. 1.,
hvorunder glasset tilskjæres med en diamant eller et
staalhjul og fæstes til rammen med stifter og kit, ved stifter
alene eller ved lister. Diamantholderen er forsynet med
et indhak svarende til glastykkelsen og kan derved
benyttes til afbrækning af det ridsede glas. G. omfatter
ogsaa fremstilling af glasruder med blyindfatning, hvor
ruden dannes af mange smaastj^kker, som forenes ved
blylister, der sammenloddes. Anvendes særlig ved
vinduer med kulørt glas og til glasmalerier.
Glasmesterdiama^nt, glasskjærer bestaaende af en
liden skarp diamantflis, som er solid fæstet i et skaft.
G. maa under brug holdes i en bestemt stilling.
Glasmosaik, se Mosaik.
Glaspapir, slibemiddel bestaaende af sterkt papir,
hvorpaa er fastlimet glaspulver af passende finhed.
Glasperler er gjennemhullede, runde eller ovale
glasstykker fremkommet ved overskjæring af et glasrør og
derefter afrundet ved opvarmning til begyndende smelt-
Lenkung ®f, styrelse, ledelse,
lens — ® leer, frei vom
Wasser; (tilsjøs) lens (pumpen); (penge-)
ohne Geld — @ free (from water);
(fig.) devoid (of); (penge-) out of
cash; run out (ofcoal); (the purse
is) empty; (øse 1.) bale out — ®
vide, à sec; (pumpe 1.) franchir la
pompe ; (øse 1.) vider, épuiser,
lens © linse.
lensadel — (t) Lehnsadel m
— @ feudal nobility — (?) noblesse
(f) féodale.
lense sb — ® schwimmende
Schranke (f) zum Auffangen des
Treibholzes - @ timber boom
-(D estacade (f) flottante.
lense vb I (seile med vinden)
- ® lenzen - scud - ® fuir,
courir.
lense vb il - ® leeren - (©
empty, free — ® vider; mettre à
lensherre — ® Lehn(s)herr m
— © feudal (liege) lord — ®
(seigneur) suzerain m.
lensmand — ® Schulze,
Kirchspielsvogt m - © sheriff’s officer,
bailiff - ® maire m (de village),
lensvæsen — ® Lehnswesen
n — ® feudalism — ® féodalité f;
régime (m) féodal.
Lent ©fasten. L.en sermons
fasteprækener.
lent ® langsom, sen (i
vendingen), træg
lente ® f, gnid, luse-eg.
lenteur ®f, langsomhed,
træghed.
lenticulaire, lentiforme ®,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
