Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glossa ... - Ordbøgerne: L - Leugnung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
Glossa—Gluck
1038
«Sæterjenten» og portrætmedaljon af A. Munch. Bedst i
sine medaljoner i buksbom og elfenben.
Glossa (glosse) (græ.), «tunge», sprog, dialekt, specielt
fremmede eller forældede ord, provinsialismer, som er
uforstaaelige og trænger til forklaring. I senere
sprogbrug betegner g. forklaringen til vanskelige ord og
udtryk, særlig i den hellige skrift. I middelalderens
fortolkning anbragtes g. enten mellem linjerne i teksten
(glossæ interlineares) eller i margen paa haandskriftet
(glossæ marginales). Heraf udviklede sig
sammenhængende tekstforklaringer (glossæ perpetiiæ). I moderne
norsk i formen glose: et ord af et fremmed sprog,
som kræver forklaring; i flert. overført «spydigheder». —
(Retshist.^. Da i det 11 aarh. studiet af Corpus juris
kom i skuddet, begyndte man at forsyne afskrifterne
med glossæ, d. e. ordfortolkninger, henvisninger o. L,
som efterhaanden bredte sig mere og mere, saa
glossa-torernes bemerkninger blev et vigtigt
fortolknings-middel. Den første mere bekjendte glossator var
Irne-rius (d. ca. 1140). Særlig bekjendt er en fra Accursius
(d. ca. 1260) stammende «Glossa ordinaria». Ogsaa
vigtigere middelalderske love forsynedes med g.
Glossïna,_se Tsetseflue."
Glossolalï, se Tungetale.
Glossop [glå’sdp]^ by i det nordvestlige England,
grevskabet Derby, 16 km. s.ø. f. Manchester; 21 526 indb.
(1901). Bomuldsindustri, jernstøberier og papirfabriker.
Glosso^pteris, palæontologisk, fossil bregne af uvis
systematisk stilling. Den er ledefossil for den saakaldte
g.-flora, kjendt fra Indien, Australien, Syd-Afrika og
Sydamerika samt Rusland. Man antager, at det
nuværende Indiske hav paa denne floras tid var et stort
fastland, Gondwanalandet kaldet. Floraen svarer til
stenkul- og permfloraen i Europa, men har et i høi
grad fra denne afvigende præg. Saaledes mangler de
store kalamiter, og lepidodendron og sigillaria
forekommer kun sparsomt. Denne forskjel sættes i
forbindelse med et koldere klima paa grund af en istid
(perm-karbonisk) i disse trakter af jorden. De
fossilførende g.-lag hviler nemlig paa glaciale
konglomeratdannelser, gamle moræner, og fjeldgrunden under disse
viser afrundede former og tydelige skuringsstriber.
Glostrup, Nils Simensen (d. 1639), d.-n. biskop, f.
i Glostrup ved Kbh., studerede i Tyskland, tog
magistergraden i Kbh. 1612, var sogneprest i Kjøge, senere i
Helsingør, og blev 1617 udnævnt til biskop i Oslo efter
magister Nils Clausen Senning. Som biskop var G.
meget virksom for at fremme kristelig oplysning og
sedelig vandel i sit stift. 1637 indviede han det i det
foregaaende aar oprettede gymnasium i Kra., hvilket han
søgte at skaffe dygtige lærere. G. synes at have vundet
adskillig popularitet i Norge; han kaldtes i modsætning
til sin strengere forgjænger den «gode biskop». Hans
fuldstændig opbevarede visitatsbog er udgivet af L. Daae
og H. J. Huitfeldt-Kaas.
Glottis, den mellem stemmebaandene liggende
aab-ning, stemmeridsen (se Menneskets anatomi).
Gloucester [glå’std], hertuger af, titel baaret af eng.
kongesønner. — 1. Humphrey of Lancaster, hertug
af G. (1391—1446), yngste søn af Henrik IV, var
rigsforstander 1422—29 for sin umyndige brodersøn Henrik VI,
Leugnung—leve
blev senere anklaget for høiforræderi og myrdet i fængslet.
— 2. Richard, hertug af G., se Richard III.
Gloucester [glå’std]. 1. Grevskab i det sydvestre
England; 3203 km.^ med 331 539 indb. (1901),’^foruden
byerne G. og Bristol, der danner egne grevskaber. G.
omfatter den brede og frugtbare dal om Severn. Den
østlige del, Gotswold Hills, er vel skikket til faareavl,
den vestlige, Forest of Dean, har rige kulgruber. Severn,
Wye og Avon er de vigtigste elve. Industrien er
betydelig, især findes klædefabriker, jernverker og
skibsbyggerier. Inden grevskabet findes tre kanaler:
G.—Berkeleykanalen, og de i forbindelse med hverandre staaende
Stroudwater- og Severn-Themsen-kanalerne. — 2.
Hovedstad i nævnte grevskab, siden 1888 eget grevskab, ved
Severn; 47 955 indb. (1901). G. har en domkirke fra det
11 aarh., metalvarefabriker og har betydelig handel. G.s
dokker staar ved den 25 km. lange G. —Berkeley-kanal
i forbindelse med Bristolbugten, hvorved skibe paa 1000
tons kan anløbe byen. G. er romernes Golonia
Gle-vum, anlagt af Claudius 44 e. Kr.
Gloucester [glå’sid], by i de Forenede Stater,
Massachusetts, n.ø. f. Boston; 26 121 indb. (1900). G. er
befæstet og har en god havn. Den har en fiskerflaade paa
20 000 tons med 5—6000 mands besætning.
Gloversville [gWvdzvil], by i de Forenede stater,
New York, n.v. f. Albany; 18 349 indb. (1900). G. har
over 200 hanskefabriker, der i 1904 producerede for
næsten 6.5 mill, dollars.
Glowacki [glåvdtski], Aleksander (pseudonym
Boleslaw Prus) (1846—), en af de betydeligste nulevende
polske forfattere. G. har i sine realistiske fortællinger
med skarpt blik, sund kritik, humor og satire skildret
enkelte personers skjæbne og i senere aar tillige behandlet
forskjellige samfundsspørsmaal. Nævnes kan «Dukken»
og «Placöwka» samt den historiske roman «Farao» med
kulturskildringer fra det gamle Ægypten. G. skriver
ogsaa udmerkede føljetoner.
Gloxinia (bot.). Under dette navn dyrkes visse former
og farvevarieteter af sinningia speciosa fra Brasilien,
meget pragtfulde planter med saftige, hele blade og
forskjellig farvede, store, kravet klokkeformede blomster.
Gluchov, by i det sydlige Rusland, guvernementet
Tschernigov; 14 856 indb. (1897). G. tilvirker sæbe, læder
og lys og har kornhandel. 7 km. fra byen findes store
mængder af porcellænsler.
Gluck, Christoph Willibald (1714—87), østerr.
komponist, var økonomisk uafhængig, høit dannet og
vel-seet i det fornemme selskab. Hans elev Marie Antoinette
og Ludvig XVI hørte til hans beundrere. Hans egentlige
hjemsted var Wien, hvor han var hofoperakapelmester,
men han reiste meget for at indstudere de fra forskjellige
hold bestilte operaer. I Rom blev han af paven
udnævnt til ridder af den Gyldne spore med adelsskab,
i Paris hof komponist med høi løn. Vinteren 1748 — 49
var han i Kbh. som kapelmester ved Mingottes
operaselskab og skrev et par operaer i anledning af den senere
Kristian VII’s fødsel. Han fulgte ogsaa hoffet til Kra.,
hvor muligens hans første opera «Artaserse» blev
opført. Han var da allerede en anseet komponist, men
hans reformatoriske virke paa operaens omraade begyndte
dog først med «Orfeus» (1762). Sine reformidéer gjen-
Leugnung (t) f, (be)negtelse;
fragaaelse, fornegtelse, fralæggelse.
Leumund (t) m, rygte,
leur (f) (til) dem; deres, sin.
les leurs deres folk, paarørende,
leurre ® m, lokkefugl,
lokkemad.
leurrer ® lokke, narre, se 1.
smigre sig (med).
Leute ® pi, folk.
leutselig ® vennesæl; venlig,
omgjængelig.
Leutseligkeit ® f,
vennesælhed; venlighed; nedladenhed.
Leu wagen ® m, (sjøudtr.)
rorvange; levang, svaber.
lev (brød-) - (t) Laib m — @
(Hat) loaf — (f) galette f.
levage (?) m, (tekn.) løftning;
opstilling, reisning (af tømmer);
(deigs) hævning, gjæring; forførelse;
kapring, erobring.
levain ® m, surdeig; (fig.) frø,
spire.
levant ® (m), opgaaende (sol),
morgensol ; øst.
Levanten — ® die Levante f
- @ the Levant — ® le Levant,
levanter (§ sterk østenvind (i
Middelhavet); spekulant, som
stikker af, naar han skal betale.
Levantin ® m, levantine ®
f, slags silketøi.
levantin (f), Levantine (ej
østerlandsk, orientalsk ; (e) ogs.
østerlænder = Levantin ® m.
leve - ® leben - (§ live, be
alive; (leve!) (Mr. S.) for ever!
(hvorledes lever De) how are you
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
