Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glossa ... - Ordbøgerne: L - Leugnung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1039
leveraab—level
nenførte han yderligere i «Alceste», i hvis bekjendte
fortale han begrundede den nærmere, i «Armida»,
«Ifi-genia i Aulis» og «Ifigenia i Tauris». Med dette hans sidste
verk seirede han ogsaa i den musikhistorisk berømte
fr. strid mellem hans tilhængere (Abbé Arnaud, Suard,
Rousseau m. fl.) og Piccinis (Marmontel, La Harpe,
Gingu-ené, d’Alembert), en strid, hvis bølger gik høit og bedst
vidner om, at G.s reform var en revolution. Denne
be-staar i korthed i, at G. med maalbevidst energi
gjennem-førte samarbeidet mellem ord og musik, hævdede
enkelhed, sandhed og natur i form og indhold, afløste den
fuldstændig værdiløse ital. bravur med talesang, der gav
udtryk for helt almenmenneskelige følelser. Han
omformede arien, udviklede og fuldstændiggjorde recitativet,
uddybede instrumentalledsagelsen og hævede ouverturen
til sin rette høide. Han
blev et forbillede for
Méhul, Spontini,
Gheru-bini, i nogen grad ogsaa
for sin elev Mozart. Eg.
er ogsaa Wagners store
reform en forsterket
gjen-nemførelse af G.s. Baade
han og Berlioz har ogsaa
holdt G.s gjerning høit i
ære. Den omarbeidelse,
hvori «Ifigenia i Aulis»
nu gives, skyldes Wagner.
G., som døde af slag, har
forresten komponeret 6
symfoniske ouverturer, 8
oder for sang med klaver,
salmer, kantater,
korverket «De profundis» og
skrev ogsaa for
Wienerhoffet populære komiske
operaer i stil med de
franske, til tekster af Favart, Sedaine m. fl. [Litt. :
Biografier af A. Schmid, Desnoiresterres, Siegmayer,
Miel, Marx, Reismann, Welti.]
Glukönsyre (CgHi^O^) er en syre, der opstaar ved
forsigtig oksydation af glykose, rørsukker og andre
kulhydrater. Den danner en i alkohol næsten uopløselig
sirup, der ved videre oksydation gaar over til sukkersyre.
Gluntarne, se Wenn erb erg, G.
Glukose, se Glykose.
Gluten (n. kleim) er en blanding af de eggehvideagtige
stoffe, som forekommer i kornarternes frø. Udmerker
sig fremfor andre eggehvidestoffe derved, at det i frisk,
vandholdig tilstand danner en mere eller mindre seig,
slimet masse, tildels noget opløselig i vand, men
opløselig i alkohol og i vand med lidt syre eller kaustisk
alkali. Da eggehvidestoffene lettest kan skilles fra de
øvrige frøbestanddele hos hvede og derfor udvindes i
størst mængde af denne kornsort (biprodukt fra
hvede-stivelsefabrikationen), forstaaes ved g. helst den af
hvedemel fremstillede blanding af eggehvidestoffe. G. har stor
værdi som næringsmiddel for mennesker og dyr og
benyttes som saadant paa forskjellig maade. Det er g.,
som giver brødmelet dets bageevne, gjør deigen seig og
tøielig og sætter den istand til at holde paa de ved
Glukonsyre—Glücksburg
1040
Christoph Willibald Gluck.
gjæringen dannede gasarter. Det ødelægges ved kornets
spiring, idet det opløses for at komme den nye plante
tilgode. I melet gaar det tilgrunde ved længere tids
opbevaring. Gammelt mel og mel af spiret korn giver
derfor et daarligt brød. Et særeget g.-præparat gaar i
handelen under navnet aleuronat.
Glutenbrød blev i midten af 19 aarh. første gang
anbefalet af den franske læge Bouchardat som brød for
sukkersyge. Senere kom det i handelen som
aleuronat-brød. Det sælges nu ogsaa som glutenkjæks el.
gluten-kavringer. Norske glutenkavringer indeholder 75.7 pct.
eggehvidestof, 1.25 pct. fedtstof, 15.7 pct. kulhydrater,
6 3 pct. vand og 1 pct. salte.
Glutenceller (bot.), fermentceller (s. d.).
Glycërîa (bot.), se Sødgræs.
Glycerin (G3H5(OH)3) er en saakaldt treværdig alkohol,
der udgjør en bestanddel af alle egentlige fedtstoffe,
hvori den er kemisk bundet til fedtsyrer og oljesyre
som glycerider. Den dannes ogsaa i mindre mængder
ved alkoholgjæringen. G. er i ren tilstand en
tyktflydende, farveløs vædske af egenvegt 1.267, der smager
sterkt sødt og tiltrækker med begjærlighed vand. Den
kan blandes med vand og alkohol i alle forhold;
derimod er den uopløselig i æter. Ved 290 ° destillerer den
under delvis dekomposition, hvad man kan forhindre
ved at foretage destillationen i vakuum. Ved sterk
af-kjøling kan den overfores i kandislignende krystaller,
der smelter ved 20 G. fremstilles teknisk som biprodukt
ved den saakaldte forsæbning af fedtstoffe, hvorved disse
spaltes i frit g. og fede syrer. Denne forsæbning kan
bevirkes paa forskjellig maade; i sæbefabrikationen koger
man fedtstoffene med lud. Ved stearinlystilvirkningen
anvendes derimod en ophedning med vand og etskalk
under høit tryk, eller man anvender svovlsyre som
spaltende middel. Den ved disse fabrikationer erholdte
vandige opløsning af g. renses først ved kogning med
kalk, filtreres over benkul og destilleres i en overhedet
dampstrøm eller i vakuum. Den største mængde g.
anvendes ved fremstillingen af nitro-g. (s. d.), der er en
væsentlig bestanddel af dynamit, sprænggelatin o. a.
sprængstoffe. Den anvendes derhos i tekniken som
tilsætning til sæbe og salver, sammen med lim til
bogtrykkervalser og hektografmasse, som tilsætning til
stempelfarver og skosmørelse. G. finder ogsaa anvendelse i
farvefabrikationen. Endvidere bruges den som tilsætning
til likører, kunstvine og frugtkonserver. Endelig bruges
den blandet med vand til fyldning af gasure.
Glycine (bot.), se Bl aar egn og Sojabønne.
Glücksburg (Lyksborg), slot i preus. prov.
Schleswig-Holstein, ved sydsiden af Flensborg fjord, bygget af
hertug Hans den yngre 1582 —87, omtrent hvor det af
ham nedbrudte Ryd kloster havde sin plads. G. gav navn
til to linjer af det slesvig-holstenske hus. Den ældre
siesvig-holsten-sønderborg-glücksburgske linje stiftedes
1622 af Hans den yngres søn Filip; den uddøde 1779,
og den danske krone, som havde afkjøbt de andre
sønderborgske linjer arveretten til G., gav efter enkehertugindens
død 1825 slottet til hertug Vi I h e I m af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (1785—1831), som stiftede den nulevende
glücksburgske linje. Denne begavede og ihærdige mand,
hvis sympati var paa dansk side, dannede en modvegt
lead (a miserable life); (om dyr)
feed (on); (intet at 1. af) no means
of livelihood — ® vivre ;
(hvorledes l.rDe?) comment allez vous?
(1. godt) faire bonne chère; (høit)
mener grand train ; mener (une vie
retirée).
leveraab - ® Hoch n - (e)
cheer — (?) vivat, hourra m.
levé ® m, (mus.) optakt, voter
par l. stemme ved at reise sig.
levebrød — ® Lebensunterhalt
m; Stelle, Versorgung f — (e)
(udkomme) livelihood; (bestilling)
place, situation, employment - ®
(moyen (m) d’)existence, vie f,
(gagne-)pain m, place f, avenir m.
levedygtig — (t) lebensfähig
- (e) capable of living, viable —
(f) vital, viable.
levedygtighed — (t)
Lebensfähigkeit f - (e) vitality - (f)
vitalité, viabilité f.
levee © morgenopvartning,
lever, kur; (amerik.) (anlægge)
dæmning (ved).
levée (g f, løftning, hævning;
tømning (af postkasserne); (af)slut-
ning, ophævelse;
(skatte)opkræv-ning, oppebørsel ; (mil.) opbud,
udskrivning; (ind)høst(ning); slik;
dam, dæmning; dønning, hul sjø.
level © plan, jevn, flad;
planere, jevne ; nivellere ; stille i vater ;
rette (mod), stile (til); fælde
(bajonet); sigte (paa); flade, plan ; niveau ;
vandret linje ; fatte evne, horisont ;
(fast, tryg) stilling; vaterpas; stolL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
