Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - G-moll ... - Ordbøgerne: L - levigation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levret-li
1047
Gnesen—Gnostici^sme
1048
Gnesen (polsk Gniezno), by i Preussen,
regjerings-distrikt Bromberg (Posen); 23 726 indb. (1905). G. har
en evangelisk og ni katolske kirker, hvoriblandt den
gotiske domkirke, sukkerfabrik, jernstøberi og
maskinverksted. G. er en af de ældste byer i det tidligere
kongerige Polen og var indtil 1320 de polske kongers
kroningsby.
Gnetaceæ, vedplanter, nærbeslegtede med
naale-trærne, fra hvilke de skiller sig ved bl. a. at have egte
kar og et 2—4-bladet blomsterdække. Tre slegter:
ephedra, gnetum og welwitschia, som er indbyrdes meget
forskjellige. Gnetum, som mest indbefatter klatrende
buske med modsatte, læderagtige blade og tvebo blomster
i aks, har 15 arter i det tropiske Asien og Amerika.
Frøene af et par arter (g. gnemoii, edule o. a.J) er
spiselige. Ephedra ligner af ydre snelder (equisetum) ; frøene
omgives af det røde,
tilsidst kjødfulde
blomsterdække.
Hører hjemme i
Middelhavslandene
og Vest-Asien. —
Welwitschia
mirabilis fra det
s.v.-lige Afrikas
ørken-y ^^ egne har et meget
Gnetaceæ: Welwitschia mirabilis. eiendommeligt
udseende, den bestaar
af en stor (indtil 4 m. i omfang, men mindre end 1 m.
i høide) knoldlignende stængel, fra hvis øvre ende de
to, plantens eneste, blade udgaar; disse er indtil 2 m.
lange, læderagtige og ligger vandret langs jorden. I
bladakslerne staar blomsterstandene paa gaffeldelte grene.
Gnetum (bot.), se Gnetaceæ.
Gnidning (friktion) (fys.); den modstand mod
bevægelsen, som optræder, naar et legeme glider over et andet,
som følge af legemernes gjensidige tryk mod hinanden
og af berøringsfladernes ufuldkomne glathed. Ved g.
udvikles varme, hvorfor et tilsvarende arbeide forbruges;
i maskiner maa g. mest mulig formindskes, dels fordi
det kan være skadelig i og for sig, at maskinen «gaar
varm», dels fordi g.s-arbeidet repræsenterer et direkte
arbeidstab. Det var Gaulomb, som først undersøgte lovene
for g. med sit tribometer (1781). G.s-modstanden er
proportional med berøringsfladernes gjensidige tryk, men
uafhængig af deres størrelse. Det for to bestemte
materialer uforanderlige tal, som angiver, hvor stor brøkdel
g. udgjør af legemernes gjensidige tryk, kaldes
g.s-koef-ficienten, f. eks. for støbejern mod støbejern 0.16,
støbejern mod bronce 0.15, bronce mod bronce 0.20. G. kaldes
glidende, naar legemerne glider mod hinanden,
rullende, naar det ene legeme ruller over det andet. Den
rullende g. er i almindelighed meget mindre end den
glidende og ved hjul omvendt proportional med hjulets
radius. Ved bevægelse i vædsker (og luftarter) optræder
indre g. (seighed, viskositet) som følge af vædskedelenes
bevægelse i forhold til hverandre. Denne er høist
forskjellig i forskjellige vædsker, saaledes i glycerin 300
gange saa stor som i vand, i æter 4 gange saa liden,
ligesom den aftager, naar vædskens temperatur stiger.
Ifølge Petroff (1887) beror virkningen af smøremidler i
maskiner paa, at smurningen hindrer de glidende flader
fra at berøre hinanden, saa g. væsentlig reduceres til
indre g. i det flydende smøremiddel.
Gnidningselektricitet, elektricitet, som opstaar ved,
at to legemer gnides mod hverandre. Alle legemer kan
blive elektriske ved gnidning, kun maa man sørge for,
at legemer, som leder elektriciteten, isoleres ved at fæstes
til isolatorer. Af to legemer, som gnides mod hinanden,
bliver det ene positivt, det andet negativt elektrisk.
Jfr. Elektricitet og Elektrisermaskine.
Gnidningslyd er i medicinen betegnelse for en
skrabende, knagende, knirkende lyd, som opstaar, naar to
ujevne, serøse flader bevæges mod hinanden. G. har
især betj^dning ved lidelser i brysthinden som tegn paa
brysthindebetændelse (pleurit). Den høres ogsaa ved
sygdomme i hjerteposen og ved lidelser i underlivet og
i ledhulerne.
Gnidningslyd el. frikativer, d. s. s. spiranter
(se Konsonanter).
Gniezno, se Gnesen,
Gnist, liden glødende eller brændende partikel af en
eller anden substans. Elektrisk g. opstaar ved
elektrisk udladning (s. d.) gjennem luften eller andre
isolatorer. Korte elektriske g. er retlinjede, de længere er
krumme, bugtede eller siksakformede. Farven er
forskjellig i forskjellige gasarter og kan ogsaa paavirkes af
metallet i elektroderne, idet dette kan fordampe.
Gnistfanger er et særlig ved lokomotiver anvendt
apparat til at hindre ildsfarlige gnister fra at fare ud
gjennem skorstenen. Den anbringes i almindelighed
under skorstenen, undertiden under eller indeni samme
og er som oftest dannet af grov staaltraaddug. Der er
fremkommet en mængde forskjellige g.-konstruktioner
uden at nogen af dem kan betegnes som helt
tilfredsstillende at opfylde sit øiemed, nemlig at tilbageholde
gnisterne uden at hindre trækket i skorstenen for meget.
Gnistinduktor, selnduktorium.
Gnisttelegraf, se Telegrafi.
Gnje^itsj, Nikolaj I vano vi tsj (1784—1833), rus.
digter. Oversatte Homers «Iliaden» i originalens
verse-form, Shakespeares «Kong Lear», Voltaires «Tancred»
m. fl. og har skrevet endel idyller og lyriske digte.
Gnome (græ ), tankesprog, sentens.
Gnomer kaldes de elementæraander, som tænktes at
opholde sig i jorden, se Elementæraander.
Gnomon, et nu ganske forældet instrument, bestod
i sin simpleste form af en paa en vandret flade opreist
lodret stok eller søile. Af skyggens længde kunde
sol-høiden, af dens retning klokkeslættet udledes.
Gnomo-nik er kunsten at forfærdige solure. Se Astronomiske
instrumenter.
Gnosis, se næste art.
Gnostici’sme (græ. gnosis, erkjendelse), hæretisk
retning i oldkirken. Forudsætning for g. er de
synkretistiske bevægelser, som søgte at forene de forskjellige
religioners sandheder til sammenhængende systemer. G.
fremkommer ved, at kristendommen drages ind i denne
proces. I de forskjellige gnostiske retninger kan der
paavises elementer fra orientalske religioner (den
babyloniske, syriske og persiske), jødisk teologi og græsk
filosofi. Kristendommen betragtes som den høieste
rinnen - © coagulate - ® se
coaguler, se cailler.
levret — (t) geronnen — (ê)
clotted ; (1. blod) gore — (f) coagulé,
caillé.
levreter (f) faa unger (hare),
levrette (f) f, myndehun ;
vindspiller.
lévrier (D m, mynde ; (Sg.)
sporhund.
levrotl(ne) (f) m (f),
mynde-hvalp; vindspiller,
levure (f) f, ølgjær.
levy (e) opbyde, reise (hær),
udskrive (soldater); hæve, opkræve
(skaUer); (jur.) tage pant (gjøre
indførsel) i; opbud, udskrivning;
opkrævning; udpantning,
lewd @ liderlig, utugtig.
lexicographe (f) m,
lexicographer (g) ordbogsforfatter.
lexicographie ® f,
lexicography (e) ordbogsarbeide.
lexicologique ® leksikalsk,
lexicon @ leksikon, ordbog,
lexique ® m, (special)leksikon,
ordbog,
lez (f) ved (i stedsnavne).
lézard ® m, firfissel. faire
le 1. sole sig, slikke sol.
lézarde ® f, revne, spræk,
lézarder ® slaa revner i. se
1. revne, sprække.
leze(§: 1.-majesty
majestæts-forbrydelse.
li — (t) Abhang m, Berghaide f
— (g) (wooded, grassy) mountain
side (slope) — (?) côte f, versant m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
