Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnothi s(e)auton ... - Ordbøgerne: L - liability ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1049
Gnothi s(e)auto^n—Gobât
1050
liability-libeller
religion, fordi den bringer den frelsende erkjendelse af
Gud. Overfor det gamle testamente stillede g. sig i
regelen afvisende. De nytestamentlige skrifter fortolkedes
allegorisk. Ved siden af og over disse stod hemmelige
traditioner, som g. hævdede at besidde. Den af
orienta-lismen paavirkede g. lærte som oftest en skarp dualisme
mellem Gud og verden. Den hellenistiske g. hyldede
overveiende emanationslæren. Af Guds evige væsen er
udstrømmet en række æoner (halvt personlige, halvt
upersonlige engle eller idéer), som gradvis fører over til
verden. Denne er dannet af et mellemvæsen, Demiurgen,
som undertiden identificeres med jødernes Gud. Frelsen
er bevirket af Kristus, en af de høieste æoner. Han
fremtraadte i et skinlegeme for at lære menneskene
den sande erkjendelse af Gud. Svarende til den
doke-tiske (se Doketer) opfatning gaar det sedelige krav ud
paa, at mennesket ved askese skal frigjøre sig fra verden
og legemligheden og ved erkjendelse svinge sig op til
enheden med Gud. Ved siden heraf fandt ogsaa magien
rig anvendelse. Allerede i det 1 aarh. møder man spor
af g. i forskjellige nytest, breve (Kolossenserbrevet,
Pastoralbrevene, Johannesbrevene, 2 Peters og Judas’ brev).
Det 2 aarh. var g.s blomstringstid. De mest bekjendte
g.-systemer, som indbyrdes er meget forskjellige, er
udviklet af Basilides og Valentinos (s. d.). Forskjellige
fra dem er den jødekristelige g. hos Kerinthos,
elkesai-terne, ebioniterne og i de clementinske homilier og
re-cognitiones (s. d.). Derimod er det kun med forbehold,
at Markion (s. d.) kan henregnes til g. Kirken
bekjæm-pede skarpt g. Indirekte fik den dog ikke ringe
betydning ved at fremme arbeidet for fastsættelsen af en
nytestamentlig kanon (trosregel) og ved at styrke
bispedømmets autoritet som indehaver af den sande
overlevering. [Litt. : F. Torm, «Valentinianismens historie og
lære>_(Kbh. 1901).]
Gnothi s(e)aut0^n (græ.), «kjend dig selv», indskrift
paa templet i Delfi. Ordet tilskrives Thales el. Cheilon
el, Solon.
Gnu (catoblepas) danner en siegt af antilopefamilien.
De minder dog i mange henseender meget om okserne.
Siegten er begrænset til Afrika og har to arter. Baade
hannen og hunnen har horn, der er bøiet nedad,
forover og opad. I kropsformen minder begge arter
meget om elgen, idet bagkroppen er sterkt affaldende,
og hovedets holdning er noget ludende. Haarbeklædningen
er glat, men
langs nakken,
halsens
underside og paa
strube og
kinder er
haa-rene forlænget
til en manke.
Langs
næseryggen er
ogsaa haarlaget
stridt, langt og
opstaaende.
Halen, hvis
be-haaring minder noget om
Stribet gnu-ko (catoblepas tauriiius).
hestehalens, holdes stadig i en eiendommelig nervøs
bevægelse fra den ene side til den anden, og dyrene kan
paa lang afstand kjendes herpaa. Den mindste art g.
(c. gnu) tilhører væsentlig Syd-Afrika; lever i store flokke.
Den er mørk graabrun med brune mankehaar.
Hvid-agtig hale. 2 m. lang og ca. 1,2 m. skulderhøide. Den
største art, den stribede g., boernes «wilde beste» (c.
taurinus), er mørk askegraa med sorte tverstriber, sort
hale og manke. Den bliver ca. 1.5 m. høi eller næsten
lige stor som en elgko og er udbredt fra Syd-Afrika helt
op til Abessinien.
G-nøgle el. fiolin nøgle anbringes paa
notesystemets anden linje for at betegne enstrøgne g.
Go, gammelt japansk bretspil, der spilles af to, som
hver har 180 brikker; skiftevis sætter saa spillerne 5
brikker og søger at indeslutte modstanderens brikker.
Goa, port. besiddelse paa vestkysten af Forindien,
omgivet af præsidentskabet Bombay; 3370 km.^ med
475 513 indb. (1900), hvoraf 615 europæere. Sproget er
en marattisk dialekt opblandet med port. Kysten er
sumpig og usund, men landet hæver sig hurtig og
Ghatsfjeldenes skraaninger er dækket af smukke, vel
vandede skoge. Der dyrkes ris, bomuld, kokosnødder,
pepper og tobak. Hovedstaden er P a n d j i m el. N y-G.
(port. Vilha nova de G.) ved mundingen af Mandavi.
Omkr. 10 000 indb. Den har flere store
regjeringsbygninger og er sædet for generalguvernøren. 0. f. denne
ligger Gamle G. I sin velmagtstid i den første halvdel
af det 17 aarh. skal den have havt 200 000 indb.,
prægtigt palads for vicekongen, basarer, klostre og kirker, nu
har den knapt 2000 indb. og er kun en ruinhob.
Goajira (Guajira), halvø paa nordsiden af Sj^damerika,
mellem det Karaibiske hav og Maracaibobugten, strækker
sig fra Sierra Nevada de Santa Marta i syd til
Sydamerikas nordligste punkt Punta Gallinas (12° 25’ nr. br.)
i nord. G. er delt mellem Colombia og Venezuela, er
frugtbar og udfører farvetræ, tømmer og huder.
Goajiroer, indianerne paa halvøen Goajira i Columbia,
de nordvestligste udløbere af nu-aruakerne. Splittet i
talrige smaastammer lever de hovedsagelig som nomader
af kvægavl. De er gode ryttere og bueskyttere; geværet
holder dog paa at fortrænge de gamle vaaben, ligesom
ogsaa katolicismen vinder fremgang overfor den gamle
religion.
Goalpära. 1. Distrikt i det nordlige Forindien, prov.
Assam, paa begge sider af Brahmaputra; 10 240 km.^
med 462 052 indb. (1901). Hovedstaden er Dhubri med
omtr. 5000 indb. Der dyrkes særlig tobak, bomuld og
sukkerrør. — 2. By (tidligere hovedstad) i provinsen G.;
6287 indb. (1901).
Goalsevarre, 1290 m. høit fjeld straks s. f. Lyngseidet,
Lyngen herred, Tromsø amt.
Gobat [gåba], Charles Albert (1843—), Schweiz,
politiker og fredsivrer. Dr. juris og advokat, 1882
undervisningsminister i kanton Berns regjering, 1884 medlem
af forbundsforsamlingen, senere af nationalraadet, hvor
han tilhørte venstre. Da det interparlamentariske bureau
for mellemfolkelig voldgift 1892 oprettedes i Bern, blev
han denne institutions leder og har staaet i denne stilling,
indtil bureauet fra 1 juli 1909 reorganiseredes med
Chr. L. Lange som generalsekretær. 1902 fik G. for sit
liability @ ansvar; udsathed
(for); tilbøieligbed ; (pi)
forpligtel-se(r), gjæld, passiva.
liable @ ansvarlig (for); udsat
(for), hjemfalden (til), underkastet;
(dagligtale) toldpligtig.
Hage (f) m, forbindelse,
liais ® m: pierre (f) de 1.
(slags) kalksten.
liaison (f) f, forbindelse ; (tekn.)
forband(t); jevning (til saus);
bindestreg; overtrækning (af konsonant
lyd paa vokal); (fig.) sammenhæng ;
forbindelse, (kjærligheds)forhold.
liaisonner (f) mure i forband(t).
lianas © pl, Hanes (?) f pl,
slyngplanter (i de tropiske
ur-skoge).
liant ® imødekommende;
om-gjængelig; bøielig, smidig; deiget,
seig; m, omgjængelighed;
bøielig-hed; seighed.
Har (e) løgner.
Hard ® m, en hvid (rødt øre).
Harder (f) skyde sammen,
spleise; holde paa skillingen.
Hardeur (?) m, gnier.
Hasse (?) f, bundt, pakke.
Hbage (?) m, stor, grovhugget
mursten.
libation (i) & (?) f, drikoflfer.
libel ©, libelle (?) f,
smædeskrift, pamflet, paskvil ; (e) ogs.
klage; smæde, injuriere.
Libelle ® f, guldsmed (insekt),
libellé (g m, (jur.) affattelse,
opsættelse.
libeller © paskvillant,
injuriant = HbelHste (?) m.
libeller (?) affatte, opsæUe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
