Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnothi s(e)auton ... - Ordbøgerne: L - liability ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1051
libellous-liberticide
arbeide her Nobels fredspris sammen med sin landsmand
Elie Ducommun. G. efterfulgte mai 1909 denne som
sekretær ved det internationale fredsbureau i Bern.
Blandt G.s skrifter er «La république de Berne et la
France pendant les guerres de religion» (1891).
Gobat [gåha’J, Samuel (1799—1879), protestantisk
biskop i Jerusalem, f. i Grémine (tidligere fr., nu Schweiz.),
fik tidlig interesse for missionen og traadte 1826 i tjeneste
hos Church missionary society i London. 1829—32 og
1835—36 arbeidede han som missionær i Abessinien.
Vedvarende sygdom nødte ham til at vende tilbage,
hvorefter han 1839 tog ophold paa Malta for at virke
ved litterære arbeider. 1846 blev han af Fr.Vilhelm IV
kaldet til det for England og Preussen fælles bispesæde
i Jerusalem. I denne stilling arbeidede han nidkjært
for oprettelsen af skoler, barnehjem og hospitaler.
Gobelin [gåhlæ’J (fr.), haandvævet vægteppe, kaldt g.
efter familien G., der i midten af det 16 aarh.
grundlagde den berømte fabrik Les gobelins i Paris. Efter
Colberts tilskyndelse indkjøbtes fabriken 1662 af
Ludvig XIV for den franske stat. Dens produkter blev
saa berømte og yndet, at man fra anden halvdel af 17
aarh. gik over til at benævne alle vævede vægtepper
efter den. De fuldkomneste g. er de saakaldte
hautelisse-tapeter, ved hvis tilvirkning rendingen udspændes lodret,
medens den farvede islæt indlægges med fingrene og
slaaes fast med en kam. Tegningen, som der væves
efter, anbringes bag væveren; den skisseres gjerne i sine
hovedtræk paa rendingen. Basselisse-tapeter, hvis
rending udspændes vandret som ved aim. vævning, er mere
fabrikmæssige og billigere (jfr. Billed vævning).
Gobelinmaleri, moderne malede efterligninger af
vævede gobeliner. Udføres med vand-, tempera- eller
oljefarver fortyndet med terpentin paa et stof, hvis
tekstur efterligner gobelinernes.
Gober, Central-Afrika, en af de 7 ældste
Haussa-stater i Vest-Sudan, n. f. Sokoto paa grænsen af brit.
Nord-Nigeria og fr. Niger-territorium. I G. begyndt^»
fulbehøvdingen Othman dan Fodio 1802 erobringen af
Haussa-staterne.
Gobi (mong., ørkenen, kin. sjamo, sandhav), ørken i
Asien, danner den østlige del af ørkenomraadet Hau-hai,
det udtørrede hav. I sydvest gaar den over i ørkenen
Kum Tag, sandbjerg, i Tarimsletten og lidt nordligere i
Dsungariet, i nord og syd er grænserne skarpe og i øst
bruges Chin-gan-fjeldene at regnes som grænse. Man
deler G. i en østlig og en vestlig del, grænsen er mellem
107° og 110° 0. 1. Den vestlige del er vel kjendt; denne
er delvis opfyldt af Qelde, som Changaifjeldene og udløbere
fra Altaï og Tian-sjan, middelhøiden er 800—1400 m.
o. h. Den østre del er bredere og dækket af mægtige
lag af yngre eruptiver, høiden er 700—900 m. For
største delen er G. en steppe, som under den varme
aars-tid har et dække af græs og buske, aldeles
vegetations-løs er kun enkelte egne. Ogsaa dyrelivet er sparsomt
og savnes paa enkelte omraader. Faste bosiddende
indbyggere findes kun mod Kinas grænse, ellers
gjennem-streifes G. af mongolske nomader, som bor i telt (junter).
Gobineau [gåbinå’J, Joseph Arthur de (1816—
82), fr. greve, orientalist og forfatter, indtraadte i
diplomatiet 1849, var senere ansat i Persien, Nordamerika,
Gobat—Godard
1052
Athen, Rio de Janeiro, Stockholm; døde i Paris som
privatmand. Han har i «Essai sur l’inégalité des races
humaines» (t. overs.) opstillet en ny teori om
menneskestammerne («gobinismen») som fremgaaet af en opr.
raceforskjel mellem de sorte, gule og hvide; disse sidste,
arierne, skulde være de ypperste, og deres mest
uforfalskede repræsentanter finder G. i Norden, ligesom
fremtiden ifølge ham i det hele tilhører de germanske folk.
Gobinismen er besiegtet med Wagners og Nietzsches idéer.
I Tyskland stiftedes endog en G.-forening (1894, ved
prof. Schemann i Freiburg). Andre betydelige arbeider
har G. leveret i «Histoire des Perses», «Les religions et
les philosophies dans l’Asie centrale» og «La
renaissance» (t. overs.); desuden udgav han afhandlinger om
kileskrifterne. Skrev ogsaa romaner og noveller (f. eks.
«Novelles asiatiques»; t. overs.), et epos («Amadis») og
en tragedie («Alexandre», t. overs.). I «Histoire d’Ottar
jarl» søger han at føre sin herkomst tilbage til denne
nordiske viking.
Göbius, se Kutlinger.
Goblet [gåhlæ], René (1828—1905), fr. politiker, opr.
sagfører i Amiens. 1871 medlem af nationalforsamlingen
(republikanske venstre). 1882 indenrigsminister i
Freyci-nets ministerium (jan.—juli) og gjennemførte loven om,
at sogneraadsformænd og borgermestere skulde være
folkevalgte. 1885—86 undervisningsminister og
gjennemførte med kraft de nye skolelove. Derefter førsteminister
og indenrigsminister til mai 1887 og april 1888—feb.
1889 udenrigsminister i Floquets ministerium. Ved
valgene 1889 faldt han for en boulangist, men blev atter
deputeret 1893 og var i de følgende aar fører for den
social-radikale gruppe.
Goblet d’Alviella [gåhlæ-]. 1. Albert Joseph
G., greve (1790—1873), belg. statsmand. Officer i den
franske og nederlandske hær; gik 1830 over til
revolutionen og var 1831 — 32 belgisk krigsminister, 1832—33
udenrigsminister. Som gesandt i Portugal 1837—39
udnævntes han til greve af Alviella. 1843—45 igjen
udenrigsminister, medlem af kammeret (liberal);
fremragende taler, militær og diplomat. Skrev bl. a. «Mémoires
historiques» (1864 — 65). — 2. Eugène G., greve(1846—),
belg. reisende og skribent, sønnesøn af ovenn. Advokat
1894, professor i religionshistorie i Brüssel. Medlem af
kammeret 1878—84, af senatet 1892—94 og efter 1900.
Foretog store reiser i Afrika og Asien og udgav talrige
verker om reiser, religionshistorie og politik, bl. a.
«Sahara et Lapponie» (1876), «Introduction à l’histoire
des religions» (1886) og «Vie politique en Belgique» (1879).
Goch, by i Preussen, regjeringsdistrikt Düsseldorf
(Rhinprovinsen), ved Niers, bielv til Maas; 10 232 indb,
(1905). G. har mange fabriker.
Godalming [gå’ddlmin], by i det sydl. England, grevsk.
Surrey, ved Wey, bielv til Themsen; 8748 indb. (1901).
G. har strømpevæveri. I nærheden Charter house school.
Godard [gådar], Benjamin (1849—95), fr.
komponist, elev af Reber og Vieuxtemps, har vundet et godt
navn ved kompositioner, som vidner om musikalsk følelse,
formsans og melodisk evne. En mængde kammermusik,
over 100 sange, fiolinverker, pianosonater, orkestersager,
en præmiebelønnet dramatisk symfoni, operaerne «Dante
et Beatrice» og «Jocelyn» m. v.
libellous (g) ærerørig, injur
erende.
libellule (f) f, libelle, øienstil
ker (insekt).
libérable ® som kan fritage;
(mil.) som skal hjemsendes.
liberal (e), libéral (f) (m), ga^
mild, rundhaandet; frisindet; libi
ral (politiker); (e) ogs. fribaarer
ædel, fm; rigelig.
libéraliser © gjøre liberal.
liberalism(e), libéralisme (g
m, liberalisme, frisind, det liberale
^^’^ibéralité ($) f, liberality (g)
gavmildhed; frisind(ethed).
liberalize @ udvide; frigjøre,
liberate @ frigive, sætte i
frihed; befri.
libérateur (|) (m), liberator
© befrier, forløser; (f) ogs.
befriende.
liberation © frigivelse,
befrielse.
libération ® f, (jur.) befrielse
(for^gjæld); (mi].) fritagelse;
hjemsendelse.
libérer ® befri (for gjæld);
indbetale, indfri; (mil.) fritage, lijøbe
fri, hjemsende; løslade (fanget
liberi se livré.
liberté (f) f, liberty (e) frihed;
ret(tighed), privilegium ; lethed,
utvungethed, naturlighed; (e) ogs.
(pl) (privilegeret) omraade; ® (du
ventre) let afføring, at 1. (e) paa
fri fod; ledig, fri; hjemme, ikke
udlaant.
liberticide (e) frihedsmord(er).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
