Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gotlandsk kalk ... - Ordbøgerne: L - lionceau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1099
liquidation—liseuse
stock. Men G.s egentlige beseirer blev Lessing (s. d.).
Hans virkelige, store fortjenester er blevet fremholdt i
den nyeste tid. [Litt.: E. Wolff, «G.s Stellung im
deutschen Bildungswesen» (2 bd., Kiel 1895—97).]
Gottschee (sloven. Kocevje), et landdistrikt, tilhørende
fyrsterne af Auersperg, i det østerr. kronland Krain, var
fra 1623 grevskab, kom 1641 til greverne af Auersperg,
fik 1791 titel af hertugdømme; 705 km.’^ med omtr.
25 000 indb., der er af tysk oprindelse. Byen G., 2421
indb. (1900). har fagskole for træindustri.
Gottskâlksson, Od dur (d. 1556), isl.
reformations-mand, gik i skole i Bergen og studerede senere i
Tyskland. Ca. 1534 vendte han tilbage til Island som ivrig
tilhænger af Luthers lære. Under store vanskeligheder
oversatte han det nye testamente paa islandsk (trykt
1540). Senere virkede han for reformationen ved at
oversætte flere skrifter. 1554 blev han lagmand for
nord-og vestlandet. Han druknede paa en reise til altinget.
Gouachemaleri [guås-], se Dækfarver.
Gouda [l^aûda] el. Ter Gouwe, by i Nederlandene,
prov. Syd-Holland, ved Gouwes forening med Ijssel;
23 785 indb. (1905). Byen er gjennemskaaret af en
mængde kanaler, tilvirker lys, cigarer og lerpiber og har
handel med smør og ost.
Goudimel [gudimæl], Claude (omkr. 1500 — 1572),
fr.-ital. komponist, virkede dels i Italien, hvor han
grundede den berømte rom. skole, dels i Frankrige, hvor
han Bartholomæusnatten blev myrdet som hugenot.
Blandt hans mange arbeider er der et anseet salmeverk.
Berømte elever var Palestrina, Nanini, Animuccia.
Gough [gå’f], Hugh Gough, viscount (1779—1869),
eng, feltmarskalk; udmerkede sig i Spanien under
Wellington ved Talavera og Vittoria 1809, blev
generalmajor 1830, ledede krigen mod Kina 1841 og indtog
Honkong, Amoy og Shanghai; blev baronet og chef for
den indiske hær; slog mahratterne ved Maharadsjpur
1843 og sikherne ved Mudki 1845 og Sobraon 1846. I
den nye sikhkrig 1848—49 slog G. dem afgjørende ved
Gudsjarat og underkastede sig hele Pandsjab. G. blev
viscount, medlem af overhuset (whig); 1862 feltmarskalk.
Gouin [giiæ’], François (1831—), fr. sproglærer,
skaber af den Gouin’ske metode for undervisningen i
fremmede sprog (hovedvegten paa det levende ord,
talesprogets anskueliggjørelse, ørets tilvænning; grammatik
først paa et senere stadium). Den blev præsenteret i
Skandinavien og kritiseret af K. Brekke («Norske
universitets- og skoleannaler», 1894) og Western («Vor
ungdom», 1894).
Goujon [guzö’J, Jean (ca. 1515—ca. 1566), fr.
billedhugger, uddannede sig i tilknytning til antik og italiensk
kunst og anvendte en lidt maniereret, altfor slank, men
gratiøs og egte fransk form. Hans mest bekjendte verk
er Diana i Louvre. G. var ogsaa arkitekt og deltog i
opførelsen af flere franske slotte, uden at man dog har
fuld klarhed over denne side af hans virksomhed.
Goulard [gulä’r], Marc Thomas Eugène de
(1808—74), fr. politiker, opr. sagfører. 1871 medlem af
nationalforsamlingen (høire centrum), deltog i
fredsforhandlingerne i Frankfurt. 1872 handels- og
finansminister; tilveiebragte det store 3 milliardlaan og balance
i det vanskelige budget for 1873.
Gottschee—Gounod
1100
Goulburn [gélh’dii], by i Ny Syd Wales, Australien,
ved Wallondilly River; 10 618 indb. (1901). G. har en
anglikansk og en katolsk biskop.
Gould [gold], Benjamin Apthorp (1824—96),
grundlægger af astronomien i Amerika. G. reiste 1845
til Europa, hvor han i tre aar studerede astronomi,
navnlig i Paris, Berlin og Göttingen, var 1855—59 direktør
for Dudley observatoriet i Albany, oprettede et
permanent nationalt observatorium i Cordoba (Argentina) og
ledede det 1870—85. G. grundede «The astronomical
journal» og tog talrige observationer af sydhimmelens
stjerner.
Gould [gold], Jay (1836—92), amer. storspekulant,
blev overordentlig rig ved spekulation i jernbaneaktier
og andre børsmanøvrer. Sit mest opsigtsvækkende kup
gjorde han i slutningen af 1860-aarene, da han ved
kunstig at bringe kursen paa guld i veiret fremkaldte
børspanik. Beherskede tilslut 40 000 km. jernbaner, et
stort dampskibsselskab. Western union telegraph co. og
bladet «New York tribune». Efterlod sig omkr. 300
mill. kr. Sønnerne George Jay G. (1864—) og Edwin
G. (1866—) fortsætter forretningerne. Af døtrene er
Anna G. kjendt i Paris’ selskabsliv paa grund af sine
egtemænd, de ubemidlede høiadelige levemænd og fættere
grev Boni de Castellane og fyrst de Sagan, den ugifte
Helen G. for sin godgjørenhed.
Gould ’ J o h n (1804—81), eng. zoolog, der
navnlig som ornitolog har vundet et anseet navn ved de
talløse beskrivelser og afbildninger af fugle fra jordens
forskjelligste egne (Himalaja, Europa, Australien,
Ny-Guinea o. s. V.), som findes nedlagt i hans lange række
af særdeles pragtfuldt udstyrede publikationer. *
Gould [gold], Sabine Baring-, se Baring-Gould.
Gounod [gunå], Charles (1818 — 93), fr. komponist,
medlem af akademiet, elev af sin begavede moder, senere
af Halévy og Lesueur, studerede med Bomerprisen
kirkemusik i Italien samt klassisk og romantisk musik i
T^^skland. Var i nogen tid kordirigent og organist i
Paris. Slog igjennem med sangspillet «Faust» (1859),
som i 1869 blev omarbeidet til helopera og siden har
gaaet hele verden over.
Den er af noget blandet
værd, idet den rummer
baade egte guld og
teaterflitter, og med Goethes
«Faust» har den kun
nogle rent ydre træk
tilfælles. Men den vidner
i sine bedste partier om
et betydelig eklektisk
talent, endog med drag
af genialitet. De
forskjelligartede impulser har
faaet en helt personlig
form, og verket er baade
sterkt i sin lyrik,
melodirigt og ofte fint,
omhyggeligt i sin harmonik
og farverigt i sin
orke-stration. Det bekjendte
soldaterkor er egentlig Charles Gounod.
liquidation © & ® f,
afgjø-relse; likvidation, afvikling.
liquidité® f, liquidity ©
nydende tilstand; (fig.) smeltende
blødhed.
liquidize © gjøre flydende,
liquor @ vædske; (alkoholisk)
drik; saft, sø; laag.
liquoreux ® sød (vin),
liquorice © lakris.
liquoriste® m, likørlabrikant,
desUllatør; lestauratør.
lire ® læse (op),
lirekasse — ® Drehorgel f,
Leierkasten m — barrel (hand,
street)-organ — ® orgue (m)
portatif.
liricon-fancy © liljekonval,
lirke — ® vorsichtig anfassen,
leise berühren ; (eim.) um den Bart
gehen - © try experiments ; worm
(himself into); (med) try (the latch)
— ® toucher (qc) doucement;
remuer (la serrure) avec précaution.
lis ® m, lilje. 1. de mai,
des vallées liljekonval, de 1.
(li]je)hvid, ren, skjær.
Lisbon © Lissabon,
lise - ® Erleichterung, Lin
derung, Milderung, Erquickung f,
Trost m — (e) relief — ®
soulagement m.
liséré (f) m, kantebaand, lidse,
snor; (kulørt) bord,
lisérer ® kante,
liseron (?) m, (bot.) vindel,
liset ® m, (bot.) akervindel.
liseur (?) m, (ivrig) læser,
liseuse (?) f, (papirkniv som)
bogmerke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
