Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goupil ... - Ordbøgerne: L - lisibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1101
Goupil—Goya y Lucie^ntes
1102
et kosakkor fra en ældre, ufuldendt opera. G.s
berømmelse er væsentlig knyttet til «Faust» og den noget
yngre «Romeo og Julie». Hans øvrige operaer («Sapplio»,
«La nonne sanglante», «Cinq Mars», «Polyeucte», «Le
tribut de Zamora», «Philemon et Baucis», «Mireiller»,
«La reine de Saba» m. fl.) har kun for en ringe del
holdt sig. I de senere aar faldt G., som altid havde
været hendraget til kirken og teologien, over til
mysticisme. Han har komponeret de store kantater
«Redemption» og «Mors et vita», messe, rekviem, oratoriet «Gallia»
med arien «Jerusalem» (under et fleraarigt ophold i
England under krigen), meget anden kirkemusik, symfoni
og mange afholdte romancer. Ogsaa virksom forfatter,
bl. a. et skrift om Mozarts «Don Juan» og livserindringer.
Goui^W [gupi’l], Adolphe (1806 — 93), fr. kunstforlægger,
indehaver af et stort firma, der særlig var bekjendt som
kobberstikforlag. Dets nuv. navn er Boussod & Valadon.
G0\xvg2i\xd [gurgå’], Gaspard, baron af (1783—1852),
fr. general, deltog i Napoleons krige og var 1812
keiserens ordonnansofficer og 1815 hans generaladjutant
ved Waterloo. Han fulgte Napoleon til St. Helena, men
vendte tilbage til Europa og arbeidede for Napoleons
løsladelse. Han forfattede flere skrifter om keiseren og
hans kampe og udgav Napoleons memoirer, som keiseren
selv havde dikteret paa St. Helena. Blev efter
julirevolutionen chef for artilleriet i Paris og senere
general-løitnant og adjutant hos kongen. Førte med prinsen af
Joinville Napoleons lig tilbage til Europa. Efter hans
død udkom «Sainte-Helène. Journal inédit de 1815 à
1818» (1899, 2 bd.).
Gourmont [gui mo’], Re my de (1858—), fr. forfatter
og kritiker; oprindelig filolog. Gik over i romanen;
hørte til de saakaldte dekadenter, som i forrige aarh.
rangerede med symbolisterne. Hans retning er henimod
det mystiske: «Lilith» (1892, handler om Adams første
hustru), «Histoires magiques», novellesamlingerne «Le
pèlerin du silence», «D’un pays lointain». Har gjort sig
bemerket som den nyere skoles kritiker: «Le livre des
masques» o. a., ynder paradokser. Fremtrædende
medarbeider i tidsskr. «Le Mercure de France». Har ogsaa
skrevet digte og leveret arbeider over stilistik og sprog.
Gournay [giirnæ], Vincent de (1712 — 59), fr.
økonom, kjøbmand i Cadiz 1729—44, vendte 1848 tilbage
til Frankrige og blev kort efter handelsintendant (et
slags minister). Øvede en stor indflydelse paa Turgot,
regnedes længe som grundlægger sammen med Quesnay
af fysiokratiets (s. d.) lære. Nyere undersøgelser har dog
vist, at hans fortjeneste af denne har været overvurderet.
Han skrev intet. [Litt.: Schelle, «V. de G.» (Paris 1897)]
Gourock [guråk], havbad i Skotland, grevskabet
Renfrew, nær Glj’des munding, 5 km. nedenfor Greenock;
5244 indb. (1901).
Goust [gust], by i Frankrige, depart. Basses-Pyrénées,
995 m. o. h., ovenfor Gave d’Ossau, nær Eaux Chaudes,
og er trods sin lidenhed, 3.75 km.^, omkr. 140 indb.,
en selvstændig republik, erkjendt 1648 baade af
Frankrige og Spanien. Staten styres paa en patriarkalsk
maade af en præsident med et raad af ældste.
Govan [gå’vdn], by i Skotland, grevskabet Lanark,
vestlig forstad til Glasgow; 82 156 indb. (1901). G. har
store skibsverfter, maskinfabrik og jernverk.
lisibilité-list
Govind, med tilnavnet Singh, «løve», 1675—1708
sikhernes (s. d.) tiende og sidste guru («vægtig, ærværdig»,
religiøs leder). Hans maal var at faa hevnet sin fader,
der var henrettet af stormogulen Aurangseb, gjøre en
ende paa muhammedanernes herredømme i Indien og
saa grundlægge sit eget rige. I den hensigt gav han
sine tilhængere en fastere politisk og militær
organisation; gjennem en indvielsesceremoni (pahul) forenede
han dem til en Khälsä, «(Guds) eiendom», et
broderskab, idet kasterne blev afskaffet. Derved kom det til
brud ogsaa med hinduerne. For at ildne sikhernes mod
føiede han en række krigerske sange som anhang til
deres hellige skrift, den saakaldte Ädi-Granth. Den
langvarige kamp med Aurangseb endte med G.s nederlag.
Govone, Giuseppe (1825—72), ital. general og
statsmand, deltog i krigen mod Østerrige 1848, fulgte det
preussiske korps i Slesvig 1849 og deltog 1855 i
Krimkrigen i Lamarmoras stab. Efter krigen 1859—60 blev
han general og sendtes 1866 til Berlin for at bringe
forbundet istand mod Østerrige. Udmerkede sig under
krigen 1866 som divisionsgeneral ved Custozza og blev
derefter generalslabschef. Blev 1867 medlem af
deputeretkammeret og senere krigsminister og søgte som
saadan at indføre besparelser; men resultatet blev, at
Italien 1870—71 ikke kunde gribe ind til fordel for
Frankrige.
Gower [gau’d], John (1332—1408), eng. digter. Hans
ry hviler paa tre store digte, skrevet hver paa sit sprog;
«Speculum meditantis» (grublerens speil) er paa fransk
og manuskriptet først for nylig kommet for dagen; «Vox
clamantis (den klagendes raab) er paa latin og klager
over den samtidige sociale nød; «Confessio amantis»
(elskerens bekjendelse) er paa engelsk og indeholder en
række af middelalderens yndede fortællinger omsat
paa vers i lighed med Chancers omtrent samtidige
«Canterbury tales»; i poetisk flugt taaler «den moralske
Gower», som Chaucer kaldte ham, dog slet ikke
sammenligning med denne.
Gowers [gau’ez], SirWilliam Richard (1845—),
eng. læge, prof. i klinisk medicin ved University college
i London. Overlæge ved universitets-hospitalet for
epilepsi og paralyse. Arbeider om diagnosen af
rygmarvs-sygdomme, epilepsi, syfilitiske sygdomme af
nervesystemet. Hans haandbog om nervesystemets sygdomme er
oversat paa flere sprog.
Goyana, by i Brasilien, staten Pernambuco, 85 km.
n. f. Pernambuco, ved elven G., 50 km. fra dens munding.
Omkring 15 000 indb. Bomulds- og sukkerplantager.
Goya y Lucie^ntes, Francisco José de (1746—
1828), sp. maler og raderer, førte et yderst
omflakkende og uroligt liv, opfyldt af dueller, galante
eventyr og kampe med kirken. Han tilbragte en stor del
af sin ungdom i Italien, nød efter hjemkomsten til Madrid
stor gunst ved hoffet, blev direktør for akademiet San
Fernando og bosatte sig tilslut i Bordeaux, hvor han
døde. G.s produktion er yderst omfattende og ujevn.
Han har malet flere hundrede portræter og store kirkelige
billeder i tidens elegante manér. Større værdi har hans
skissemæssig udførte billeder af spansk folkeliv, men sin
egentlige berømmelse har han vundet ved sine fantastiske
og mesterlige raderinger. I serien «Caprichos» satiriserer
lisibilité ® f, læselighed,
lisible (D læselig, tydelig;
læseværdig, værd at læse.
lisier ® m, gjødselvand, land.
lisière ® f, ll^(e), rand, kant,
jare (paa tøi); ledebaand;
skogbryn.
lisp (e) lespe; fremlespe; som
lesper, lespet.
lispeln ® hviske, lespe.
lispund — ® Liespfund n —
© a stone of 16 (Norwegian) pounds
- (?) huit kilos m pl.
lissage ® m, glatning,
polering.
lisse (f) glat, blank ; glaUøbet
(vaaben); m, glathed; hyssing (til
pakker); (sjøord) lang-, tversent.
lissé (f) m, glathed, glans;
seigt sukker.
lisser ® glatte (ud); glatte,
polere; glasere (med sukker),
kandisere.
lissoir ® m, glattetræ, -jern,
-sten; glatte(haar)kam.
lissom(e) (e) myg, smidig; let,
rask.
list — ® List, Schlau-,
Verschlagen-, Verschmitzttieit f — (g)
arUifice), ruse, stratagem, cunning;
trick — (f) ruse f, artifice m,
finesse f.
list — (t) Leiste ; (paa tøi)
Tuchschrote, Sahlleiste f — (e) (kant)
list; (forgyldt) fillet; (paa tøi,
klæde) selvage — (f) (paa tøi)
lisière; (træ) moulure f; (ark.)
listel m.
list (e) list, kant; liste,
fortegnelse ; (of trains) togtabel ; skranke ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
