Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graa fluesnapper ... - Ordbøgerne: L - lit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1105
Graa fluesnapper—Gracchus
1106
lit-lithic
Graa fluesnapper, se Fluesnap per siegten.
Graaf Reynetbrit. Syd-Afrika, by i distriktet
(6972 km.^) af samme navn i Kaplandet, n.ø. f. Store
Karoo, ved foden af Sneeuwberg, med ca. 6000 indb.
(1907), 1070 m. o. h. Jernbaneforbindelse med Port
Elizabeth. Anlagt 1780, et af boernes ældste nybygger.
Graafske follikler, se Ovarium.
Graagaas, se Grågås.
Graagaasen (anser dneræus), se Gaaseslegten.
Graah, David (1803—87), n. legatstifter. F. i Thy
(Danmark), nedsatte sig 1826 som forretningsmand i Kra.,
hvor han ved fabrikvirksomhed erhvervede en betydelig
formue. Ved en brochure gav han stødet til, at
dyre-beskyttelsessagen blev optaget i Norge, og fik 17 okt. 1859
stiftet Foreningen til dyrenes beskyttelse. Udfoldede
gavmildhed og offerviJje ligeoverfor mange formaal og
oprettede ved testamente et legat paa 350 000 kr. i
velgjørende øiemed. — Broderen Knud G. (1817—1909)
blev banebryder paa industriens omraade ved 1846 at
grundlægge Vøien bomuldsspinderi sammen med Adam
Hjorth og svogeren N.O.Young. Bedriften voksede raskt
i omfang og udvidedes 1873 med en væveriafdeling, som
1892 — 1908 lededes af hans søn Knud G. jun. (1866—1908).
1906 gik den hele forretning over til et aktieselskab med
K. G. sen. som formand og disponent. G. deltog en
længere aarrække i Kra. kommunes gjøremaal, var bl. a.
1865—68 medlem af formandskabet.
Graah, Vilhelm August (1793—1863), d. sjøofficer;
foretog 1821 vigtige opmaalinger ved Island, 1823 ved
Grønland. 1828—31 foretog han sin bekjendte reise fra
Sydvest-Grønland rundt om Kap Farvel til ca. 65^ 2 ° n.
br. paa østkysten; hans bog herom (Kbh. 1832) er en af
de faa klassiske danske reisebeskrivelser.
Graahø (el. Graahøgda), hyppig forekommende navn
paa fjelde i den centrale del af Norge. Eksempelvis
nævnes G. i Øvre Rendalen, G. i Opdal, G. i Dovre, G.
i Østjotunheimen.
Graairisken, se Iriskslegten.
Graakallen, 556 m. høi, afrundet fjeldtop, v. f.
Trond-hjem, paa grænsen mellem Trondhjems bymark og
By-neset herred. Paa toppen, hvorfra haves en vid udsigt,
ligger en turisthytte, hvorhen fører ridevei. Længer nede
i sydøstskraaningen ligger Fjeldsæter sanatorium (s. d.).
Ved G. afholdes de aarlige skirend for det trondhjemske.
Graal, se Gral.
Graamaagen, se Maageslegten.
Graaolder, graaor (hot.), se Or.
Graa plommer (bot.), frugterne af parinariiim
eæcel-siim, et høit træ, hjemmehørende i det tropiske Afrika.
De g. p., som er stenfrugter med et melet kjød, er af
negerne betragtet som en delikatesse.
Graapære, se Pæretræ.
Graarud, Gunnar Magnus Kjølstad (1857—),
n. læge. Cand. med. 1882, nedsatte sig s. a. som læge i
Holmestrand, hvor han tillige er kommunelæge for Botne
og Vaale. Har desuden indehavt en række kommunale
hverv, hvoriblandt ordførerstillingen, og var 1900—06
Holmestrands stortingsrepræsentant (høire). Forfatter bl.
a. af en interessant lokalhistorisk beskrivelse af
«Holmestrand og omegn» (Kra. 1906 — 08).
Graasalve, se Kviksølvsalve.
Graasangeren, se Havesan gerslegten.
Graasei, se Torskefiske.
Graasiden, en øst-vestgaaende fjeldryg, s. f.
Vangs-vandet, Voss herred. Søndre Bergenhus amt. Naal- og
løvskog naar op til 500 —600 m.; paa den øverste 1300
m. høie top ligger sneen langt udover sommeren.
Graaspurv, se Husfinkeslegten.
Graaspette, se Hakkespetslegten.
Graasten, se Gravenstein.
Graasæl, se Sæl.
Graat er en blandingsfarve (se Farve), hvor ingen
enkelt farve er i overvegt, altsaa hvidt af liden lyskraft.
Graat i graat, se Camaïeu.
Graataatind, 1354 m. høit fjeld paa vestsiden af
Beierdalen, Beieren herred. Nordlands amt. Paa nordsiden
af tinden, der falder steilt mod syd og sydost, ligger en
temmelig stor (ca. 17 km.^) snebræ.
Graaten, strandsted paa vestsiden af Skienselven,
straks s.v. f. Skien, Solum herred, Bratsberg amt. 1
strandstedet, der opr. var oplagssted og losse- og ladeplads for
Ulefoss verk, bor der 603 mennesker i 85 huse. Ved
strandstedet er Graatenmoen, eksercerplads for
Telemarkens bataljoner.
Graatop, Halvor, se Halvor Graatop.
Graatrost, se Trosteslegten.
Graavakke er en sedimentær bergart, der bestaar af
kvarts- og feldspatkorn samt brudstykker af skifere og
kvartsiter i en lerskiferagtig grundmasse. Af
palæo-zoisk alder.
Graaverk, se Pelsverk.
Grabbe, Christian Dietrich (1801—36), t.
dramatisk digter, f. i Detmold, hvor han en tid var auditør, men
afsattes for drik; døde i elendighed i sin fødeby. Hans
første «Dramatische Dichtungen» (1827) med «Herzog
Theodor von Gotland» og brudstykket «Marius und Sulla»
vakte Tiecks opmerksomhed, men denne kunde intet
gjøre ud af den uregelmæssige forfatter. Der fulgte:
«Don Juan und Faust» (1829), to historiske
Hohenstaufer-tragedier, «Napoleon oder die hundert Tage» (1831) og
«Hannibal» (1835). Alle trodser de scenens krav, geniale
enkeltheder drukner i det smagløseste fantasteri. G. er
interessant som en overgangsfigur fra det romantiske
drama til Hebbel og Ludwig. [Litt.: C. Behrens, «G.,
hans liv og digtning» (Kbh. 1903).]
Grabow, Emma Mathilda Elisabet, nu
grevinde Taube (1852—), sv. hofsangerinde, debuterede 1870
i «Nürnbergerdukken» paa Stockholms opera, hvor hun
virkede i flere aar.
Grabow [grabo], se Stettin.
Gracchus, navn paa en familie af den rom. plebeiiske
siegt Sempronius. 1. Tiberius Sempronius G. (d.
omkr. 150 f. Kr.) bestyrede 180 — 178 Spanien med
dygtighed, senere Sardinien ligesaa heldig; anerkjendt af alle
for sin redelighed og dygtighed. Gift med Cornelia (s. d.),
som var en udmerket moder for deres børn: Sempronia
(gift med den yngre Sciplo Africanus), Tiberius og Gaius.
— 2. Tiberius Sempronius G., ældste søn af ovenn.,
133 almuetribun i Bom; ærlig interesseret for det fattige
folks vel foreslog han straks en fornyelse af den licinske
akerlov (s. d. og Ager publicus), at ingen borger maatte
besidde mere af ager publicus end 160 ha. og 80 for
lit ® m, seng; leie (ogs. i elv);
egteskab; lag. 1. d’honneur
ærens mark, valen. 1. de justice
trone (i pariamente!); høitideligt
parlamentsmøde. 1. de plume
dyne.
litani - (t) Litanei f — (e)
litany, anthem — ® litanie f.
litanie ® f, litani; ramse, la
même 1. den gamle vise.
liteau (f) m, trælist; stribe (i
bord); (ulvs) leie (om dagen).
litée (f) f, hele kuldet; leiet
(med alle dyrene).
liter - (t) Liter m - (e) Ä (Î)
litre m.
liter® flolægge, lægge i lag, stuve,
literal (e) bogstavelig,
bogstavret. in most I. earnest for
ramme alvor.
literary lit(t)erarisch (t)
litterær, boglig.
literate @ boglig dannet ;
dannet mand; litterat = Lit(t)erat
® m.
literati @ pi, lærde,
videnskabsmænd.
literator (e) litterært dannet
mand; videnskabsmand.
literature (e), Lit(t)eratur ®
f, litteratur; @ ogs. læsning,
belæsthed.
literie ® f. sengklæder,
sengeudstyr.
litharge (e) & ® f, sølv-,
blyglød.
lithe @ myg, smidig.
lithiase ® f, (med.)
stendannelse.
lithic @ sten-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
