Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goupil ... - Ordbøgerne: L - lisibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1103
liste-lit
han over sit lands kirkelige og sociale forhold, en
anden skildrer krigens rædsler, en tredje behandler
tyrefægtninger, for hvilke han nærede en spaniers hele
lidenskab. I serien «Los proverbios» faar hans fantasteri sit
sterkeste udtryk. G.s raderinger har noget tilfælles med
hans samtidige Hogarths i sin bitre livsopfatning, men
de er rigere, mere bizarre og af større kunstnerisk værd.
G.s springende og lidenskabelige natur har givet sig sit
mest umiddelbare udtryk i disse glimrende blade, som i
vore dage har oplevet en ny berømmelse.
Goyaz. 1. Stat i det indre af Brasilien, omgivet af
staterne Matto Grosso, Parâ, Maranhào, Bahia og Minas
Geraes; 747 311 km.’ med 255 284 indb. (1900), hvoriblandt
20 000 vilde indianere. Landet er en høislette, bevokset
med græs og smaaskog og gjennemstrømmes i næsten
sin hele længde af Tocantins, med hvilken Araguaya el,
Rio Grande forener sig. Sydgrænsen dannes af
Parana-hyba, en bielv til Parana. Klimaet
er sundt i syd, men i nord
forekommer febersygdomme. Der
dyrkes mais, sukkerrør, tobak og
bomuld, men hovednæringsveien er
kvægavl. — 2. G. (tidligere Villa Boa
de G.), hovedstad i 1., ved Vermelho;
omkr. 3000 indb.
Goyen, se Goijen.
Gozo el. G o z z o, brit. ø i
Middelhavet, n.v. f. Malta, 70 km.^ omkr.
25 000 indb. Den er frugtbar og
vel dyrket. Hovedbyen er Rabato.
Den brit. garnison ligger i fort
Cam-bray el Gastello del G. Paa G.,
oldtidens Gaulos, findes cyklopiske
mure af ukjendt oprindelse og
romerske oldtidslevninger.
Gozzi [gå’tsi]. 1. Carlo G.
(1720—1806), berømt ital.
lystspilforfatter, greve; begyndte tidlig at
skrive digte, særlig burleske; hans
families daarlige
formuesomstændig-heder tvang ham til at staa i
militærtjenesten. Optraadte som
modstander af Goldonis nye, franciserende
komedie (stridsskriftet «Tartana degli
infiussi per l’anno bisestile», 1757;
en humoristisk almanak; desuden
det satirisk-parodiske heltedigt «La
Marfisa bizzarra»). Han søgte at
ophjælpe den gamle nationale maskekomedie ved at
give den en anden form, eventyrkomediens. Her skabte
han en ny genre, Fiabe drammaiiche, som han selv
kaldte den. Hid hører hans «Turandot», bearbeidet af
Schiller. De tyske romantikere beundrede ham;
Schleg-1erne vilde endog gjøre en Shakespeare af ham. Ogsaa
i sit fædreland kan G. siges at have forberedt romantiken
ved sin interesse for folkesagn. Paa sine gamle dage gik
han forresten over til den herskende smag, bearbeidede
eller oversatte spanske og franske stykker. Tvsk overs,
fra 1798, svensk fra 1857, dansk fra 1821, 1825.
Schan-dorph har skrevet om ham: «Goldoni og G.» (1874). —
2. G as par o G. (1713—86), broder af foreg., greve, en af
Goyaz—Graaf
1104
Goya y Lucientes: Spansk dame.
(National gallery, London.)
sin samtid meget skattet ital. forfatter, gift med
digterinden Bergaiii. Har havt betydning som forlober for de
italienske frihedsforkjæmpere. Startede (1761) tidsskriftet
L’osservatore Veneto» med forbillede i Addisons berømte
«Spectator». Han traadte kraftig i skranken for Dante,
som just havde været udsat for et angreb af den
fransk-paavirkede Bettinelli. Forfattede ogsaa versificerede satirer
i Horats’ og Chiabreras smag. Han har efterladt en
samling breve.
Gozzo, se Gozo
GozzoH [gå’tsåli], Benozzo di Lese (1420—98),
ital. maler, var elev af Fra Angelico og har taget meget
af dennes kunstneriske elskværdighed i arv. G.s
letflydende produktion danner paa en maade indledningen
til renaissancens «genremaleri». I Palazzo Ricardis kapel
har han malet de hellige tre konger i skikkelse af
Mediceerne, og hans hovedverk, de 23 fresker fra det
gamle testamente paa nordvæggen
af Campo Santo i Pisa, indeholder
mange portræter af samtidige og
livfulde, genremæssige træk.
Graabensild, populær betegnelse
for de største merker af vaarsild og
storsild. Somme steder bruges ogsaa
benævnelsen skrutsild.
Gråberg till Hemsö, Jakob
(1776—1847), SV. geograf og
statistiker. Efter en tid at have faret
tilsjøs, bl. a. i den eng. marine, slog
G. sig ned som spioglærer i Genua
1795, hvor han ansattes i det sv.
gesandtskab, indtil dette 1805
flyttedes til Florens. G. blev i Genua,
hvor han 1811 udnævntes til sv.
konsul. Derfra flyttede han til Tanger,
hvor han var konsul 1815—20 og
indsamlede mange haandskrifter,
men vakte keiseren af Marokkos
mishag, saa at han 1823 maatte
flytte til Tripolis. Fra 1828 levede
han som privatmand i Florens,
agtet og hædret paa mange
maa-der. Af hans store
forfattervirksomhed kan, foruden et skrift om
Alger og flere om nordiske forhold,
nævnes hans «Specchio geografico e
statistico del imperio di Marocco»
(Florens 1832).
Graaberg kalder grubemanden det uholdige berg, som
sammen med de nyttige mineraler løsnes i gruberne og
enten føres ud i dagen eller gjensættes i gruberummene.
Graabrødre, folkelig benævnelse paa fransiskanerne.
Stundom kaldes i middelalderen ogsaa cistercienserne for
«graamunke».
Graadyb, farvandet mellem Fanø og Skallingen og
videre mellem Fanø og Jylland indtil Esbjerg. Dybden
er overalt 8—20 m., og der er flere gode ankerpladse.
Graaf [hräf], Rei ni er de (1641—73), holl. læge,
særlig bekjendt for sine studier af menneskets
kjøns-organer (G.-ske follikler). Hans prioritet i forskjellige
retninger bestridt af Schwammerdam.
(pi) kampplads; besætte med list(er);
indrette til kampplads;
indregistrere; (lade sig) hverve; slagside.
liste vb — (t) (fra en) eim. etw.
wegnehmen, -praktizieren; (ind)
etw. hineinspielen; (1. sig) (sich)
schleichen ; (I. sig Ul at gjøre noget)
etw. verstohlen thun; (1. sig Ul)
erschleichen - © (1. noget fra)
shuffle one out of a thing; (ind)
insert by stealth ; (ud) elicit, worm
out; (1. sig) sneak, slink; (1. sig
bort) slip, steal away; (1. sig paa
taa) move gently — (f) (1. noget
fra) escamoter, escroquer qc à q ;
(ind) glisser; introduire (faire
entrer) furtivement (par ruse); (1. sig)
marcher à pas de loup ; seglisser;
(bort) se dérober (partir) furtive-
ment; (I. sig til) ogs, surprendre,
capter (qc).
liste - ® Liste f, Verzeichnis
n - @ list, inventory, catalogue
— (?) liste f; (over medlemmer)
tableau ; (fortegnelse) inventaire ;
(skatte-) rôle m.
liste ® f, blis (hos dyr); liste,
fortegnelse,
listel (e) & ® m (ark.) liste.
listen @ lytte, høre.
listener @ tilhører; lytter,
listig - ® listig, schlau,
verschmitzt — © cunning, artful, sly,
wily - (D rusé, fin ; (adv) par ruse
(finesse), artificieusement.
listless @ ligegyldig, apatisk,
træg.
liston (F) m, devisebaand.
lit se (til)lid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
