Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grafit ... - Ordbøgerne: L - liveliness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1113
Grafi’t—Graham
1114
Endvidere er den giafiske beregning langt mere oversigtlig,
hvorved en feil lettere kan opdages og rettes. Den
op-naaede nøiagtighed er i alm. fuldt tilstrækkelig for alle
praktiske tilfælde. Undertiden benyttes grafisk beregning
som kontrol paa den analyttiske beregning eller omvendt.
G. s. er nu lærefag ved alle høiere tekniske skoler.
Grafitt, et sort, metalglinsende mineral, som næsten
udelukkende bestaar af kulstof. Det er usmelteligt, har
en bladagtig spaltbarhed, er meget blødt og bøieligt og
har en sort streg. Kjendes fra en mængde forekomster,
hovedsagelig i krystallinske skifere, hvor mineralet
tildels kan optræde som en væsentlig bestanddel af
bergarten («g.-skifer»). De mest bekjendte g.-forekomster er
i guv. Irkutsk i Sibirien, Borrowdale i England,
Nordamerika, Spanien samt paa Ceylon. Ogsaa i Norge
forekommer g. flere steder i ganske betydelig mængde.
Mineralets ringe haardhed og evne til at smitte af gjør
det egnet til anvendelse i blyanter. Desuden anvendes
g. til ovnssværte, smørelse og til smeltedigler.
Grafolog! (af græ. grafé, skrift, og logos, lære),
haand-skriftkyndighed, læren om bedømmelsen af en persons
karakteregenskaber efter hans haandskrift Den første
kjendte litterære behandling af dette emne skyldes en
læge i Bologna, Camillo Baldo, som udgav en afhandling
derom 1622. Men g. blev først sat videnskabelig i
system af den franske Abbé Michon i 1870-aarcne, og
han betragtes nu som den virkelige g s grundlægger,
navnlig ved sit «Système de graphologie», hvortil slutter
sig haandbogen «Méthode pratique de graphologie».
En fuldt videnskabelig udredning lik g. dog først gjennem
den tyske fysiolog W. Preyers verk «Psychologie des
Schreibens» (1895). Et interessant arbeide i emnet er
Alfred Lehmanns «G., et bidrag til belysning af moderne
overtro» (Kbh. 1899). Det er sikkert nok, at skriften
ved flittig øvelse lidt efter lidt kan antage et personligt
præg, som ufrivillig giver udtryk for den skrivendes
stemninger og følelser paa samme maade, som disse ved
vanens magt kan faa udtryk i hans minespil og gebærder.
Muligheden af at slutte sig til karaktertræk hos en person
ved at iagttage hans skrifttræk er derfor ikke udelukket.
G. gik herunder i tidligere tider ud fra et alm.
totalindtryk af den skrivendes stil. Et afgjørende fremskridt
blev her den af Michon indførte empiriske metode:
han analyserede de enkelte skrifttegns
eiendommelig-lieder og søgte erfaringsmæssig at sammenstille disse
med bestemte karaktertræk hos den skrivende. Fandt
han hos en række personer med fælles karaktertræk
ogsaa en vis ensartethed i deres skrift, sluttede han
deraf, at denne var det grafologiske udtryk for de fælles
sjælsegenskaber. Ogsaa denne fremgangsmaade afgiver
imidlertid spillerum for megen vilkaarlighed og
fantasteri. De aarsager, som betinger skriftens
eiendommelig-heder, er saa mange og saa overordentlig komplicerede,
at man heller ikke ad den empiriske analyses vei kan
komme til nogenlunde sikre resultater; de beror bl. a.
paa graden af skrivefærdighed og skrivevane, af
materialernes beskaffenhed, haandens fysiologiske egenskaber og
motoriske mekanisme, synsevne o. a. foruden tillige paa
den skrivendes psykiske tilstand i skriveøieblikket. Preyer
indviede en tredje metode, den rationelle, idet han
fysiologisk søgte at forklare skriftens særlige egenskaber og
liveliness-Hvlighed
saa finde en naturlig aarsagssammenhæng mellem de
psykiske karaktertræk og visse kjendetegn herpaa ved
skriftbevægelserne. Men helt gjennemført fører rigtignok
denne metode til, at dens resultater reduceres til et
faatal af selvfølgelige satser, som vanskelig kan pustes
op til at udgjøre nogen selvstændig videnskab. Af langt
større betydning end g. er den virksomhed, som udøves
af saadanne skriftkyndige, hvis opgave det er, f. eks.
som bevismiddel i en retssag, efter en nøiagtig
sammenlignende skriftanalyse at afgjøre, hvorvidt et bestemt
skriftstykke hidrører fra en bestemt person eller ei.
Skjønt saadanne bevismidler kan misbruges
(Dreyfus-sagen frembød haarreisende eksempler herpaa), maa de,
anvendt med varsomhed, tillægges stort værd for
retsforfølgning og opdagelsespoliti.
Grafostati^k, se Grafisk statik.
Grafström, Anders Abraham (1790—1870), sv.
digter og prest. Optraadte 1817 i «Stockholmsposten»
og Atterboms «Poetisk kalender», skjønt han ikke hørte
til romantikernes parti, men regnedes til «neutrerne».
Han udgav «Skaldeförsök» (1826 og 1832\ «Sånger från
Norrland» (1841), «JuMiljor» (1851) o. s. v. 1864 udkom
hans «Samlade skaldestycken». G. er ikke nogen stor
digter, men vandt læsere ved sin elskværdige,
velklingende lyrik («Valkommen och farväl», «Norrland»).
Grafton [græftdn], Lord Augustus Henry Fitzroy,
hertug af (1735 — 1811), eng. politiker; 1756 medlem af
underhuset (liberal), modstander af Butes og Grenvilles
nordamer, politik; 1766 første skatkammerlord under
Pitt og under dennes sygdom den ledende; vilde 1769
ophæve de i Nordamerika forhadte toldlove, men blev
overstemt. Gik af 1770 paa grund af Wilkesaffæren og
de amer, forhold. 1771 — 75 lordseglbevarer og paany
1782—83; trak sig efterhaanden ud af det politiske liv.
Grafton [græftdn], by i Ny Syd Wales, Australien,
ved Clarence River, der er seilbar; 4174 indb. (1901). I
nærheden findes sukkerrørmarker, guldfelt, sølv- og
kobberbergverker og sagbrug.
Grågås (graagaas), et navn, der i 17 aarh. ved
mis-forstaaelse er overført fra en ikke bevaret ældre
redaktion af Frostatingsloven til de islandske fristatslove. Der
findes to hovedhaandskrifter : «Konungsbök» (Kgl.
bibliotek, Kbh.) og «StaÖarhölsbök» (Universitetsbiblioteket,
Khh.),begge fra midten af 13 aarh. De indeholder ikke
helt det samme; begge er private mænds optegnelser.
G. vidner saavel om islændingernes udpræget formalistisk
juridiske sans som om deres individualistiske
samfunds-opfatning. Samtlige haandskrifter er udg. af V. Finsen;
udgaven af «Konungsbök» er forsynet med dansk overs.
Gragnano [granånå], by i Italien, prov. Neapel, paa
Sorrento-halvøen; 8316 indb. (1901). G. har vinavl og
tilvirker makaroni.
Graham [grë’dm], James, marki af Montrose (s. d.).
Graham [grë’dm]. Sir James Robert George
(1792—1861), eng. statsmand; 1818 medlem af underhuset
(liberal), skrev imod kornlovene. 1830—34 forste
admi-ralitetslord, gjennem førte store reformer og besparelser
i flaadens styrelse. Nærmede sig de konservative og blev
1841—46 indenrigsminister under Peel, bekjæmpede med
kraft arbeiderurolighederne 1842, men gjennemførte
samtidig loven 1844 om kvinders og børns arbeide i fabriker.
liveliness @ liv, livlighed,
kvikhed; livagtighed; (vins)
fyrighed.
livelong © (all) the 1. day
den hele udslagne dag.
lively (g) levende (f. eks.
interesse); livlig, kvik: glad, munter;
livagtig.
liver @ I: a good (hearty)
1. bonvivant.
liver (e) II lever,
liveried (el livréklædt.
liver-oil © levertran.
liver-wort © islandsk mose.
livery © (klæde i) liberi, livré;
uniform; valgborgerskab. 1.-stable
© leiestald.
livfuld — ® lebhaft, feurig,
lebendig - © lively - ® plein
de vie, vir, vivant; animé.
livid ©, livide (î) graa-, bly-,
sortblaa; gulbleg, gusten,
lividité (g f, gustenhed,
living© (nu , da-)levende;
underhold, levebrod, livsophold ;
(preste)kald.
livkjole — (t) Frack m - ©
body coat — (f) habit m (noir).
livlig — ® lebhalt, munter,
aufgeweckt — © lively, vivacious,
animated, brisk, spirited, sprighUy,
gay — (f) vif, plein de vie (de
vivacité, d’animation); animé; (rue,
ville) vivante ; (couleur) gaie, (scène,
scéance) mouvementée.
livlighed - ® Lebhaftig-,
Munterkeit f — © liveliness,
vivacity, sprightliness, gaiety - (?)
vivacité; animation, vie f; feu m,
chaleur; gaieté f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
