Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grafit ... - Ordbøgerne: L - liveliness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1115
livlæge—livsaander
Peels toldreformer 1846 understøttede han, men faldt
med ministeriet paa forslaget om en irsk tvangslov. G.
bekjæmpede Palmerstons udenrigspolitik, var Peeliternes
ordfører efter Peels død 1850, angreb ministeriet Derbys
protektionistiske toldpolitik og var atter admiralitetslord
1852—55.
Graham [grë’dm], Thomas (1805—69), skotsk
kemiker; professor i kemi, først i Glasgow (1830), siden i
London (1837) og sluttelig direktør for det engelske
mynt-væsen (1855). Hans undersøgelser over den en-, to- og
trebasiske fosforsyre, over luftarternes diffusion, vædskers
dialyse og osmose m. m. var af stor betydning.
Grahambrød [grë’dm-]. Sylvester Graham (1794-1851),
en bekjendt vegetar og afholdsmand, arbeidede for at
indføre et ugjæret brød, bagt af sammalet hvede uden
salt og krydderi. Skjønt det bages uden gjær, kan det
hæve sig lidt paa grund af gjærbakterier i selve melet,
men bliver dog forholdsvis tungt og neppe let
for-døieligt.
Graham Land [grë’dm lænd], sydpolarland, s. f.
Ildlandet, mellem 65° og 67° s. br., danner sammen med
Danco, Palmer, Louis Phillipe og Kong Oscar II’s Land
Vest-Antarktis, blev opdaget 1832 af kaptein Bisco,
undersøgt 1893 af nordmanden kaptein G. A. Larsen paa
«Jason» og 1902 af den svenske antarktiske ekspedition
under O. Nordenskiöld.
Grahamstown [grë’dmztaun]. 1. Brit. Syd-Afrika, en
af de vigtigste byer i Kaplandets sydøstlige del (distrikt
Albany) i en vakker egn, 43 km. fra kysten, med ca.
11 000 indb. Anlagt 1812 var G. til 1874 hovedstad i
koloniens østlige provins. — 2. G. el. Thames, Australien,
by paa Ny-Seelands nord-ø ved Firth of Thames med
ca. 4000 indb. (1901). Guldleier i nærheden.
Grahn-Young, Lucile (eg. Lucina Alexia) (1819—
1907), berømt d. danserinde, f. i Kbh. ; kom paa det Kgl.
teaters balletskole; optraadte allerede 1829 og gjorde
1836 stormende l3^kke ved sin debut i «Sylphiden», som
Bournonville omdigtede til hende. Forlod det Kgl. teater
i 1839 og optraadte i udlandet. Hun vandt ry som
«samtidens største danserinde». 1856 gift med
tenoristen F.Young. Sluttede sin kunstnerbane 1875 som leder
af balletten i München.
Graier’ne var efter gi. græ. sagn tre i tallet og søstre
til Gorgonerne. De havde til vekselvis brug ét øie og
én tand. Perseus tvang dem ved at bemægtige sig øiet,
da det skiftedes, til at vise sig veien til Gorgonerne.
Grain [grën], eng. vegt = ^jimo pound avoirdupois
(s. d.) — 0.059062 g. eller — ^ 5760 troy-pound (s. d.) —
0.064799 g.
Grajîske Alper, se Alperne.
Grakse er et affaldsprodukt fra trankogerierne, meget
kvælstofrigt og derfor godt skikket som gjødsel, særlig
efter at være komposteret.
Gral er ifølge middelalderens tro den skaal, som
Jesus brugte ved nadverens indstiftelse. Denne skaal,
«den hellige g.», brugte Josef af Arimathæa til at
opsamle Frelserens blod i. G. sagdes at være udskaaret i en
hel smaragd og at besidde mange vidunderlige
egenskaber. Forestillingerne om g. varierer meget; saaledes
blev den blandet sammen med eventyrets fad, som er
uudtømmelig rigt paa mad og drikke. G.-sagnet blev
Graham—Gram
1116
knyttet til den keltiske helt Parzeval, og i den form
fremtræder det i Chréstien de Troyes «Le conte del g.».
Sin skjønneste og mest bekjendte udformning har sagnet
faaet i Wolfram von Eschenbachs «Parzival» (ca. 1200).
G. er ifølge Wolfram en ædelsten, som blev bragt til
jorden af engle, og engle skjuler den for den uværdiges
blik. Den bevogtedes af riddere paa borgen Mont Salvage.
Wolframs verk skildrer nu Parzevals kamp og lidelse,
før han kan blive værdig til at være konge paa g.-borgen.
Sagnet var meget udbredt og kom ogsaa til Norge og
Island. I den nyere tid har Richard Wagner lagt det
til grund for sin «Parsifal». [Litt.: Ed. Wechszier, «Die
Sage vom heiligen G. in ihrer Entwickelung».]
Gra^llæ, g r a 11 a 10 r e s, se V a d e f u g 1 e.
Gram, Gregers Winther Wulfsberg (1846–),
n. jurist og statsmand, f. paa Moss. Cand. jur. 1869 og
gik ud som sorenskriverfuldmægtig. Efter et aars
studieophold i Frankrige 1873—75 ansat i justitsdepartementet.
1876—82 medlem af den internationale domstol i Ægypten,
1883 — 84 amtmand i Nordlands amt, 1884—89
ekstraordinær assessor i høiesteret. 12 juli 1889 — 6 mars 1891 var
G. som statsminister i Stockholm medlem af Emil Stangs
første ministerium, fra
hvilket han traadte
tilbage til sin stilling i
høiesteret. 1892 — 93
medlem af og formand for
den internationale
voldgiftsdomstol i Paris til
afgjørelse af striden
mellem England og de
Forenede stater om
sælfangsten i Behringshavet. Da
E. Stang 2 mai 1893
dannede sit andet
ministerium, overtog G, paany
statsministerstillingen i
Stockholm, som han
beholdt ogsaa i den
Hagerup-ske koalitionsregjering i
1895—98. Senere har
G. været stiftamtmand
i Hamar stift og
amtmand i Hedemarkens
amt. Som anseet autoritet i folkeretslige spørsmaal var
han 1903 opmand i en voldgiftssag mellem Tyskland,
Frankrige og England paa den ene side og Japan paa
den anden angaaende skattefrihed for fremmede staters
legationshuse i Tokio, en sag, der fandt sin endelige
afgjørelse ved voldgiftsdomstolen i Haag 1904. Af denne
domstol har G. været medlem for Norge siden 1900. I
1904 blev han indvalgt som medlem af Institut de droit
international. 9 feb. 1909 blev han af den norske
regjering opnævnt til medlem af den voldgiftsret, som
i henhold til konventionen mellem Norge og Sverige af
26 okt. 1905 angaaende flytlappernes ret til renbeite
m. V. skal afgjøre spørsniaalet om, i hvilken udstrækning
det maatte være nødvendigt for svenske lapper at
overføre sine ren til Norge før 15 juni (den saakaldte
«ren-beitesag»). G. er forfatter af endel juridiske og politiske
afhandlinger og betænkninger.
(Fot. af Rude & Hüning.)
Gregers Gram.
livlæge — ® Leibarzt m — ©
physician in ordinary — (f)
médecin (m) ordinaire (du roi).
livløs — (t) leblos, unbelebt
-(e) lifeless, inanimate — (f)
inanimé; sans vie; mort.
livmoder — (t) Gebärmutter f
— @ womb, uterus — ® matrice
f; utérus m.
livrable (f) som kan, skal
leveres.
livraison (g f, (af)levering;
hefte.
livre (f) m, bog; skrift; (d’or)
adelskalender. à 1. ouvert fra
bladet.
livre (f) f, pund.
livrée ® f, livré, liberi; dragt.
livrente — ® Leibrente f -
(e) annuity - (?) rente viagère ;
annuité f.
livrer (?) laf, over)levere ; række;
udlevere, prisgive, overgive,
for-raade. se 1. à hengive sig til,
forfalde til, slaa sig paa ; betro sig
(til); leveres, staa (slag).
livret - ® Leibgericht n - (g)
favourite dish - (?) plat (m) favori,
de prédilection.
livret (D m, tekst (til opera);
katalog; (d’ouvrier, de domestique)
arbeids-, svendebog;
skudsmaals-bog; (mil.) afregningsbog.
livret-coupons (?) m,
billet-hefte.
livreur ® m, udleverer; bud.
livsaander — ® Lebensgeister
m pl — (e) animal spirits — (?)
esprits (m pl) vitaux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
