Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran ... - Ordbøgerne: L - livstid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1121
G ran—G ran ada
1122
livstid—load-star
nene, hvor de ved sin affalden efterlader rudeformede
ar. Begge slags blomsterdannelser sidder paa skud fra
foregaaende aar, hunblomsterstanden, «konglen», i
spidsen og enkeltvis, hanblomsterne i faatallige samlinger
(1—4) lidt nedenfor spidsen. De sidste er som ganske
unge gule, bliver derpaa rødlige og tilsidst efter støvets
udtræden gulbrune. Konglen er fra først af opret og
friskt rød med udadbøiede frøskjæl, som aabner adgang
for støvkornene ind til frøemnerne. Efter bestøvningen
lægger skjællene sig tæt indtil hverandre og ind mod aksen,
og samtidig sænkes hele konglen og bliver nedhængende,
frøskjællene bliver grønne og gaar tilsidst ved
frømodningen over til brune kongleskjæl. Disse viger da atter fra
hinanden, «konglen aabner sig», saa de vingede frø kan
falde ud. — G s udbredelse i Norge er præget af dens
indvandring fra øst over de store afbrydelser i
grænsefjeldene mod Sverige. Den dækker nu i større
sammenhængende skogkomplekser den sydøstligste del af
Norge og udgjør ligeledes hovedmassen af skogene i det
trondhjemske. Paa Vestlandet findes g. ikke uden som
smaa spredte
forekomster i de
inderste
fjorden dale. Mod nord
gaar den som
skogdannende
træslag til 67°,
men forekommer
endnu ved foden
af Sulitelma (67°
10’). G.s
høide-grænse mod
fjeldet falder i det
sydlige ved 900
— 940 m. o. h., i
det trondhjemske
ved 500—550 m.
og ved
polarcirkelen ved ca. 310
m. Dette viser,
at den i
haard-førhed staar saa
godt som paa
høide med furuen,
og at dens indskrænkede udbredelse mod nord vistnok
alene skyldes dens senere indvandring i landet. Med
hensyn til jordbunden er g. langt mere fordringsfuld end
furuen. Den fordrer en frisk, næringsrig og
humusholdig jord. Paa tør og mager bund eller paa sumpig
mark, hvor furuen endnu kan trives nogenlunde, fører
g. kun en kummerlig tilværelse. Desuagtet har den,
takket være sin skyggetaalsomhed og store frøsætningsevne
trængt sig ind paa store strækninger af disse furuens
mest udprægede vekstmarker og i mere og mindre grad
gjort sig raadende der. En af skogbrugets opgaver i
Norge er det atter at faa furuen ind som eneraadende
træslag, hvor G. ikke er forstlig berettiget. G.s
rodsystem er sterkt forgrenet, men grundtløbende. Træet
behøver derfor ingen dyb vekstbund, naar den kun er
tilstrækkelig frisk. Til gjengjæld lider den meget af
stormskade. G. er udpræget skyggetaalende og holder med
sin tætnaalede krone marken godt dækket, hvorfor den
ogsaa regnes til de jordforbedrende træslag. I tæt
g.-bestand er dog marken tilbøielig til raahumusdannelse,
som hindrer gjenveksten. G. har en pyramidisk
krone-form og en ret stamme, som selv i høiere alder kan
skjelnes helt til tops, da høideveksten vedvarer i træets
hele levetid. Som fritstaaende beholder den grenene paa
helt ned mod marken, i tæt stilling faar den derimod
en slank, cylindrisk og høit afkvistet stamme. I de
første 8—12 aar vokser g. meget langsomt og skyder
væsentlig sidegrene, senere har den en sterk høidevekst
indtil 30—40-aarsalderen, hvorefter den atter aftager.
G. opnaar en alder af 300—400 aar. Som forstlig
træart staar g. meget høit paa grund af sin
produktivitet og sin temmelig store reproduktionsevne. G.s ved,
som ingen forskjel har mellem yte og kjerne, er
harpiksfattig og har ikke den varighed som furuens. Ogsaa
i brændværdi er den ringere end dennes, men staar til
gjengjæld noget høiere med hensyn til elasticitet og
bæreevne. Virket benyttes foruden til
bygningsmaterialer af ethvert slags tillige i stor udstrækning til
fabrikation af træmasse og cellulose. Jevnt og finringet,
kvistfrit virke bruges ogsaa til resonansbund i
instrumenter. Barken benyttes i garverierne. — Af andre
g.-arter skal nævnes den slanke og smale p. omorica,
hjemmehørende i Sydøst-Europa, og den kaukasiske p.
orientalis med tætsiddende, tiltrykte, korte og
mørkegrønne naale. I Sibirien findes p. ohovaia; formodentlig
er dette samme art som den hos os i Øst-Finmarken
forekommende g. Nordamerikanske er sitka- el.
tistil-g. (p. sitchensis), hvis navn skriver sig fra de sterkt
stikkende naale, og de to blaagrønne arter p. nigra og
p. alba. Alle disse arter dyrkes som prydtrær.
Gran, ældre norsk vegtenhed, som handelsvegt =
0.003800 g., som guld-, sølv- og myntvegt = 0.003570 g.,
som medicinalvegt = 0.062126 g. Jfr. Pund. G. (af
lat. granum, korn) forekommer under tilsvarende navne
(som fr. grain, sp. og ital. grano, t. Gran, port. gråo) i
mange landes ældre vegtsystemer med forskjellige værdier.
Grana, elv i Snaasen, udspringer fra en række mindre
vande nær grænsen mod Lierne, flyder i vestlig retning
og falder i Snaasenvandet nær dets østlige ende. Elven
danner i sit løb en række vandfald (ialt 7), der
tilsammen repræsenterer 780 eff. hk. Nedslagsdistriktet 487 km.^
Granacci [granåttsi], Francesco (1477—1543), ital.
maler, var elev af Ghirlandajo. Forøvrigt viser hans
sparsomme og solide, men lidet selvstændige produktion
indflydelse fra Leonardo, Michelangelo og Rafael.
Granada, maurisk rige i Spanien, stod efter
Umaja-dernes fald 1031 under den marokkanske emirslegt
Zeiriderne; men i midten af det 13 aarh. grundede Ibn
al-Ahmar af Nasridernes æt det blomstrende rige, som
i 250 aar skulde være kulturens, kunstens og
videnskabens centrum i Spanien. En række høitbegavede,
kunst-elskende fyrster som Jusuf I (1333—54) og hans søn
Muhammed V (1354—90) fyldte G. med prægtige
bygninger (Alhambra) og forstod med diplomatisk kløgt at
mod-staa de kristnes og berbernes stadige angreb. Blodige
kampe mellem de fornemme adelsslegter, Abencerradjer,
Zegrier (s. d.), svækkede riget, den sidste konge Abn
Abdallah (Boabdil, s. d.) bekjæmpede sin egen fader
- © sign of life — ® signe (m) de
livstid: paa 1. - (t) auf
Lebenszeit, lebenslänglich — @ for
life - (D à vie.
livstræt - (t) lebenssatt, - müde,
-überdrüssig — life-, world-weary
- ® las de vivre,
livstykke - (t) Leibstück,
Mieder, Korsett, Leibchen n — @
bodice - ® corset m ; chemisette f.
livsvarig — ® lebenslänglich
- (e) for life - (f) perpétuel.
livsi^lkaar — (t)
Lebensumstände, -Verhältnisse pl — ©
conditions of life — (f) circonstance f
(de la vie).
livvagt — (t) Leibwache f —
© body-guard — ® garde (f) du corps.
lixivial © lud(agtig)-.
lixiviate © udlude,
lixiviation © udludning,
lixivium © lud.
lizard © firfissel, firben.
Ija, Ijaa - (t) Sense f — ©
scythe — (f) faux f. l.orv — (£)
Sensenstiel m — © scythe handle,
snath — (?) manche (m) de faux,
ljome - (t) widerhallen, rollen.
echoen — © boom, resound —
(D répéter le son ; rouler, tonner.
lo © se!
loach © smerling (en fisk),
load © byrde, vegt; læs, lass;
(krudt-, skibs)ladning ; belæsse,
læsse paa, lade; laste; overlæsse,
loading © ladning,
load-star © ledestjerne,
polarstjerne.
36 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
Gran: l blomstrende kvist, a hanblomster,
b ung kongle, c a^ldre kongle, 2 hunblomst,
a seet indenfra, b udenfra, 3 kongleskjæl
med to vingede frø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
