Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran ... - Ordbøgerne: L - livstid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1123
loadstone—loblolly
Abul-Hassan, og efter en haardnakket beleiring 1491—92
faldt byen G. for Isabellas feltherre Gonzalo de Cordoba.
De fanatiske spaniere tilintetgjorde hurtig den straalende,
sagnomspundne mauriske kultur.
Granada. 1. Provins i det sydlige Spanien, ved
Middelhavet, 12 529 km.^ med 492 460 indb. (1900).
Handel og industri ringe, der avles vin, olje, sydfrugter silke
og lin. Folkeoplysningen staar paa et lavt trin. — 2.
By i Spanien, prov. G., ligger meget vakkert ved foden
af Sierra Nevada, 669 m. o. h., ved elven Genil,
som her optager Darro; 69 018 indb. (1900j. Byen
er bygget paa og mellem to høider. Paa den sydlige
findes det verdensberømte slot Alhambra (s. d.), paa den
anden, paa høire side af Darro, ligger den ældste bydel,
Albaycin og syd derfor paa begge sider af Darro
Alca-zaba. Den egentlige by ligger v. f. Alcazaba, har trange
gader, og de ældste kvarterer har maurisk karakter. Den
smukkeste plads er Bibarrambla. Katedralen, bygget
1529—1639, er en med marmor rigt udsmykket bygning
i florentinsk stil, med pragtfulde gravmonumenter over
Ferdinand og Isabella og Filip I og Johanna. Byen er
sædet for en guvernør, en erkebiskop, har foruden
katedralen 23 kirker og 38 klostre, universitet, kunst- og
haandverksskole. Industrien er ubetydelig. G. anlagdes
af araberne i det 8 aarh. og naaede under dem en stor
udvikling, saa at den 1350 skal have havt 200 000
indb. og i tiden nærmest før den spanske erobring
400 000 (jfr. foreg. art.). Efter dens erobring af
spanierne aftog dens rigdom og pragt hurtig.
Granada, by i Nicaragua, Mellemamerika, ved
Nicara-guasjøen; omkr. 25 000 indb. Ved elven San Juan staar
G. i forbindelse med det Karibiske hav og udfører kakao,
kaffe, indigo og huder.
Granadiltræ, rød ibenholt, fællesbenævnelse for
haarde træarter, stammende fra forskjellige vestindiske
trær, som inga vera, brya ebenus o. a. Anvendes f. eks.
til træblæseinstrumenter.
Granat, en gruppe silikatmineraler, som alm. træffes
i smukke, veludviklede, regulære krystaller (oftest i
rombedodekaedre og i kositetraedre) og har en betydelig
haardhed (7—7V2). De væsentligste arter af g.-gruppen
er: 1. Kalklerj ord-g. (grossular), Ga3Al2Si30i27 som
oftest er gjennemsigtig eller af en lys farve. 2.
Mag-nesialerj ord-g. (pyrop), MggAlgSigO^^Q’ som er dybt
rød og især findes i Böhmen. 3. J e r n 1 e r j o r d-g.,
Fe3Al2Si30i2î hvoraf der især forekommer to varieteter,
en gjennemsigtig, smukt rød varietet, a 1 m a n d i n, og
en ugjennemsigtig varietet, som er alm. udbredt i mange
bergarter. 4. Kalkjern-g., som findes i en mængde
varieteter med forskjellig farve fra brungul, brunsort,
gulgrøn til helt sort. Ofte sammenfattes endel af disse
varieteter under benævnelsen alm. g., som forekommer
udbredt i forskjellige krystallinske bergarter. Andre
kalkjern-g. er den brungule kolofon it, som findes ved
Arendal, m el an it, som findes i smukke sorte krystaller
ved Frascati nær Rom o. fl. a. st. 5. Krom-g.
(uvaro-vit), Ca3Cr2Si30i27 som er en smukt grøn g.-art, som
findes sjelden, f. eks. paa enkelte steder i Ural sammen
med kromjernsten. — Endel g. har anvendelse som
smykkestene, saaledes den dybt blodrøde pyrop, den
kirsebærrøde almandin og den hyacintrøde hessonit.
Granada—Granatkardetske
1124
Granat, kanonprojektil, der som regel er hult og
fyldt med sprængladning, som ved et i granatens spids
eller bagende indskruet perkussionsrør (se Brand rør)
bringes til at eksplodere ved anslaget tæt ved eller i
maalet. G. er af forskjellig konstruktion efter den
virkning, de er bestemt til at udøve: Panser-g., i alm. af
Staal, massive (nu meget sjelden) eller med et lidet
hulrum uden sprængladning, bruges til gjennemslag af
sterkere panser. H a 1 v p a n s e r g., af staal, med
sprængladning som regel af sortkrudt, mod svagere panser (f.
eks. dæk), bag hvilket ønskes virkning af sprængstykkerne.
Disse to g.-sorter er i nyere tid ofte forsynet med en
hætte af blødt staal omkring den hærdede spids
(hætte-projektiler), hvilket betydelig øger deres
gjennemtræn-gelsesevne. S p r æ n g-g. af støbejern eller staal, med
forholdsvis stort hulram, fyldt med sortkrudt (mod
materiel, dækninger og tropper) eller med brissant
sprængstof (s. d.), i hvilket sidste tilfælde de kaldes
brissant-g. eller mine-g. (mod dækninger og pansret artilleri);
’ IV?
Halvpansergranat
(med hætte).
Sprænggranat
(Staal).
Ringgranat.
saadanne er nu indført i de fleste lande, hos os haves
kun mine-g., fyldt med trinitrotoluol, forøvrigt paagaar
forsøg (1909). Sammensatte g., af støbejern, med
flere lag eller ringe uden om hverandre, sprængfyldt
med sortkrudt (f. eks. hos os rin g-g. for vore ældre
feltkanoner), eller af staal med brissant sprængladning,
bruges mod levende maal. Brand-g., s. d.
Granatkanoner, mundladningskanoner, der tidligere
brugtes til udskydning af hule granater, medens
fuldkugler udskjødes af kuglekanoner.
Granatkardetske (shrapnel), kanonprojektil, til
beskydning af levende maal. G. er konstrueret som en
hylse, i nj^ere tid altid af staal og tyndvægget, der er
fyldt med kugler af haardbly eller staal (sjelden),
indstøbt i harpiks eller svovl, eller ogsaa med segmenter
eller stabler af haardbly. Sprængladningen kan være
anbragt i et centralt rør i projektilet, i et kammer foran
fyldekuglerne (forkammershrapnels) eller nu som oftest
bag disse (bund- el. bagkammershrapnels). G. bringes
loadstone (e) magnet,
loaf (e) tyk klump, masse, a
1. (of bread) brød. 1. of sugar
sukkertop.
loaf @ vb drive, drive dank,
loafer (ê) driver; omstreifer,
loam @ (muldblandet) ler(e);
(vb) kline med 1er.
loamy @ leret.
loan © laan; laane (selv);
(amerik.) og’s. udlaane.
loathe @ ledes, væmmes ved,
afsky.
loathing @ lede, væmmelse,
afsky.
loathsome væmmelig,
modbydelig ; afskylig.
Lob ® n, ros; lov, pris.
lob @ klodrian; knap, knot.
lobby (e) forstue, -værelse; foyer,
korridor.
lobe @ & (f) m, flig, lap.
lobé (D fliget, lappet,
lobélie (D f, (bot.) lobelia,
loben ® rose; prise,
lobenswert, -würdig @ ros-,
prisværdig, priselig.
Lobeserhebung (t) f,
lovprisning.
Lobgesang (t) m, lovsang.
Lobhudelei, -hudelung ® f,
overdreven ros, smiger,
spytslikkeri.
lobhudeln ® skamrose.
Lobhudler (g m, smigrer,
spytslikker.
löblich (t) pris-, rosværdig,
priselig.
loblolly (ê) velling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
