Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grethe ... - Ordbøgerne: L - losse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1161
Grethe—Grevenkop-Castenskîold
1162
og vandt bifald med komedien «Le Méchant». Faldt i
unaade ved hoffet efter en satire mod en prælat, gjorde
siden afbigt og afsvor i et aabent brev al
teatervirksomhed. Adledes af Ludvig XVI. Voltaire harcellerede ham
stadig. J. Lemaître ser i G. en forløber for
Weltschmerzforfatterne (Goethe, Chateaubriand etc.).
Grethe, Carlos (1864—), t. maler, født i
Montevideo og uddannet i Paris og Karlsruhe, til hvilket sidste
sted han en knyttet som professor. Han har udført en
række dygtige genrebilleder med allegoriske eller
dramatisk fortællende motiver.
Gretna Green [gre’tna gri’n], en skotsk landsby lige
ved den eng. grænse. Uoverensstemmelse mellem engelsk
og skotsk lovgivning angaaende former for
egteskabsstif-telse medførte i tiden 1754—1856, at englændere kunde
indgaa hemmelige egteskaber ved erklæring for
fredsdommeren i G. G., og da fredsdommeren der i lang tid
var (el. sagdes at være) en smed, dannede den overtro
sig, at smeden i G. G. kunde vie folk.
Grétry [greM], André Ernest
M o d e s t e (1741—1813), fr. komponist,
begyndte som korgut, men vandt ved
fængslende sangspil («Le huron»,
«Lu-cile», «Le tableau parlant», den senere
af Adam nyinstrumenterede opera
«Rikard Løvehjerte») en høi plads
i den fr. teaterverden. Store
æresbevisninger, titulær geheimeraad,
pension af Napoleon. G. er forbilledet
for alle senere repræsentanter for
den fr. opera comique. Aandrig
dramatiker, som forenede rigdom paa
fine melodier med naturlig
deklamatorisk evne. Hans idéer, som han
har fremstillet i et skrift, har flere
lighedspunkter med Glucks. Man
har kaldt ham den fr. musiks Molière,
hvilket dog ikke er helt træffende, da
hans sangspil ogsaa indeholder mange
alvorlige og gribende scener. For
den store opera strakte hans evner
ikke til, fordi han ikke beherskede
det tekniske apparat og
harmoni-seringskunsten, ligesom han
manglede dybde i karaktertegning. Vor første nationalsang «For
Norge, kjæmpers fødeland» er skrevet til en melodi af G.
Gretsj, Nikolaj Ivanovitsj (1787—1867), rus.
forfatter, er særlig kjendt ved sine lærebøger i det rus.
sprog og sine litteraturhistoriske arbeider, der i sin tid
oplevede mange oplag som lærebøger i rus. skoler. Af
hans romaner kan nævnes «Den sorte frue» og «Reise
til Tyskland» .
Grettefoss, se Flesberg.
Grettissaga, en af de yngre isl. ættesagaer
(slutningen af 13 aarh.). Den fortæller om den godmodige,
men voldsomme Grettir Asmundsson med tilnavnet «den
sterke», en isl. nationalhelt, hvis egenskaber er
tapperhed og lune ; han bliver dømt fredløs og dræbes tilsidst
paa en afsides klippeø. Sagaen er sterkt udsmykket med
folkesagn (haugbrud, kamp mod spøgelser o. s. v.) og fri
eventyrdigtning(Tristan-motivet) samt senere tilføiede vers.
Jean Baptiste Grenze: La cruche cassée.
losse—lotion
Greuze [grøz], Jean Baptiste (1725—1805), fr.
maler, har udført en hel række genrebilleder af
moraliserende tendens med titler som « Den gode opdragelses følger»,
«Faderens forbandelse», «Den utaknemmelige søn» etc.
Hans nitid udførte kunst er karakteristisk for
oplysningstidens senere del og stod som en opposition mod den
mere letfærdige rokokokunst i nær samklang med Diderots
kunstidealer. G., som havde tjent en formue paa sine
populære billeder, mistede denne under revolutionen og
døde i ensomhed.
Greve (lat. comes, fr. comté, gammel t. grâvio,
angelsachs. gerefa), adelig titel, i rang nærmest over vicomte,
baron, friherre. Ordet betyder «forstander» og brugtes
hos frankerne om kongens foged paa tinge, senere
om de kgl. embedmænd, der forestod hvert landskab
(Gau). Fra omkr. det 7 aarh. blev g.-stillingen arvelig
indenfor vedkommende egns stormænd, og Tyskland og
Frankrige splittedes i mere eller mindre suveræne
grevskaber. I Tyskland indtraadte mange
g. i rigsfyrstestanden (se Fyrste),
og foruden alm. g. kjendtes land-,
pfalz- og borg-g. I det 19 aarh.
forsvandt de sidste suveræne
grevskaber. I Danmark gaves g.-titelen
til enkelte indehavere af fyrstelen,
videre betydning fik den først 1671,
da der oprettedes en hof- og
jordadel af g. og baroner. I Norge
oprettedes grevskaberne Laurvigen og
Jarlsberg (s. d.).
Greve, Bredo (1871—), n.
arkitekt. Uddannet i Kristiania og Berlin
og var et par aar ansat hos den
berømte tyske arkitekt Bruno Schmitz.
Vandt første præmie ved
konkur-rancen til Brandforsikringens
bygning i Kristiania, hvis opførelse han
har ledet i fællesskab med arkitekt
Heinrich Jürgensen. Vandt ligeledes
første præmie ved konkurrancen til
Kunstindustrimuseet hvis opførelse er
forestaaet af ham i fællesskab med
arkitekt I. O. Hjorth. Har ogsaa
seiret i konkurrancen om et nyt
raadhus i Kristiania og fik en tredje præmie for sit
udkast til den tekniske høiskolebygning i Trondhjem. Dette
bygverk udføres nu under hans ledelse. Ved sine første
arbeider har han arbeidet i renaissanceformer, medens
høiskolen nærmest er opført i en national retning.
Greve, Mathias Sigwardt (1832—), n. læge. 1858
—63 læge ved Nordre Trondhjems amtssygehus,
studerede under krigen i 1864 militærsygehusene i Kbh.,
praktiserede i 1878—83 paa Hamar og var samtidig
overlæge paa Gausdal sanatorium. Siden 1883 rigshospitalets
direktør i Kra. Har været en frugtbar medicinsk
forfatter, bl. a. ogsaa paa det populære omraade («Mor og
barn» (3 udg., 1906) og «Lægebog for norske hjem;
veileder i sundhed og sygdom», 1904).
Grevenkop-Castenskîold, Henrik (1862—), d.
diplomat, søn af kammerherre M. G.-G, til Hørbygaard
og Mariager kloster og selv kammerherre. Cand. jur.
losse ® f, spunsbor.
lossegeln ® seile afsted.
losseplads — ® Löschplatz m
— @ place of discharge; wharf —
(D débarcadère m.
lossprechen (î) frikjende,
frifinde.
Lossprechung (t) f, frikjen
deise, frifindelse.
Lostopf ® m, lykkepotte, urne.
lostrennen ® adskille; sprætte
løs, fra.
Lostrennung (î) f, adskillelse ;
opsprætning.
Losung® f, lodkastning;
stikord, løsen.
Lösung ® f, (op-, ud)løsning;
indløsning; løsepenge.
Losungswort ® n, løsen,
parole.
lot @ & (f) m, lod, skjæbne;
(vare)parti ; nummer (paa auktion);
(an)del, part ; (jord)lod; (lotteri)lod ;
(e) ogs. tildele, fordele, nummerere,
lots (g stor mængde, fuldt op (af),
all the 1. of them © hele
smelten.
lote (g) nesletræ; (zool.)
aale-kjærring.
loterie (î) f, lotteri(spil); bort-
lodning. mettre en 1. bortlodde
loth @ uvillig, to be 1. nødig
ville.
Lot(h) (t) n, (bly)lod; bly ; kugle
lot(h)en (è lodde.
10t(h)en ® (sammen)Iodde.
löt(h)ig ® lødig.
Löt(h)igkeit ® f, lødighed,
lotier ® m, (bot.) stenkløver,
lotion (e) & ® f, (aOvaskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
