Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grethe ... - Ordbøgerne: L - losse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1163
lotionner—louage
1886, indtraadte 1888 i det danske udenrigsministerium,
var 1890 og 1893—94 legationssekretær i St. Petersburg,
1894—1901 i samme egenskab i Berlin, derefter i London,
indtil han nov. 1905 blev Danmarks gesandt og
befuldmægtigede minister i Kra.
Grevens feide kaldes efter grev Kristofer af
Oldenburg den borgerkrig i Danmark, som fulgte efter Fredrik
I’s død og herjede landet 1534—36. (Jfr. Danmark,
historie, bd. II, sp. 642.) For Norges vedkommende førte
g. f.s udgang til landets underkastelse under Kristian III
og det danske rigsraad (se Norge, historie).
Grevens feide kaldtes i samtiden den strid, som ved
aarsskiftet (dec.—jan.) 1814—^15 førtes paa vers og prosa
i «Intelligentssedlerne» om grev Johan. G. Herman Wedel
Jarlsbergs personlighed og forhold, særlig hans stilling
til begivenhederne i 1814. Indlæggene, som mest var
anonyme, indeholdt dels varme lovprisninger af Wedel
og hans gjerning dels bitre angreb paa ham. Under
navn skrev pastor A. Bonnevie fra Kongsberg, som
erklærede det for sin opfatning, at Wedel havde spillet
«mere en personlig end en borgerrolle». [Litt.: Yngvar
Nielsen, «Lensgreve Johan Gaspar Herman Wedel
Jarls-berg> II, 341 ff.]
Gréville [grevVl], Henri (pseud.), se Durand, Alice.
Grevstad, Nicolai Andreas (1851—), n.-amer.
pressemand; som kopist i justitsdepartementet blev han
1880 redaktør af «Dagbladet» til 1883; da splittelsen i
det norske venstre begyndte at gjøre sig gjældende, reiste G.
til Amerika, hvor han senere har virket som journalist,
først i «Nordvesten» i St. Paul, Minnesota. Ved juletider
1886 vendte han paa Johan Sverdrups opfordring tilbage
til Norge for at underhandle om overtagelsen af et
paatænkt regjeringsorgan i dagspressen, men da betingelserne
ikke tilfredsstillede ham, reiste han igjen til Amerika,
hvor han arbeidede i de engelske dagblade «Minneapolis
journal», «Tribune» og «Times» væsentlig som forfatter
af de ledende redaktionsartikler, indtil han 1892
overtog stillingen som redaktør af «Skandinaven» (s. d.), der
under hans ledelse har hævet sig til det mest
indflydelsesrige norske blad i Amerika. G. har desuden skrevet
flere opsæt om norske emner i amerikanske tidsskrifter;
en artikel i «Atlantic monthly» for 1891 om de norske
forligelseskommissioner ledede til, at denne institution
blev indført i Nord-Dakota. En af ham udarbeidet
oversigt, «Amerikanske retskyndiges udtalelser om
juryin-stitutionen», en samling af flere hundrede besvarelser fra
de mest fremragende amerikanske jurister paa et af G.
udsendt cirkulære, vedrørende juryen i almindelighed og
den amerikanske i særdeleshed, blev trykt som
stortings-dokument nr. 64, 1887.
Grévy [grevi’J, Jules (1807—91), fr. politiker, opr.
sagfører. 1848 medlem af den grundlovgivende
forsamling, hørte til det demokratiske parti, som modarbeidede
valget af prins Louis Napoleon til præsident, protesterede
mod statskupet 2 dec. 1851, blev fængslet, men snart
løsladt. Trak sig saa tilbage fra den aktive politik og
skabte sig en indbringende og anseet sagførerpraksis i
Paris. 1868 gik han atter ind i politiken som skarp
modstander af Napoleon III. Efter keiserdømmets fald
virkede han for, at en grundlovgivende nationalforsamling
snarest mulig skulde træde sammen, og afslog at tage sæde
Grevens feide—Grey
1164
i den provisoriske regjering. Blev valgt til
nationalforsamlingen 8 feb. 1871 og var fra 17 feb. 1871—1 april
1873 forsamlingens præsident, først i Bordeaux, senere
i Versailles, og regnedes overhovedet for en af det
republikanske venstres bedste mænd. 1876—79
deputeretkammerets formand og blev ved Mac Mahons afgang 30
jan. 1879 valgt til republikens præsident (paa 7 aar). Den
følgende tid var høist urolig med sterke partibrydninger,
parlamentariske kampe og hyppige ministerskifter. G.
var tilbageholdende, «korrekt», men holdt dog ved passiv
modstand Gambetta (s. d.) ude fra magten saa længe som
mulig, indtil han endelig 1881 nødtes til at overdrage ham
at danne et ministerium. De vigtigste lovgivningsarbeider
fra G.s præsidenttid er skolelovene, som skyldes Ferry
(s. d.), hvis kolonipolitik derimod foreløbig led skibbrud.
28 dec. 1885 blev G. gjenvalgt til republikens præsident,
men de politiske partiforhold blev stadig vanskeligere,
hvortil den boulangistiske krigsagitation bidrog meget.
Da det saa under de urolige og usikre forhold rygtedes,
at G.s svigersøn Wilson havde benyttet sin indflydelse til
salg af ordener, embeder og koncessioner, nødte
folkestemningen og politikernes holdning G. til, skjønt
modstræbende^ at gaa af 2. dec. 1887. G. var en mand uden
egentlig glimrende egenskaber, men klog, maadeholden
og paalidelig. Et udvalg af G.s taler, «Discours
politiques et judiciaires», udkom i 2 bd. 1888.
Grew [gru], Nehemiah (1628—1711), berømt eng.
botaniker, regnes som den ene af planteanatomiens
grundlæggere; den anden var italieneren Malpighi. Disse
to mænd indsendte omtrent samtidig 1671 til Royal
society i London sin første botaniske afhandling, som
handlede om planternes indre bygning. G.s afhandling
har titelen «Anatomy of plants began v^ith a general
account of vegetation founded thereupon», som maa
betragtes som en forløber for hans udførlige «Anatomy of
plants» (1682). G. har beskrevet planternes bark, bast,
ved og marv, og han har, tiltrods for datidens daarlige
hjælpemidler, allerede erkjendt karrene, deres luftindhold
og deres form, og parenkymet, hvilket navn endog
stammer fra ham. Derimod stemmer hans teorier om de
forskjellige anatomiske bestanddeles funktioner, som
rimeligt er, ikke med senere tiders opfatning.
Grey [grë], Charles Grey, anden jarl (1764—1845),
eng. statsmand; 1786 medlem af underhuset (whig), ivrig
tilhænger af Fox, indgav 1793 og 1797 forgjæves
forslag om en parlamentsreform ; 1806—07 i Grenvilles
ministerium; de følgende aar leder i overhuset mod
toriernes reaktion. 1830—34 premierminister,
gjennem-førte valgreformen 1832 efter en voldsom kamp med
overhuset. G. var en egte høiadelig whig uden
demokratiske idéer, men dog en ivrig tilhænger af Englands
parlamentariske frihed.
Grey [grë], Sir Edward, baronet (1862—), eng.
statsmand, sønnesøn af eftern. Sir George G.; 1885 medlem af
underhuset (liberal); 1892—95 understatssekretær i
udenrigsministeriet under Gladstone og Roseberry; siden 1905
udenrigsminister, synes i hele sin politik noksaa meget
at følge konservative som liberale idéer.
Grey [grë], Sir George (1799—1882), eng.
statsmand; 1832 medlem af underhuset (liberal), udmerket
taler, 1835—39 understatssekretær for kolonierne; 1846
flydende præparat, til badning eller
indgnidning.
lotionner ® (af)vaske.
lotir (?) dele (i lodder, parter);
skifte (ret); sortere (korn, malm),
le voilà bien loti nu sidder
han net i det.
lotissage (?) m, sortering,
lotissement (f)m, deling; skifte.
Lötkolben ® m, loddebolt.
Lotleine ® f, lodline, -snor.
loto (?) m, lotterispil, lotto,
lotrecht (t) lodret.
Lotse (t) m, lods.
lotte ® f, (zool.) lake. 1.
vivipare aalekone.
Lotter®m, landstryger, tater;
dagdriver.
Lotterbank ® f, -bett n,
løi-bænk.
Lotterei ® f, driveri,
dovenskab.
lotteri - ® Lotterie f, Lotion
— (e) lottery - (?) loterie f.
lotterig ® uordentlig, sjasket,
sjusket.
Lotteri eben (t) n, landstryger-,
dagdriverliv.
lottern (t) drive dank, være
uordentlig, skjødesløs, doven.
lottery (e) lotteri, udlodning,
dispose of, by 1. lodde ud.
Löt(h)ung ® f, lodning.
lotus(blomst) — (t)
Lotus-blume m — (g) & ® lotus m.
louable ® berømmelig;
rosværdig, priselig; godartet (sygdom).
louage ® m, udleining,
(ud)-leie. donner à 1. leie ud.
prendre (tenir) à 1. leie (selv), fi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
